De syges salvelse

En alvorlig sygdom belaster et menneske og dets omgivelser meget. Den syge har ikke længere magt over sit liv og føler sin egen afmagt. I dag helbredes, forebygges eller overvindes mange sygdomme heldigvis.  Men på trods af det forbliver sygdom alligevel et onde. Gud, som har skabt verden, ønsker livet. Derfor vil vi mennesker altid kæmpe mod sygdom, der jo er noget, der begrænser eller truer livet, alt efter hvor alvorlig den er.

Bibelens svar på, hvorfor der findes sygdom, er dette: Vi lever i en verden, som endnu ikke er kommet helt under Guds herredømme, en verden præget af synd, sygdom og død, og hvor menneskets forhold til Gud er blevet ødelagt ved de første menneskers synd (arvesynden). - Men det betyder samtidig, at sygdom normalt ikke er en følge af personlig synd. Og Jesus helbredte mennesker. Han overvandt sygdom og betroede også sine disciple denne opgave "Helbred de syge!" (Matt 10,8).

Kirken prøver også at føre dette ud i livet ved at drage omsorg for syge mennesker, der plejes på hospitaler og plejehjem. Man beder for dem, besøger dem og forsøger at stå dem bi i den svære tid. 

Vidnesbyrdet i Jakobs brev
Gennem De syges salvelse ønsker Kirken på særlig måde at hjælpe de syge. Og allerede på apostlenes tid var det skik, at de ældste, dvs. de, der var ansvarlige for en menighed, kom til de syge, salvede dem med olie og bad for dem (jfr. Jak 5,14f).

Jesus drog også omsorg for syge mennesker, mens han levede. Han helbredte dem, rørte ved dem og brugte sin tid på dem. Også i dag vil Jesus hjælpe et sygt menneske i den svære tid, en sygdom altid er. Han vil være dette menneske nær, når det har smerter og måske er utålmodigt og bange. Jesus styrker den syge gennem sakramentet og menighedens forbøn. Jesus er således i nærheden af et sygt menneske, som føler afmagt, tvivl og måske også fortvivlelse. 

De syges salvelse er ikke et sakramente for døende, som dets gamle navn "Den sidste olie" misvisende udtrykker. Det er et sakramente, som gerne må modtages flere gange og hver gang et menneske er alvorligt syg, f.eks. før en operation.

Fejringen af De syges salvelse
Hvordan De syges salvelse fejres afhænger meget af den syges tilstand. Er patienten forholdsvis rask, kan De syges salvelse meddeles enten under en messe eller i løbet af ordets gudstjeneste. Er den syge meget dårlig, kan præsten i så fald fravælge nogle bønner, læsninger og/eller prædikenen. Er den syge i stand til det, bekender vedkommende sine synder til præsten og modtager absolutionen, dvs. tilgivelse. I tilfælde, at den syge f.eks. ligger i koma, beder præsten en bøn om, at Gud vil tilgive den syges synder. 

I alle tilfælde vil præsten lægge hænderne på den syge i en stille bøn. Han vil først bede en takkebøn over den hellige olie, og derefter salves den syge på panden og hænderne. 

Når præsten lægger hænderne på den syge, gør han det samme, som Jesus gjorde, da han helbredte syge. Salvelsen med olien er ikke bare et minde om en gammeldags medicin, men minder katolikker om, at de skal blive Jesus Kristus mere og mere lig. Jesus er den salvede, som har givet sit liv for os.

Hvad bevirker sakramentet?
Nogle oplever efter fejringen af De syges salvelse, at de har det bedre, både fysisk og psykisk. Andres tilstand forbedres ikke; men de får kraft til at bære sygdommen, og de kan efterfølgende opleve, at de bærer deres sygdom sammen med Jesus, sådan som Paulus skriver i brevet til kolossenserne:

Nu glæder jeg mig over det, jeg må lide for jer; og hvad der mangler af Kristi trængsler, udfylder jeg med min egen krop for hans legeme, som er kirken (Kol 1,24)

Enhver sygdom er et minde om, at mennesket skal dø. Sygdom er således altid et varsel om, at mennesker ikke lever evigt. De syges salvelse er også et tegn på, at menneskets legeme er overgivet døden. Men, ved at dette legeme salves, salves det også til den kommende opstandelse. For hvis vi kristne lever sammen med Kristus, vil vi også opstå til evigt liv sammen med ham.