To katolske konferencer på Island
De nordiske katolske biskopper samledes til deres forårsmøde i Den nordiske Bispekonference, og de katekeseansvalige fra de nordiske lande holdt deres årlige konference samme sted.
I den forgange uge samledes de nordiske katolske biskopper til Den nordiske Bispekonferences forårsmøde. Mødet fandt sted i Sankt Frans af Assisis menighed i Stykkishólmur på Island. Der blev fejret messe sammen med sognets præster, ordenssøstre og de ansvarlige for katekeseundervisningen i de nordiske lande, som holdt deres årlige konference samme sted.
Den nordiske Bispekonference er et samarbejdsorgan for de katolske biskopper i Sverige, Norge, Danmark, Finland og Island. Konferencens opgave er at:
• fremme fælles pastoral indsats i regionen
• understøtte biskoppernes indbyrdes konsultation
• koordinere det kirkelige arbejde i landende
• muliggøre fælles beslutninger på regionalt niveau
• styrke kontakten til Den katolske Kirke i Europa og resten af verden
Tekst og billeder: Den katolske Kirke i Sverige via Facebook