Kirkens ansvar for menneskets værdighed
Kirken deler sammen med samfundet ansvaret for at beskytte børn og unge mod alle former for overgreb. Overgreb krænker børns ret til fysisk og psykisk trivsel samt deres mulighed for at vokse op i trygge omgivelser, hvor deres iboende værdighed respekteres.
Ethvert overgreb mod børn er et brud på Guds bud og et tillidsbrud over for dem, der har ansvar for børns opvækst og udvikling. Svigtet opleves særligt dybt, når det begås af personer, der forventes at leve efter klare etiske principper.
Seksuelle overgreb begået af præster, ordensfolk eller andre, der tjener i Kirken, udgør samtidig et svigt af deres kald og det kristne fællesskab, som har givet dem autoritet og ansvar.
Spørgsmål om Kirkens forebyggelse af overgreb eller konkrete sager kan rettes til talsmand, generalvikar Niels Engelbrecht på tlf. 30 54 21 18 eller e-mail ne(at)katolsk.dk.
Kirken deler med resten af samfundet ansvaret for, at børn og unge er beskyttet mod enhver form for overgreb. Et overgreb krænker barnets ret til fysisk og psykisk velvære og til at vokse op i trygge omgivelser, hvor deres iboende værdighed og værdi bliver respekteret.
Ethvert overgreb mod et barn er et brud på Guds bud og et dybt svigt af den tillid, mennesker har til dem, som har ansvar for børns vækst og udvikling. Oplevelsen af dette svigt bliver særlig smertefuld, når det begås af en person, der forventes at leve efter klart definerede etiske og åndelige normer.
Seksuelle overgreb begået af præster, ordensfolk eller andre i Kirkens tjeneste er også et svigt af deres kald til at tjene andre og af det kristne fællesskab, som har betroet dem ansvar og tillid.
Har du spørgsmål om Kirkens beredskab til forebyggelse af overgreb mod børn og unge, er du velkommen til at kontakte talsmand, generalvikar Niels Engelbrecht, på telefon 30 54 21 18 eller e-mail ne@katolsk.dk.
Kirken har et etisk, moralsk og religiøst ansvar for at beskytte mennesker. Seksuelle overgreb mod personer, der deltager i kirkelige sammenhænge, er et forræderi mod den tillid, Kirken er blevet vist – og dette svigt er særligt alvorligt, når det rammer børn og unge.
Derfor fastsætter Bispedømmet København følgende principielle punkter som grundlag for behandlingen af sådanne sager:
- Respekt for den ramte: Bispedømmet ser med dyb alvor på den smerte, et menneske oplever efter et overgreb fra en kirkelig medarbejder. Ingen, der fortæller om en sådan oplevelse, må mødes med tvivl om deres troværdighed.
- Beskyttelse af den svageste: Bispedømmet er bevidst om den dybe og langvarige smerte, som overgreb skaber. Den svageste part skal altid forsvares ved mistanke om overgreb.
- Ansvarlighed og åbenhed: Kirkens ledelse skal handle og udtrykke sig på en måde, der giver mulige ofre for seksuelle overgreb mod og tillid til at stå frem med deres historie.
Læs biskoppens brev til katolikker i Bispedømmet København nedenfor.
Kirken tager beskyttelsen af børn og unge meget alvorligt. Den Katolske Kirke i Danmark har etableret et beredskab, der håndterer tilfælde af mistanke eller sager om seksuelle overgreb begået af gejstlige eller andre ansatte i Kirken.
Beredskabet erstatter ikke politiets arbejde. Sager, der skal anmeldes til politiet, bliver naturligvis videreført dertil. Formålet er at sikre, at alle henvendelser bliver modtaget og behandlet professionelt, respektfuldt og korrekt.
Rådgivergruppen
Som en del af beredskabet har biskop Czeslaw Kozon nedsat en rådgivergruppe, der fungerer som hans fortrolige rådgivere i spørgsmål om seksuelle misbrugssager.
Rådgivergruppen udpeges for en periode på fire år, og medlemmerne kan genudpeges. Gruppens opgaver i forbindelse med konkrete sager er beskrevet i §§ 33–39 i Den Katolske Kirkes beredskab over for seksuelle overgreb mod børn og unge begået af præster eller andre kirkelige medarbejdere.
Rådgivergruppen har ingen rolle i den kirkeretlige behandling af sager.
Rådgivergruppen består af:
- Formand, cand.mag., MMD Henrik Bang Bjørgo
- Psykolog Birgit Bjørnsdatter Hansen
- Professor Anna Maria Giraldi
- Dommer Hanne Fog-Petersen
- Advokat Kåre Pihlmann
Bispedømmets beredskabsplan kan læses i sin fulde længde på: www.katolsk.dk/beredskab.pdf
Bispedømmet er forpligtet til at beskytte børn og unge i Kirken. Nedenfor finder du information om, hvordan du kan handle, hvis du har mistanke om eller kendskab til seksuelt misbrug.
Hvis et barn er i akut fare
Kontakt politiet med det samme på telefon 112, eller henvend dig til din lokale politistation.
Hvis du har brug for råd eller vejledning
Du kan kontakte Videnscenter for Sociale Indsatser ved Seksuelle Overgreb mod Børn (SISO) for professionel rådgivning om, hvad du kan gøre, og hvor du kan henvende dig.
Organisationer, der hjælper børn og unge
Børns Vilkår – BørneTelefonen
Anonym telefonrådgivning døgnet rundt, alle ugens dage.
Tlf.: 116 111
bornetelefonen.dk
Børns Vilkår – ForældreTelefonen
Anonym rådgivning for forældre.
Tlf.: 33 55 55 57
Mandag, torsdag og fredag kl. 9–17
Tirsdag og onsdag kl. 9–21
Søndag kl. 15–21 (lukket lørdag)
bornsvilkar.dk/det-goer-vi/foraeldretelefonen
CSM – Center for Seksuelt Misbrugte
Anonym chatrådgivning:
Mandag kl. 11–13.30 & 16.30–19.30
Tirsdag kl. 13–16
Onsdag kl. 16.30–19
Torsdag kl. 18–21
boernehuse.dk
Rigshospitalet – Center for Seksuelle Overgreb
Akut hjælp til unge og voksne fra 16 år.
Hvis overgrebet er sket for mere end 30 dage siden, kontakt:
Tlf.: 35 45 50 32
Center for Seksuelle Overgreb, Afsnit 5032, Opg. 5, 3. sal
Informationsmateriale
Det Katolske Bispedømme København har udarbejdet to foldere med information om, hvad du kan gøre i tilfælde af seksuelle overgreb:
Kontaktpersoner i bispedømmet
Hvis du selv har været udsat for krænkelser – nu eller tidligere – eller kender én, der har, kan du kontakte en af bispedømmets kontaktpersoner. De kan hjælpe dig:
- med at gå videre til biskoppen
- med at anmelde sagen eller mistanken til politiet eller de sociale myndigheder (også ved tidligere hændelser)
- med at få psykologhjælp eller sjælesorg
Pastor Niels Engelbrecht
Tlf.: 33 13 37 62 / 30 54 21 18
E-mail: ne(at)katolsk.dk
Socialrådgiver og familiebehandler Bodil Kjær
Tlf.: 50 54 06 15
E-mail.: bk(at)katolsk.dk
Biskoppens brev til katolikker i Bispedømmet København
Brevet nedenfor blev skrevet i 2010, på et tidspunkt hvor Kirken internationalt stod midt i en bølge af afsløringer om overgreb på børn og unge begået af katolske præster og ordensfolk. I den sammenhæng skrev biskop Czeslaw følgende brev til katolikker i Bispedømmet København.
Vigilien til palmesøndag, den 27. marts, 2010.
Hele Kirken gennemlever i øjeblikket en yderst vanskelig og smertefuld tid, som også vort bispedømme er berørt af. Fortsat afsløring af præsters seksuelle overgreb mod børn og unge vækker berettiget sorg, skuffelse, vrede og forargelse.
Debatten er herhjemme yderligere blevet forstærket af mine udtalelser i Kristeligt Dagblad den 16. marts og senere ved, at der blev sået tvivl om den rette håndtering af sager om seksuelle overgreb her i bispedømmet. Jeg beklager på denne måde at have bidraget til følelsen af usikkerhed. og håber, at beslutningen om at udrede af omfanget af seksuelle overgreb begået i bispedømmet må skabe fuld afklaring og yde ofrene den tiltrængte retfærdighed.
Mange tanker beskæftiger os for tiden, og manges tillid til og syn på Kirken er blevet anfægtet. En så massiv konfrontation med moralsk svaghed i Kirken mindes vi dårligt nok at have oplevet i flere generationer. Paulus' ord om, at når "én legemsdel på Kristi legeme lider, så lider også alle de andre." (jf. 1. Kor. 12, 26a) opleves som en aktuel smertefuld sandhed. Vi står endnu midt i begivenhederne og må sikkert være forberedt på at høre mere dårligt nyt. Alligevel skal vi gøre os tanker om, hvordan vi kommer videre og vinder håb for fremtiden.
Før, vi retter blikket fremad, må vi se de bitre kendsgerninger i øjnene: at præster, ordensfolk og andre medarbejdere i Kirken har forgrebet sig på børn og unge. Derved har de misbrugt den tillid, børn og deres forældre havde vist dem, og har handlet i modstrid med, hvad de i ord og handling skulle repræsentere. Dertil kommer, at mange ledere i Kirken ikke altid rettidigt har grebet ind for at hindre overgrebene, drage de skyldige til ansvar og, vigtigst af alt, at give ofrene den fornødne omsorg. Det, der er sket, står desværre ikke til at ændre: At være udsat for et seksuelt overgreb kan præge et menneske og dets relationer med andre resten af livet. Jeg håber derfor, at bispedømmets forestående udredningsproces må være en mulighed for ofrene til at få åbnet for det smertefulde, der er sket for dem, så deres sår kan blive helet og en ny fremtid åbne sig for dem.
Trods smerten over det, der er sket, har vi dog lov til at sige, at de tragiske hændelser ikke er et sandt billede af hele Kirken eller dens præsteskab. Selv om hvert overgreb er ét for meget, er det stadig kun en lille del af præsterne, der har gjort sig skyldige i dem. Deres svigt må ikke tilsløre alt det gode, der foregår i Kirken eller kaste mistanke på de mange præster, der trofast og eksemplarisk lever deres kald og udfører deres tjeneste.
Det er i mange henseender op til Kirkens ledelse at genskabe den brudte tillid til Kirken ved i videst muligt omfang at bearbejde fortidens hændelser, hjælpe ofrene og gøre alt, hvad der er muligt for at hindre nye overgreb.
Langt mere virksomt end alle menneskelige forsøg på at råde bod på svigt i Kirken er dog Kristi løfte om at være med den alle dage indtil verdens ende (jf. Matt. 28,20b). Det er Kristus, der gør det meningsfyldt at være i Kirken. Med Peter kan vis sige til Kristus: "Herre, hvem skal vi gå til? Du har det evige livs ord" (Joh. 6,68). Han står midt iblandt os som Kirkens sandfærdige, kærlige og omsorgsfulde hyrde. Hans eksempel skal alle - og ikke mindst vi præster - lægge os efter. Kristus giver vort liv retning og heler, hvad der er såret og knust. Han griber direkte ind i de lidendes liv, men er samtidig afhængig af mennesker, der med deres gode eksempel og deres autentiske vidnesbyrd kan fremstå som troværdige forkyndere og omsætte troen i handling.
Vi står ved begyndelsen af den vigtigste uge i kirkeåret - forberedelsen til fejringen af påsken. Alt kommer sammen her: Menneskenes had og grusomhed, disciplenes svigt og deres fortvivlelse over, at alt det, de havde satset på, brød sammen. Vi kan roligt betragte denne smertefulde tid for Kirken som en deltagelse i Den stille Uges drama; men så har vi også lov til at se frem mod påskemorgen som en ny begyndelse, en ny begyndelse for Kirken og for hver enkelt af os. Det kan blive en lang, men ikke håbløs proces, som kan styrke vor glæde ved at være Kirke og give glæden tilbage til dem, der har mistet den, og helbrede alle, som er såret.
Med disse ord ønsker jeg alle en velsignet stille uge og en tiltrængt glædelig påske og beder om alles forbøn for ofrene for overgreb, for Kirken, pave Benedikt, vort bispedømme, vore præster og mig.
+Czeslaw
Relevante dokumenter
Vi arbejder fortsat på at få så alle dokumenter lagt over på den nye hjemmeside. På vores gamle hjemmeside her kan du i mellemtiden læse og downloade følgende dokumenter:
Dokumenter fra Den katolske Kirke i Danmark:
Den katolske Kirkes beredskab i tilfælde af seksuelle overgreb og krænkelser- Kommissorium for advokatundersøgelse af seksuelle krænkelser begået af præster og andre medarbejdere i Den Katolske Kirke i Danmark samt af Kirkens behandling af henvendelser herom
Samværsfolder fra DUK (Danmarks Unge Katolikker) - om omgangen mellem ledere og deltagere på DUK's arrangementer - Quick guide: Et kort uddrag af retningslinjerne for præsters omgang med børn og unge i kirkeligt regi
- Quick guide: An excerpt of the guidelines for contact between priests, children and adolescents within the Church
- Quick guide: Piccolo estratto delle linee guida sul comportamento dei preti con i bambini e i giovani in ambito ecclesiale
- Quick guide: Krotki wyciag z wytycznych dotyczacych ksiezy, przebywajacych z dziecmi i mlodymi w kregach koscielnych
- Andre dokumenter
Advokatundersøgelse af seksuelle krænkelser, begået af præster og andre medarbejdere i Den katolske Kirke i Danmark, samt Kirkens behandling af henvendelser herom (hele rapporten) - ‘A summary of the independent investigation into allegations of sexual abuse in the Catholic Church in Denmark’
Alle ovenstående dokumenter kan læses og downloaded på vores gamle hjemmeside her >