Om Ridderordener
Oprindelig religiøse, regelbundne fællesskaber af riddere, der under korstogene skulle beskytte pilgrimme i Det Hellige Land og bekæmpe hedninge.
Ridderordenerne var en udvikling af 1000-tallets reformpavedømme og Gudsfred-bevægelsens forsøg på at stille krigen i kirkens tjeneste og bekæmpe det onde. Ridderen var dermed ikke en manddræber, men en "ondtdræber" (Bernhard fra Clairvaux om tempelridderne).
Ud over ridderne bestod ordenerne af gejstlige, der som præster ikke personligt måtte slå ihjel, og af medhjælpere; de fleste ordener optog tidligt kvinder.
Ridderordenerne var normalt direkte underlagt paven og uafhængige af lokale fyrster og kirker.
Fra 1300- og 1400-tallet opstod verdslige ridderordener med en fyrste som ordensmester.
------
Kilde: Kurt Villads Jensen: ridderordener i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. september 2017