Paven opfordrer nye ærkebiskopper til at være gode hyrder på festdagen for de hellige Peter og Paulus

»Det er vigtigt for os i dag at se op til disse to helgener – Peter og Paulus – for at forstå, hvordan vi på vores side kan være apostle og skabere af enhed samt generøse tjenere for sandheden i kærlighed.«

Pave Leo XIV kom med denne påmindelse under den messe, han fejrede mandag formiddag i anledning af højtiden for de hellige Peter og Paulus, Roms skytshelgener, i Peterskirken.

Under messen fandt den traditionelle velsignelse og pålæggelse af palliet sted for de nye metropolitærkebiskopper.

To søjler i Kirken

I sin prædiken reflekterede Den Hellige Fader over skytshelgenerne for byen og bispedømmet Rom og mindede om, at Peter blev udvalgt af Jesus som hyrde for Hans hjord, mens Paulus blev udvalgt som apostel for hedningerne. »I dem,« sagde han, »ærer vi to søjler i Kirken.«

Paven vendte sig først mod Peter og mindede om, at den første pave fremmede enhed og fællesskab selv i tider med splittelse og uro.

Peter var ikke perfekt

Denne storsindethed, bemærkede pave Leo imidlertid, »betyder ikke, at Peter var perfekt.«

Paven mindede nemlig om, at Peter under lidelseshistorien fornægtede Kristus og først senere fældede oprigtige tårer af anger. Paulus selv irettesatte under andre omstændigheder Peter for inkonsekvensen i nogle af hans handlinger.

»Men Peter,« sagde pave Leo, »ved, hvordan han skal erkende sine fejl og omvende sig, uden at blive modløs og uden at svigte sin mission om at forkynde evangeliet og samle Kristi hjord, selv til martyriet – en skæbne, som han led her i Rom, ikke langt fra det sted, hvor vi er samlet.«

Peter, antydede paven, omfavnede i sidste ende den mission, som Herren havde betroet ham: »at lytte, med Hans hjælp, til hver enkelt persons stemme; at skelne mellem indskydelser; at vise vejen; at rette fejl; at undervise, opmuntre, formane og ledsage vores brødre og søstre, så de, lydige mod den samme Ånds virke, kan medvirke til hinandens og hele menneskehedens frelse.«

Peters eksempel, sagde han, »er en opfordring til enhver kristen om at blive en bygger af enhed, ved at sætte Gud i centrum af sit liv og nærme sig sine brødre og søstre, opmærksom på deres omstændigheder og behov«, så »vi lærer at leve sammen i kærlighed, for at budskabet kan forkyndes fuldt ud.«

Gud vandt den unge Sauls hjerte

»Dette,« fortsatte pave Leo, »er også Paulus’ lære, den anden store apostel, vi fejrer i dag, og den utrættelige forkynder af den gode nyhed.«

Gud, sagde paven, udrettede noget vidunderligt i den unge Sauls hjerte, idet han vandt ham over, først førte ham til omvendelse til evangeliet og gav ham et nyt navn, og derefter sendte ham ud for at forkynde det over hele verden.

Ligesom Peter, mindede den Hellige Fader om, vidnede Paulus om evangeliet, endda til det punkt, hvor han gav sit liv i netop denne by.

»Apostlen for hedningerne,« sagde han, »lod sig forvandle af Guds ords kraft, som reddede ham fra voldens vej og førte ham ind på kærlighedens vej.«

Pave Leo mindede om, at den hellige Augustin i en kommentar til Paulus’ omvendelse og mission bemærkede, at »Gud tog Kirkens forfølger og gjorde ham til en fredens budbringer«, idet han tilgav alle hans synder og satte ham i en tjeneste, hvor han kunne tilgive andres synder.

Nye ærkebiskopper betroet Herrens hjord af lam

At se op til disse helgener, foreslog pave Leo, kan lære os, hvordan vi fremmer enhed og tjener sandheden i kærlighed.

Paven mindede om, at de i denne ånd stod over for at fejre det gamle og rørende ritual med tildelingen af pallierne til metropolitærkebiskopperne.

»Disse bånd af hvid uld, prydet med kors, udtrykker sandelig enhver hyrdes – og også enhver kristens – forpligtelse til at bære de brødre og søstre, der er betroet dem, på sine skuldre, som så mange lam i Herrens hjord, og til at ofre sin energi, tid, indsats og endda sit liv for dem.«

Pave Leo bemærkede, at kernen i denne uselviskhed er ønsket om, at »Evangeliet må nå ud til alle, og at hele verden må finde harmoni og enighed i det.«

Paven sagde også, at han med disse følelser med glæde rettede en hjertelig hilsen til de tilstedeværende medlemmer af delegationen fra Det Økumeniske Patriarkat i Konstantinopel.

Må de hellige Peter og Paulus støtte os på vores rejse i Frelserens fodspor

Til sidst opfordrede Den Hellige Fader: »Lad os bede til de hellige Peter og Paulus, at de må støtte os på vores fællesskabsrejse i Frelserens fodspor.«

Dette, konkluderede pave Leo, er den vej, »som Herren har udstukket for os, netop det, som Han bad Faderen om ved den sidste nadver, og det mål, som Han har lært os at stræbe efter med tillidsfuldt håb.«

Af Deborah Castellano Lubov, Vatican news. oversat af Regitze Fuhrmann 

LÆS PAVE LEO XIV’S FULDE PRÆDIKEN