Den hellige Birgitta – Europas og Sveriges værnehelgen

Sankt Birgitta blev født omkring 1303 i Uppland i Sverige. Hun blev gift med Ulf Gudmarsson, og sammen fik de otte børn. Birgitta tog ansvar for familiens åndelige liv med fælles bøn og pilgrimsrejser. Det var en valfart til Spanien, der kom til at forandre hendes liv. Her blev hun konfronteret med Hundredårskrigen mellem Frankrig og England, som truede Europas enhed, og med pavernes såkaldte babylonske fangenskab i Avignon, der svækkede Kirkens autoritet.

Efter denne rejse begyndte ægteparret at overveje et klosterliv og levede herefter i afholdenhed og bøn. Birgitta fordelte sin ejendom mellem sine børn, de fattige og udvalgte kirker, beholdt kun det mest nødvendige og hengav sig til et liv i bod og bøn. Det var i denne periode, at hendes mange åbenbaringer begyndte – de åbenbaringer, som senere gjorde hende berømt, og hvis nedskrifter regnes for et hovedværk i svensk middelalderlitteratur. Hun trådte frem som en profetisk stemme i sin tid. Hendes åbenbaringer var ikke teologiske værker i systematisk forstand, men praktiske og konkrete, ofte med udgangspunkt i kritik af samfundet og Kirken. Det var som regel Kristus, Maria eller en helgen, hun hørte tale til sig.

Sankt Birgitta døde i Rom d. 23. juli 1373 og blev helgenkåret i 1391. Hendes åbenbaringers ægthed og ortodoksi blev diskuteret af samtidens teologer, men ligesom andre helgener blev hun ikke kanoniseret på grund af sine åbenbaringer, men på grund af sine dyder. Ikke desto mindre regnes hendes skrifter som et vigtigt bidrag til både den religiøse og kirkehistoriske arv.

Sankt Birgitta er Sveriges værnehelgen og blev i 1999 udnævnt af pave Johannes Paul II til en af Europas værnehelgener sammen med Katarina af Siena og Edith Stein.

Kilde: Helgenleksikonet – tekst redigeret af Ewa Angela Wegener. Læs mere om Sankt Birgitta her >