Den centrerende bøn

I 60-erne og 70-erne strømmede unge til Østen for at finde åndelig visdom. Nogle meget seriøst - andre mere som flippere på jagt efter eventyr.

Dette vakte en selvransagelse blandt mange i kirken: Hvorfor kan vi ikke tilfredsstille deres åndelige behov? F.eks. undrede nogle munke i USA sig over, at mennesker, især unge, flokkedes omkring de mange guruer som kom fra Østen, men så få kom til deres klostre.

Dette førte dem ind i en selvransagelse: Var der noget i deres egne tradition, som de havde glemt eller tabt? Sådan førte dette religionsmøde til en genopdagelse af vores egen tradition, og ikke bare en genopdagelse, for naturligvis var den hele tiden blevet levet, men en virkelig renæssance, en genfødelse af den.

Lige fra Oldkirken har man kendt til en gentagende bøn. Augustin skriver om brødrene ude i ørkenen, at de bad korte bønner, som "de ligesom affyrede mod Gud". Derfra stammer det katolske udtryk "skudbøn", en kort bøn som man beder i dagens løb.

Måske Martin Luther har tænkt på denne skudbøn, da han anbefalede at bede kort, ofte og fyndigt.

I Østkirken udviklede denne gentagende bøn sig til Jesusbønnen: "Herre Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder." En bønsform som også er blevet kendt og elsket i Vesten, især på grund af den lille bog: En russisk pilgrims beretninger (Borgen 1967). Her i Vesten er den ofte forkortet til bare Jesu navn.

I Vesten fik den gentagende bøn en ganske kort form, især ud fra en ukendt middelaldermunks bog: Uvidenhedens sky.

Det er denne form for gentagende bøn der nu præsenteres som Centrerende Bøn. Indføringen i den har fået et nutidigt sprog, og i den nødvendige vejledning er også vor tids psykologiske indsigt integreret.

Bønnen bygger på den sandhed, at Gud bor i os - og det som desværre også er sandt: At vi lever borte fra vores centrum, fra vores ægte jeg. Den sigter på at føre den bedende til dybere lag i sig selv - til centrum - og til dér at være i Guds nærvær.

Centrerende Bøn kan præsenteres ganske kort:

1. Vælg et helligt ord som symboliserer din hensigt: At være i Guds nærvær og at lade Ham handle i dig.

2. Sæt dig afspændt og med lukkede øjne. Begynd lige så stille at sige dit hellige ord i det ønske at være i Guds nærvær og at han vil virke i dig.

3. Når tanker dukker op, kæmp ikke imod dem, men vend lige så stille tilbage til dit hellige ord.

4. Ved slutningen af bønnen, bliv en kort tid i stilhed.