Pave Leos første år som pave: At vidne om Evangeliet gennem enhed

Fred og Kirkens enhed har været de to gennemgående og grundlæggende temaer i det første år af pave Leo XIV's pontifikat, og han fortsætter med at bede om forbøn for disse intentioner. Hvis freden har trængt sig på som en presserende prioritet på grund af de meningsløse konflikters tiltagende omfang og den gradvise udhuling af international lov, så er Kirkens enhed en rød tråd gennem hele magisteriet hos Biskoppen af Rom, født i Chicago og senere missionær i Peru.

Den måde, hvorpå pave Leo igen og igen har appelleret til de kristnes enhed, er særligt betydningsfuld og har intet at gøre med et krav om "normalitet" eller en ro, der udvisker forskelle og måske udvander modsætninger. Paven forklarede dette tydeligt i sin tale til kardinalerne under det ekstraordinære konsistorium d. 7. januar 2026, hvor han, idet han præsenterede det konciliære perspektiv, som hans forgængeres pontifikater har taget til sig, talte om tiltrækning og citerede disse ord fra den afdøde pave Benedikt XVI i Brasilien:

"Kirken," sagde Benedikt, "bedriver ikke proselytisme [aggressiv hvervning af nye tilhængere, red.]. I stedet vokser den gennem 'tiltrækning': ligesom Kristus 'drager alle til sig' gennem kraften i sin kærlighed, der kulminerer i korsets offer, således opfylder Kirken sin mission i den udstrækning, den i forening med Kristus udfører alle sine gerninger i åndelig og praktisk efterligning af sin Herres kærlighed."

Pave Leo tilføjede efter at have mindet om, at hans umiddelbare forgænger, pave Frans, "var fuldstændig enig i dette og gentog det flere gange i forskellige sammenhænge":

"I dag vender jeg med glæde tilbage til dette tema og deler det med jer. Jeg inviterer os til nøje at være opmærksomme på det, som pave Benedikt pegede på som den 'kraft', der driver denne bevægelse af tiltrækning. Denne kraft er nemlig Charis, det er Agape, det er Guds kærlighed, som blev menneske i Jesus Kristus..."

I denne tale fastslog pave Leo, at "'Kristi kærlighed tvinger os' ... Kristi kærlighed driver os frem, fordi den tager os i besiddelse, omslutter os og betager os. Det er den kraft, som drager alle til Kristus ... Mens enhed tiltrækker, splitter splittelse. Det forekommer mig, at også fysikken bekræfter dette, både på det mikroskopiske og det makroskopiske plan. Derfor må vi først og fremmest omsætte hans bud i praksis for virkelig at være en missionerende Kirke, som er i stand til at vidne om Kristi kærligheds tiltrækkende kraft – det eneste bud, han gav os efter at have vasket disciplenes fødder: 'Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden.'"

Jesu ord om dette peger på missionens kerne: "Derpå skal alle kende, at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden."

Kirkens enhed kommer således til udtryk i denne evne til ved nådens kraft at indgå i nye relationer med brødre og søstre. Den kommer til syne i evnen til at elske og tilgive hinanden og lade det fællesskab, som i et autentisk levet kristent liv overvinder enhver forskel og splittelse, træde frem.

Den kommer til syne i evnen til at overvinde spændinger og konflikter ved at erkende, at vi alle er kaldede, alle er tilgivne syndere med behov for barmhjertighed og uværdige tjenere, alle lige omsluttet af en uendelig kærlighed, som vi ikke har gjort os fortjent til. Den kommer til syne i evnen til at leve synodalitet, som ikke er andet end den konkrete måde at være i fællesskab i Kirken på.

Det er sådan – og kun når Kirken lever på denne måde – at det kristne fællesskab tiltrækker. Og det tiltrækker, når det ikke er selvcentreret, når det ikke tror, at det skinner ved sit eget lys eller efterligner reklamebureauers markedsføringsstrategier, og når det ikke nærer ideologisk polarisering.

Det kristne fællesskab tiltrækker og bliver dermed missionerende, når det gennem sin enhed afspejler en Andens lys og formår at tilbyde alle den favn af barmhjertighed, som det selv først har erfaret og fortsat erfarer dag efter dag i mødet med Kristus.

Kirkens enhed er ikke ensretning eller blot fredelig sameksistens, men frugten af en kærlighed, som omslutter os og søger at stråle ud overalt, så fællesskab får forrang frem for individuel selvhævdelse, kommunion frem for splittelse, mildhed frem for arrogance og fredens ord frem for hadets sprog, som desværre præger så meget af den digitale verden.

Kirkens enhed angår ikke kun kristne og heller ikke kun troende.

Pave Leo forklarede dette under messen ved begyndelsen af sit petrinske embede, hvor han gav udtryk for "det store ønske" om “en forenet Kirke, et tegn på enhed og fællesskab, som bliver en surdej for en forsonet verden,” og inviterede verden til at se på Kristus, nærme sig ham og lytte til "hans ene familie: Vi er 'ét i Ham den ene.' Dette er den vej, vi skal gå sammen – indbyrdes, men også sammen med vore kristne søsterkirker, med dem, der følger andre religiøse veje, med dem, der søger Gud, med alle kvinder og mænd af god vilje – for at bygge en ny verden, hvor freden hersker!"

I en dramatisk stund i menneskehedens historie, i en verden sønderrevet af krige, er Kirkens enhed en profeti om fred for alle.

Vatican News – oversat og redigeret af Ewa Angela Wegener

Læs mere og se dokumentarer om pave Leo XIV her >