Skærtorsdag

Det jødiske døgn begynder ved solnedgang – og ikke som hos os: ved midnat. Det betyder, at langfredagen allerede er begyndt, da Jesus sætter sig til bords for at spise påskemåltidet. Skærtorsdag og langfredag er derfor ikke to selvstændige fejringer, men ét sammenhængende mysterium. Hvad der sker i nadversalen, er en foregribelse af, hvad der sker på Golgata, hvor Jesus fysisk hengiver sit legeme til verdens frelse. Det sker, mens påskelammene slagtes i templet, de lam som blev spist til minde om jødernes flugt fra slaveriet i Ægypten. Påskelammenes blod beskyttede det jødiske folk mod den sidste af de 10 plager, så dødsenglen gik forbi og ikke slog den ældste i hver familie ihjel. Påskelammet var således ikke et syndoffer, men et offer til minde om den frihed, som Gud skænkede folket, og det blod, som oprindeligt blev strøget på dørstolperne til de jødiske huse, var som en tynd hinde, der beskyttede mod døden.

Det måltid, Jesus spiser med sine disciple, beskytter alle, der spiser af det fra en evig død. Pave Benedikt XVI siger, at mens påskelammene slagtes og alle mener, at her sker det betydningsfulde, finder der uden for byen, i overværelse af en lille skare, en kosmisk liturgi sted, der for altid forandrer menneskets forhold til Gud.

Messen skærtorsdag begynder meget festligt, og under gloria, som synges for første gang siden fastetiden begyndte, ringer alle kirkens klokker, både udvendige og indvendige, for så – ligesom orglet, at blive tavse, indtil gloria synges Påskenat, hvor de samme klokker med jubel forkynder opstandelsen ud over byens gader og veje. Evangeliet er fra Johannes, og handler om fodtvætningen, hvor Jesus, som tjener, bøjer sig for at vaske disciplenes fødder – noget, som var et slavearbejde. Derved viser han, hvordan den sande magt altid er i tjeneste for medmennesket.

Messen afsluttes med en takkebøn, men uden velsignelse. I stedet afdækkes nu alteret, det vil sige dug, alterlys, blomster tages væk, indtil alteret står nøgent tilbage. Tabernaklet bliver tømt, og evighedslampen slukket. Dernæst bæres Det allerhelligste Sakramente til det sted, hvor menigheden vil mindes Jesus i Oliehaven. Det sker enten i selve kirken, eller f.eks. i menighedssalen, hvor menigheden så kommer og går i løbet af aftenen, for i stilhed at våge – en time eller mere – sammen med Jesus i hans kamp mod ondskab og intethed.

Messen finder altid sted om aftenen eller om eftermiddagen. Der er normal kun én messe i hver kirke, for at understrege enheden omkring Kristus. Men hvis der er forskellige sproggrupper, som skal benytte kirken, må der nogen gange fejres flere messer.

Se, hvor og hvornår, der er messe og gudstjeneste fra Skærtorsdag til og med Herrens opstandelse her >

Billede: Den Sidste Nadver af Leonardo Da Vinci via Wikimedia Commons (licenser: Creative Commons og Attribution 4.0 International license)