Skip to main navigation Skip to main content Skip to page footer
Paven og Verdenskirken
Katolsk tro og liv

Pave Leo ved onsdagsaudiensen 5/8 2026: Bøn er en håbets handling

Pave Leo holdt i dag sin femte katekese om Sacrosanctum Concilium, Det Andet Vatikankoncils konstitution om liturgien, hvor han reflekterede over den kirkelige dimension af den liturgiske bøn og beskriver liturgien som »stedet for mødet, hvor Gud tager initiativet til at nærme sig menneskeheden i sin Søn«.

Pave Leo genoptog sine generalaudienser onsdag den 5. august efter flere ugers sommerferie i Castel Gandolfo. I sin tale til de tusindvis af troende, der var samlet i Peterskirken, fortsatte paven sine refleksioner over konstitutionen Sacrosanctum Concilium med fokus på den liturgiske bøns betydning.

»Som apostlen Paulus antyder, er det Helligånden, der lærer os at bede,« sagde paven. »Siden pinsedagen har Ånden boet i Kirken og inspireret alle hendes aktiviteter og især bønnen.« Siden da, bemærkede han, har Kirken »aldrig undladt at samles for at fejre påskemysteriet«.

At genopdage bønnen i sin sande form

»I vores tid,« fortsatte paven, »i sammenhænge, der er domineret af en effektivitetsdrevet og forbrugeristisk tankegang, kan bøn virke meningsløs og triviel.«

I en verden, »hvor videnskab og teknologi hævder at kunne give alle svarene«, kan bøn virke som en form for virkelighedsflugt eller blot endnu en psykologisk teknik, der sigter mod personlig velvære. Bønnen, understregede paven imidlertid, »er værd at genopdage i sin sande form«.

Et sted for møde med Gud

Konstitutionen Sacrosanctum Concilium tog dette behov alvorligt. Koncildokumentet fastslog, at udtrykket bøn betegner liturgien som helhed. Dette perspektiv er afgørende, forklarede Den Hellige Fader, »for det var retningsgivende for den liturgiske reform, der gjorde de troendes aktive deltagelse til sin centrale søjle«.

Liturgien fremstilles først og fremmest som »stedet for mødet, for Guds initiativ til at nærme sig menneskeheden i sin Søn«.

Helliggørelse af dagligdagen

Hver uge og hver dag er eukaristien og tidebønnen »Kirkens livsånde, som får Helligånden til at cirkulere gennem hendes legeme«, sagde paven. I denne bøn »forener Kristus hele menneskehedens fællesskab med sig selv og inddrager det i sin egen sang af denne lovsang til Guds ære«.

»Forbundet med eukaristien, hvis lys den forlænger, helliggør tidebønnen tiden i vores dagligdag«, sagde pave Leo, inden han beskrev de forskellige bønstidspunkter: »Om morgenen begynder vi dagen med tro og taknemmelighed; ved middagstid beder vi om styrke til at forblive trofaste midt i vores arbejde; om aftenen, når vores arbejde er udført, ledsager vesperen solnedgangen; om natten falder vi i søvn og overgiver os til Guds fred.«

Pave Leo afsluttede med at understrege, at »hver time er en håbets handling«, og at »under vores jordiske pilgrimsfærd holder vi vagt og afventer sammen med hele Kirken Herrens herlige genkomst.«

 

Læs hele pavens tale her (på engelsk og andre sprog)


af Vatican News, oversat af Regitze Fuhrmann 

Foto: @Vatican Media