Pave Leo ved onsdagsaudiensen 2/9 2026: Kirken er kaldet til at tjene menneskeheden og afsløre samfundets modsætninger

I en tid præget af spændinger, konflikter og store forandringer er Kirken kaldet til at tjene menneskeheden – især de mest sårbare – ved at møde virkeligheden og også forholde sig til dens modsætninger, sagde pave Leo XIV ved generalaudiensen onsdag d. 2. september.

Kirken må "lægge al passivitet og ligegyldighed over for aktuelle begivenheder, historien og menneskers liv bag sig, især over for de hurtige og dybtgående forandringer, vi oplever i dag," understregede paven over for de mange mennesker, der var samlet på Peterspladsen. "Vi kan ikke forblive passive tilskuere. Vi må i stedet lytte med hjertet, lade os udfordre og engagere os. Med Kristus og båret af hans Ånds kraft er de troende kaldet til at bære deres brødres og søstres byrder, især dem, de lider under uretfærdighed, diskrimination og vold."

Pave Leo indledte en ny fase i sin katekese om dokumenterne fra Andet Vatikankoncil ved at tage udgangspunkt i Kirkens pastorale konstitution Gaudium et spes fra 1965 (latin for "glæde og håb") om Kirken i den moderne verden.

Læs pavens fulde katekese (på engelsk) her >

De kristne må afsløre samfundets modsætninger
Når Kirken er kaldet til at tage del i menneskehedens liv, betyder det, at "den kristne solidaritet forpligter os til at engagere os i virkeligheden og også til at afsløre de modsætninger, der præger det personlige og sociale liv i den moderne verden," understregede paven i sin katekese. Han nævnte flere eksempler på disse modsætninger i vores samfund. Det teknologiske og videnskabelige fremskridt kommer kun nogle mennesker til gode. Vi har fået en større forståelse af samfundets love, men er samtidig usikre på, hvilken retning samfundet bevæger sig i. Og selv om der findes en enorm overflod af rigdom, ressourcer og økonomisk magt, "efterlader [det] i dag, ligesom på Koncilets tid, 'en meget stor del af verdens borgere ... stadig plaget af sult og fattigdom'."

Paven pegede også på "en fælles bevidsthed om, at planetens fremtid står på spil, samtidig med en manglende evne til at give afkald på et egoistisk forbrug og illusionen om, at krig er et effektivt middel til at skabe fred."

"I en tid præget af dybtgående forandringer, som skaber bekymrende ubalancer," understregede paven, "er Kirken kaldet til at tjene mennesket ved at lytte til og tage imod de dybeste spørgsmål i dets hjerte og de længsler, der bor i det, og pege på Kristus som 'nøglen, midtpunktet og målet for ... hele menneskets historie'."

Kirken deler menneskehedens liv
Paven henviste også til sin forgænger, pave Johannes XXIII, som i sin åbningstale ved Andet Vatikankoncil i 1962 tog afstand fra dem, der mente, at deres egen tid var værre end tidligere tider. Pave Johannes XXIII understregede, at man i hans tid, ligesom på ethvert tidspunkt i historien, må "se Guds Forsyns hemmelighedsfulde planer, som efterhånden fuldbyrdes gennem menneskers virke og ofte ud over deres forventninger, og som med visdom ordner alt, selv vanskelige menneskelige forhold, til Kirkens bedste."

Pave Leo forklarede, at Gaudium et spes gjorde denne forståelse til et væsentligt element i Kirkens selvforståelse: Ligesom Jesus Kristus "ved at blive menneske vælger at dele vores liv," sådan kalder han også Kirken til at tage del i menneskehedens liv. "Derfor indledes den koncilære konstitution Gaudium et spes med at fastslå, at Kirken gør 'tidens menneskers glæder og håb, sorger og bekymringer til sine egne, især de fattiges og alle på en eller anden måde nødstedtes'," understregede paven. I den forbindelse mindede han om Kirkens vedvarende pligt til at tyde tidens tegn og fortolke dem i lyset af evangeliet. Samtidig er det Kirkens mission at videreføre Kristi værk – han, som vidnede om sandheden og tjente alle.

De fattige og mest udsatte i centrum
Paven understregede, at dette ikke blot er "en moralsk forpligtelse." Som pave Frans har sagt, er "valget af de fattige først og fremmest en teologisk kategori snarere end en kulturel, sociologisk, politisk eller filosofisk kategori." 

"Vi er kaldet til at finde Kristus i dem, tale deres sag, men også være deres venner, lytte til dem, tale på deres vegne og tage imod den visdom, som Gud ønsker at dele med os gennem dem," sagde pave Leo med henvisning til sin forgængers apostolske skrivelse Evangelii gaudium. 

Paven afsluttede med at udtrykke håbet om, at "glæde og håb – gaudium et spes – må være kendetegnende for en Kirke, som forkynder og vidner om evangeliet og kommer vor tids kvinder og mænd nær."

Vatican News – oversat og redigeret af Ewa Angela Wegener