Økumeniske konciler er kirkemøder, hvor biskopperne under forsæde af Peters efterfølger, paven, tager stilling til tidens udfordringer og giver retningslinjer for det kirkelige liv. Mange konciler er blevet sammenkaldt i krisesituationer for at afklare læremæssige spørgsmål (vendt mod kætterier) eller for at gennemføre nødvendige reformer (vendt mod forfald). Det seneste økumeniske koncil, Det andet Vatikankoncil 1962-65, adskiller sig fra de fleste af sine forgængere ved ikke at have en akut kirkelig krise af læremæssig eller disciplinær-organisatorisk art som udgangspunkt. [Læs mere]

Pavelige rundskrivelser er vigtige, ofte omfangsrige tekster, som paven ønsker at rette til hele verdenskirken. En rundskrivelse kaldes af og til også ved sit latinske navn encyklika, der betyder det samme: noget der sendes rundt, dvs. til alle. Rundskrivelser er oftest stilet til biskopperne, men kan også være rettet til bredere kredse. De kan handle om teologiske, moralske, spirituelle eller mere politiske emner, og de udstikker normalt retningslinjer for Kirkens holdning til et aktuelt spørgsmål. [Læs mere]

Mens rundskrivelser og koncilsdokumenter nødvendigvis bevæger sig på et mere alment eller abstrakt niveau, kan man med god ret vente at få klart svar på konkrete spørgsmål, når kurien (den pavelige forvaltning) eller den lokale kirke tager ordet. Det sker f.eks. i form af biskoppelige hyrdebreve, erklæringer fra de regionale bispekonferencer eller dokumenter fra romerske konkregationer eller kommissioner. [Læs mere]