Pave Leos dag 4 i Spanien: Fra Madrid til Barcelona

Som afslutning på sit besøg i den spanske hovedstad takkede paven de frivillige for deres indsats og engagement.

Han fremhævede deres generøsitet og villighed til hurtigt at træde til, da der var brug for hjælp.

"Hver af jer gav det, I kunne, og bidrog med jeres hjerte, hænder, idéer, talenter og smil, sagde han." Må Gud belønne jer, som kun han kan. Pave Leo opfordrede samtidig alle kristne til at bringe "uselviskhedens surdej" ud i samfundet. "Uselviskhed er som surdej, der får et samfunds menneskelige, etiske og åndelige dimensioner til at vokse. Det er et kendetegn ved Guds by," sagde han.

Anden del af rejsen begynder
Omkring middagstid tirsdag d. 9. juni ankom pave Leo til rejsens andet stop, Barcelona. Ved Det Hellige Kors og Sankt Eulàlias Katedralen indledte han besøget med middagsbøn efter at være blevet mødt af store menneskemængder langs byens gader. Paven holdt sin prædiken på både catalansk og spansk og inviterede de fremmødte til at reflektere over de bibelske billeder af Bruden og Kristi Legeme. Han fremhævede, hvordan Barcelonas katolske fællesskab med sin mangfoldighed af gaver, karismer og livshistorier afspejler billedet af Bruden.

Samtidig understregede han, at alle kristne udgør ét legeme i Kristus. Ligesom et legeme består af forskellige lemmer, hvor nogle er stærkere og andre svagere, består Kirken af mennesker med forskellige opgaver og kald. Nogle tjener synligt, mens andre virker mere i det skjulte. På den baggrund opfordrede han de troende til at gøre enheden til en prioritet. "Vi er stærke, fordi vi er forenede, og vi er forenede, fordi vi bliver ledet af den samme Ånd," sagde han.

“Vi er skabt til det uendelige”
På sin første aften i Barcelona mødtes pave Leo med unge på det olympiske stadion Lluís Companys. Her lyttede han til tre personlige vidnesbyrd om omvendelse, mental sundhed, vold og lidelse. Efterfølgende tog paven sig tid til at besvare hver enkelt fortælling.

Til Ferran, som fortalte om en følelse af tomhed trods ydre succes, sagde pave Leo: “Vi er skabt til det uendelige. Derfor vil enhver begrænset horisont, ethvert skridt og enhver præstation, selv når det giver tilfredshed, også drive os videre og opfordre os til at fortsætte søgningen.” Han opfordrede Ferran og de øvrige unge til at vende blikket indad og ikke lade sig opsluge af livets høje tempo.

Til Carmina, som fortalte om sin kamp mod depression, pegede pave Leo på, at dette afslører problemer ved visse moderne forestillinger om fremskridt. "Det er et tegn på, at der er noget dybt galt med en forståelse af fremskridt, som udsætter mennesker for pres, forventninger og spændinger, der bringer den sunde balance i fare," sagde han. Han opfordrede hende i “de mørkeste timer” til at rette blikket mod Kristi lidelse.

Til sidst talte han til Cecilia, som havde oplevet vold i hjemmet, afhængighed og adskillelse fra sin familie. Her satte paven fokus på tilgivelsens betydning. “Vi må lære at betragte tilgivelse – dette stærke middel mod det onde, som helbreder vores indre sår – som en proces og en vandring,” sagde han.

En ærlig refleksion over Spaniens fremtid
I sin prædiken efter mødet med de unge rettede pave Leo blikket mod nutidens Spanien og opfordrede alle til ærligt at forholde sig til samfundets udfordringer, herunder fattigdom, sociale splittelser og kulturelle forandringer. Han opfordrede spanierne til at overveje, hvilken fremtid de ønsker at skabe sammen.

Paven understregede, at landet kan blive et sted, hvor alle føler sig velkomne, og hvor menneskets værdighed respekteres. “Dette land kan blive et gæstfrit rum for alle, hvor hvert menneskes værdighed respekteres, og hvor alle elskes for den, de er," sagde han.