Skip to main navigation Skip to main content Skip to page footer
Kirken i verden

Synoden offentliggør slutrapporter om udvælgelse af biskopper og om nye problemstillinger

Synodens Generalsekretariat har offentliggjort den første del af slutrapporten fra Studiegruppe nr. 7 om kriterier for udvælgelse af kandidater til bispeembedet samt slutrapporten fra Studiegruppe nr. 9 om teologiske kriterier og synodale metoder til at skelne læremæssige, pastorale og etiske spørgsmål.

 

Af Antonella Palermo

@Vatican Media (arkiv)

Slutrapporterne fra Studiegruppe nr. 7 og 9 bekræfter, at åndelig skelnen står i centrum for udvælgelsen af en biskop, samtidig med at de opstiller teologiske kriterier for, hvordan Kirken kan forholde sig til nogle af de mest krævende spørgsmål, den står overfor. Det understreger kardinal Mario Grech, generalsekretær for Synodens Generalsekretariat.

Mens refleksionen fortsætter om biskoppens juridiske funktion, ad limina apostolorum-besøg [en obligatorisk, periodisk pilgrimsrejse og embedsrapport, som katolske biskopper fra hele verden foretager til Rom, hvor de bl.a. møder Paven og rapporterer om tilstanden i deres stifter, red.] og biskoppers formation, er den indledende del af slutrapporten om kriterier for udvælgelse af biskopper nu blevet offentliggjort. Rapporten fastholder det grundlæggende udgangspunkt, at der ikke findes nogen hyrde uden en hjord – og ingen hjord uden en hyrde.

De synodale kompetencer, som Studiegruppe nr. 7 peger på hos kandidater, omfatter evnen til at opbygge fællesskab, indgå i dialog, have indgående kendskab til lokale kulturer og være villig til konstruktivt at indgå i dem. Gruppen opfordrer til, at den apostolske nuntius har en "synodal og missionerende profil," så han også kan søge denne profil hos dem, der foreslås som mulige biskopper.

Rapporten fremhæver, at hvert bispedømme med jævne mellemrum bør gennemføre processer for åndelig skelnen om sin situation og sine behov og samtidig vurdere, om disse processer lever op til kriterierne for en synodal og missionerende Kirke – med henblik på at fremme udveksling af gode erfaringer.

"Når en bispestol bliver ledig, skal biskoppen sammenkalde præsterådet og det pastorale råd, hvis medlemmer i fællesskab giver udtryk for bispedømmets behov og – i en lukket kuvert – foreslår navne på præster, som de anser for egnede til bispeembedet," hedder det i rapporten. "Hvor det er muligt, bør høringen også omfatte domkapitlet, økonomirådet, lægrådet samt repræsentanter for ordensfolk, unge og fattige."

Inddragelse af ordensfolk og lægfolk i høringsprocesser
Studiegruppen anbefaler det, den betegner som en "formativ investering" med henblik på at styrke alle medlemmer af Guds folks evne til åndelig skelnen. Den foreslår også oprettelsen af særlige teams, der kan bistå biskoppen i den løbende formation af præster.

I tilfælde, hvor et bispesæde er vakant, foreslår gruppen, at der nedsættes et udvalg i bispedømmet, som nuntius kan rådføre sig med for at få klarhed over bispedømmets situation, den ønskede profil for den nye hyrde og mulige kandidater. Gruppen anbefaler, at høringer ikke kun omfatter gejstlige, men så vidt muligt også et tilsvarende antal ordensmænd og -kvinder samt lægmænd og -kvinder. Målet er – som det hedder – at lade sandheden træde så klart frem som muligt.

Rapporten opfordrer desuden dikasterierne i den romerske kurie til at gennemgå deres procedurer i en mere synodal retning og foreslår regelmæssige, uafhængige evalueringer af udvælgelsesprocesserne.

Et nyt sprogligt og metodisk paradigme
Slutrapporten fra Studiegruppe nr. 9 tager udgangspunkt i det bibelske billede fra Apostlenes Gerninger kapitel 10–15, som viser, hvordan kulturel mangfoldighed kan værdsættes uden at svigte evangeliets nyhed. Den peger på et paradigmeskifte i måden, hvorpå Kirken arbejder med de mest udfordrende læremæssige, pastorale og etiske spørgsmål. Rapporten foretrækker betegnelsen "fremvoksende" frem for "kontroversielle" om disse spørgsmål.

"Formålet er ikke blot at løse problemer, men at opbygge det fælles gode gennem relationel fornyelse, fælles læring og gennemsigtighed," hedder det. Samtidig understreger dokumentet, at forkyndelsen af evangeliet forudsætter ansvar for den anden – "i hvem Ånden allerede er virksom" – og introducerer derfor det såkaldte "princip om en pastoral tilgang."

Rapporten peger på tre metodiske skridt i arbejdet med disse spørgsmål: at lytte til os selv, at lytte til virkeligheden og at samle forskellige former for viden.

"Samtale i Ånden" fremhæves fortsat som det foretrukne redskab til at udvikle en kirkelig kultur præget af synodalitet.

Konkrete vidnesbyrd som grundlag for skelnen
Rapporten opfordrer til, at disse retningslinjer anvendes konkret i forhold til homoseksuelle katolikkers oplevelser og udøvelsen af aktiv ikkevold. Særligt i forhold til ikkevold blev gruppen inspireret af vidnesbyrd fra en bevægelse af unge serbere, som bidrog til Miloševićs fredelige fald med inspiration fra de første kristne.

I begge tilfælde udgør vidnesbyrd udgangspunktet for etisk og teologisk skelnen samt for åbne spørgsmål, så hvert fællesskab kan påtage sig "ansvaret for at genkende og fremme det gode, hvorigennem Gud virker i historien og i menneskers erfaringer."

Vatican News – oversat og redigeret af Ewa Angela Wegener