Pavens Globale Bønsnetværk (tidligere Bønnens Apostolat)

- en måde at være kristen på

Pavens Globale Bønsnetværk omfatter katolikker fra hele verden, som stræber efter at give deres liv en apostolisk retning. De forener sig selv og alt hvad de gør, med Kristi messeoffer, for på den måde at samarbejde med Jesus i hans frelsergerning for alle mennesker.

Læs mere Pavens Globale Bønsnetværk

Læs årets intentioner.

 

Pavens Globale bønsnetværk omfatter katolikker fra hele verden, som stræber efter at give deres liv en apostolisk retning. De forener sig selv og alt hvad de gør, med Kristi messeoffer, for på den måde at samarbejde med Jesus i hans frelsergeming for alle mennesker.

Medlemmer af Pavens Globale Bønsnetværk følger et program som indeholder 5 punkter:

1. Eukaristien som det daglige offer

Kirken henter kraft i messen. Medlemmerne af Pavens Globale Bønsnetværk opfordres derfor til at deltage i messen dagligt. Når dette ikke er muligt, ofrer de deres bønner, arbejde, glæder og sorger i forening med det hellige messeoffer. Dette kaldes det daglige offer.

Det daglige offer er ikke kun en bøn som hurtigt skal læses, men en kontinuerlig bøn som skal føre til en omvendelse af alle ens tanker, gerninger og lidelser og forenes med Jesu Hjertes stadige bøn for hvert menneskes frelse.

2. Andagten til Jesu Hjerte

Guds kærlighed som åbenbares i Jesu gennemborede hjerte inspirerer medlemmer af Pavens Globale Bønsnetværk til at leve et apostolisk liv. Jesu Hjerte er et symbol på Guds grænseløse kærlighed til hele menneskeheden. Denne kærlighed vil medlemmerne besvare ved at hengive sig til Jesus og forny deres indvielse til Jesu Hjerte i det daglige offer. De vil på deres måde bidrage til at sprede Kristi kærlighed i verden.

3. Andagten til Maria

Katolsk åndeligt liv omfatter også andagt til Guds Moder da hun aktivt deltager i vor frelse og helliggørelse. I vort daglige offer beder vi med Maria, Herrens og Kirkens Moder, hvilket minder os om, dagligt at søge at efterligne hendes ånd og dyder. Vi opfordres også til dagligt at bede mindst et led af rosenkransen.

4. Hengivenhed for Kirken

Kirken er Kristi legeme, gennem hvilken Kristus frelser os. Så vidt vi har mulighed for det, tilbyder vi Kirken vore tjenester til apostolisk virksomhed. Eftersom vi indser bønnens betydning som grundlag for al kristen aktivitet bærer vi vort daglige offer frem for Pavens intentioner. Dermed hjælper vi Kirken til at formidle Kristi frelse og helliggørende kraft i verden.

5. En bønnens ånd

Frelse kan kun opnås gennem Guds nåde. Da alle kristne er kaldede til at deltage i frelsesværket er vi også kaldede til at bede om denne nåde. Bønnens apostle skal give sig tid til forskellige former for bøn og ikke mindst til meditativ læsning i bibelen. 

Hvorfor frembærer vi det daglige offer?

Det daglige offer er ikke kun en bøn. Det er en kærlighedsfuld helliggørelse af livet som deles op i dets daglige bestanddele. Offeret omfatter de daglige rutiner som arbejde, fritid, bønner og bekymringer og forenes med Kristi offer for at blive båret frem for Faderen. Ingen vil frembære en ond gerning for Gud, derfor lægger vi os på sinde at gøre et godt dagværk. Dette har en helliggørende virkning. Men gennem derudover at ofre alt til Jesu hellige Hjertes intentioner, Faderens ære og alle menneskers frelse, får dagen en apostolisk retning. Dette daglige offer omfatter, ligesom messen, hele verden. Samtidig som man udfører et intellektuelt eller kropsligt arbejde, giver kærligheden i hjertet den daglige gerning yderligere værdi.

De månedlige intentioner

Paven opfordrer os til hver måned at ofre vore bønner, arbejde, glæder og lidelser for forskellige intentioner. Disse intentioner, som paven personligt vælger, udtrykker nogle af Kirkens behov. Som Kristi stedfortræder på jorden ønsker Paven, at vi opmærksomt frembærer vore bønner og ofre for disse intentioner.

Når man frembærer det daglige offer for disse intentioner er man forenet med over 50 millioner mennesker i hele verden som beder for samme intentioner. Dette er en uselvisk bøn velbehagelig for Jesus, som tænker på Kirkens behov overalt i verden.

Hvordan kommer man med i Pavens Globale Bønsnetværk?

Det eneste som er nødvendigt for at være med i Pavens Globale Bønsnetværk er sammenfattet i 5-punkts-programmet, som er anført på anden side.

Pave Paul VI sagde følgende om Pavens Globale Bønsnetværk: "Der findes næppe en mægtigere og mere lettilgængelig måde at lære og opmuntre de troende til at tænke i overensstemmelse med Kirken, hellige sig stadig bøn og hengive sig til apostolatet."

"Igennem 150 år har Pavens Globale Bønsnetværk skabt et dybt bønsfællesskab mellem millioner af troende. Vi kan ikke håbe på noget mindre for fremtiden. Foreningen må fortsætte at opmuntre så mange som muligt til at bede sammen med Faderen i Jesu navn og med den Hellige Ands nåde ifølge Kirkens intentioner."

(Pave Johannes Paul II)

Hvad kan Pavens Globale Bønsnetværk gøre for dig?

1. Hjælpe dig til at udvikle et sundt, åndeligt liv, som er - centreret om Jesus

 - orienteret imod messeofferet

 - indstillet på at leve et ægte kristent liv

 - inspireret af Guds kærlighed til menneskeheden som den åbenbarer sig i Jesu Hjerte.

2. På en enkel og praktisk måde indbyder det til at - svare det kald til apostel, som du fik i dåben

 - udøve dit kristne præstedømme - påskønne messens plads i dit liv

 - give livet et kristent indhold og værdi, et liv i bøn, uselviskhed og vidnesbyrd.

3. Det bidrager til at gøre dit daglige liv til et offer af lovprisning og sone.

En verdensomspændende bevægelse

Den hellige Augustin skrev for 1600 år siden, at den, der synger, beder dobbelt. At bede alene er godt, men at bede sammen med 50 millioner andre, er bedre! Dette sidste står på hjemmesiden for Bønnens Apostolat, som senere i år fylder 175 år.

Denne bønsbevægelse, som er udbredt i mange lande og har et stort antal medlemmer, er ikke så kendt herhjemme, som den kunne være. Foruden de, der direkte er engageret i bevægelsen, er der nok mange, der har set dens nyhedsbrev Fra Kirkens missionsmark på hylden i våbenhuset eller andre steder. Men hvad er Bønnens Apostolat?

Knyttet til missionsarbejdet

Først kan det være nyttigt at se på, hvad et apostolat er. Man kan sige, at det er en samlende betegnelse for alt, hvad Kirken virker for at udbrede Kristi rige på jorden og for at give alle mennesker del i frelsen. Kirken udøver dette apostolat gennem alle sine lemmer, omend på forskellig måde, ”med den styrke, det har fået tilmålt, så legemet vokser og opbygges i kærlighed” (Ef 4,16). Men det er ikke kun apostle (gejstligheden), der kan udøve et apostolat; også lægfolket har, takket være dåb og firmelse, fået ret og pligt til apostolat (jfr. 1 Pet 2,4-10).

Bønnens Apostolat stammer som bevægelse fra Frankrig, hvor der i 1800-tallet var en stor begejstring for missionsarbejde. I jesuitternes studiehus i Vals-près-le-Puy i det sydlige Frankrig gav en prædiken den 3. december 1844 af p. Gautrelet SJ anledning til, at der blandt de studerende blev dannet en bønsforening med det formål ved bøn at styrke den enkelte kristnes livsførelse og Guds Riges vækst på jorden. Medlemmerne forpligtede sig bl.a. til at bede i pavens intention, for Kirken og for alle nødlidende mennesker, og man havde især fokus på Jesu Hjerte-andagten og tilbedelsen af Alterets Sakramente. Sådan kunne de studerende allerede i deres studietid ved at opofre deres arbejde og bønner gøre noget for missionen. Bevægelsen bredte sig hurtigt og allerede i 1849 blev den godkendt af pave Pius IX. Herefter blev Bønnens Apostolat til en verdensomspændende bevægelse, som i 1884 havde 13 millioner medlemmer. I 1960 var der 40 millioner og i vore dage mindst 50 millioner. Bønsbevægelsen udgav fra 1861 et voksende antal tidsskrifter på mange sprog. De fleste af dem havde omtrent samme titel, nemlig Jesu Hjerte Budbringer.

Mange kender sikkert de månedlige bønsintentioner, som bl.a. bringes i Katolsk Orientering. P. Gautrelets efterfølger i 1856 som leder af Bønnens Apostolat, p. Ramière SJ, indførte de månedlige bønsintentioner for verden og missionen. Siden 1891 er det paven selv, der formulerer dem under hensyntagen til de aktuelle behov.

Bevægelsen i Danmark

I 1916 kom bevægelsen til Danmark, idet sognepræsten i Århus, p. Ignatius Schmid SJ, hjulpet af Sankt Joseph Søstrene, begyndte at udgive tidsskriftet Budbringeren (senere Jesu Hjerte Budbringer) til medlemmerne af Bønnens Apostolat og de eukaristiske foreninger. Der var også et særligt tillæg, Børnenes Budbringer. Tidsskriftet udkom indtil 1968, hvor det blev afløst af Magasin, som fortsat blev udgivet af jesuitterne i Danmark, men som efterhånden fik et lidt anderledes indhold. I lang tid var det p. Christian Lønskov SJ, som stilfærdigt arbejdede for sagen. Fra 1977 blev der udsendt et målrettet, men beskedent blad for Bønnens Apostolat, nemlig Fra Kirkens Missionsmark. Heri blev der bl.a. bragt rapporter fra missionen for at forøge de danske katolikkers kendskab til de forhold, den virker under. Drivkraften var i mange år p. Paul Keller SJ (1909-2001) i samarbejde med p. A. Ziggelaar SJ, som efterfulgte ham. Længe har man fra Danmark kunnet støttet missionsprojekter i Indien og Kenya. En kreds af personer har i mange år givet økonomisk støtte til dette arbejde, sådan at der normalt kan sendes ca. 100.000 kr. om året til projekterne. Også nogle lægfolk har været involveret i aktiviteterne. Den nuværende animator – som den nationale koordinator kaldes - er p. Herbert Krawczyk SJ.

Man kan finde flere informationer, især om bevægelsens spirituelle indhold og praksis, på dens hjemmeside www.boennensapostolat.dk .

Tekst: Helge Clausen

Pavens intentioner 2022

 

Pavens intentioner 2022

Januar
For opdragelse til sandt broderskab
Vi beder for at alle, der lider under religiøs diskrimination og forfølgelse, i de samfund de lever i må finde anerkendelse af deres rettigheder og af den værdighed, som stammer fra at være søskende.

Februar
For nonner, søstre og gudviede kvinder
Vi beder for nonner, søstre og gudviede kvinder, vi takker dem for deres mission og deres mod. Måtte de fortsat finde nye svar på vor tids udfordringer.

Marts
For et kristent svar på de bioetiske udfordringer
Vi beder for at vi kristne, der står over for nye bioetiske udfordringer, fortsat må forsvare livet både i bøn og handlinger.

April
For sundhedspersonalet
Vi beder for at sundhedspersonalet i deres arbejde for de syge og ældre, især i de fattigste lande, må modtage tilstrækkelig støtte fra regeringer og lokalsamfund.

Maj
For de unges tro
Vi beder for at alle unge mennesker, der er kaldet til at leve livet fuldt ud, i Marias liv må finde evnen til at lytte, inderlig dømmekraft, mod i troen og engagement i at tjene.

Juni
For familierne
Vi beder for kristne familier i hele verden, måtte de i konkrete handlinger leve den ubetingede kærlighed og hellighed i deres daglige liv.

Juli
For de ældre
Vi beder for de ældre, som repræsenterer folkets rødder og hukommelse, måtte deres erfaring og visdom hjælpe unge mennesker til at se på fremtiden med håb og ansvarlighed.

August
For de små virksomheder
Vi beder for små og mellemstore virksomheder, måtte de midt i den økonomiske og sociale krise finde måder at fortsætte deres virksomhed i samfundets tjeneste.

September
For afskaffelsen af dødsstraffen
Vi beder om, at dødsstraffen, som er et angreb på menneskets værdighed, må blive afskaffet i alle landes lovgivning..

Oktober
For en Kirke, der er åben for alle
Vi beder for at Kirken, tro mod evangeliet og modig i forkyndelsen, må være et sted for solidaritet, broderskab og velkomst, og altid leve synodaliteten mere.

November
For børn, der lider
Vi beder for at alle børn, der lider, især børn, der er hjemløse, forældreløse og ofre for krig, må sikres adgang til uddannelse og mulighed for at genopdage kærligheden i familien.

December
For frivillige organisationer
Vi beder om, at frivillige organisationer, der er engageret i menneskelig udvikling, må finde medarbejdere, der er engageret i det fælles bedste og uophørligt søger nye veje til internationalt samarbejde.

--------

Pavens intentioner 2023

Januar
For undervisere:
Vi beder om, at undervisere må være troværdige vidner, der underviser i broderskab frem for konkurrence, og først og fremmest hjælper de yngste og mest sårbare.

Februar
For sognene:
Vi beder om, at sognene, der sætter fællesskabet i centrum, i stigende grad må blive fællesskaber af tro, broderskab og imødekommenhed over for dem, der har mest brug for det.

Marts
For ofrene for overgreb:
Vi beder for dem, der har lidt skade fra medlemmer af Kirken; at de i Kirken selv må finde et konkret svar på deres smerte og lidelse.

April
For en kultur af fred og ikke-vold:
Vi beder for udbredelsen af fred og ikke-vold ved at mindske staternes og borgernes brug af våben.

Maj
For kirkelige bevægelser og grupper:
Vi beder om, at kirkelige bevægelser og grupper hver dag må genopdage deres mission af evangelisering og sætte deres egen karisma til tjeneste for behovene i verden.

Juni
For afskaffelse af tortur:
Vi beder om, at det internationale samfund må forpligte sig konkret til at sikre afskaffelsen af tortur, og garantere støtte til ofrene og deres familier.

Juli
For et eukaristisk liv:
Vi beder om, at katolikker må sætte fejringen af eukaristien i centrum for deres liv, så de menneskelige relationer forandres på en meget dybtgående måde og åbne sig for mødet med Gud og alle deres brødre og søstre.

August
For Verdensungdomsdagen:
Vi beder om, at Verdensungdomsdagen i Lissabon må hjælpe unge mennesker til at leve og vidne om evangeliet i deres eget liv.

September
For mennesker, der lever i samfundets periferi:
Vi beder for de mennesker, der lever i samfundets periferi under umenneskelige betingelser; at de ikke må blive overset af institutionerne og aldrig må betragtes som mindre vigtige.

Oktober
For synoden:
Vi beder for Kirken, at den må tage lytning og dialog til sig som en livsstil på alle niveauer, og lade sig lede af Helligånden mod verdens periferier.

November
For paven:
Vi beder for den Hellige Fader; at han – mens han opfylder sin mission – med Helligåndens hjælp fortsat må lede den hjord, som er blevet ham betroet.

December
For personer med handicap:
Vi beder om, at mennesker med handicap må være i centrum for samfundets opmærksomhed, og at institutioner må tilbyde inkluderende programmer, der værdsætter deres aktive deltagelse.