Mariabønner

Rosenkransen

Rosenkransen er en af den katolske Kirkes mest udbredte og elskede bønner. Den har sit navn af, at de mange gange, vi siger Hil dig, Maria og Fadervor, knyttes sammen som en krans af roser til Jomfru Marias ære. Rosenkransen består af en række led (et Fadervor + ti Hil dig, Maria og et Ære være Faderen), og fem sådanne led udgør en rosenkrans. Rosenkransen er en meditativ (betragtende) bøn, for i hvert led fordyber man sig i et af vor tros mysterier. I den glædesfulde rosenkrans samler vi os om mysterierne fra Jesu barndom, i den smertefulde rosenkrans fordyber vi os i Jesu lidelse og død, og i den herlighedsfulde rosenkrans åbner vi os for opstandelsens mysterium i hele dets fylde: ligesom Jomfru Maria skal vi optages og krones i Himlen.

Når vi beder rosenkransen, hjælper de mange gentagelser os ikke bare til at lade sindet falde til ro og lytte til Gud. De er også en hjælp til at få en stadig dybere forståelse af frelsens uudtømmelige mysterier og deres betydning for vores eget liv. Når vi beder den glædesfulde rosenkrans første led, tænker vi f.eks. ikke kun på, at englen bragte Maria det glade budskab, at hun skulle føde Jesus, men også på, om vi lige som Maria siger "ja" til Gud.

Sådan beder man rosenkrans

Rosenkransen er lige velegnet til at bede alene og i fællesskab, og der er flere måder at bede den på.

Efter Korsets tegn begynder man rosenkransen med at bede:

     

  • Trosbekendelsen
  • Fadervor
  • Tre gange Hil dig, Maria (for henholdsvis: tro, håb og kærlighed)
  • Ære være Faderen

Derefter beder man et eller flere led af Den glædesfulde rosenkrans, den smertefulde rosenkrans eller den herlighedsfulde rosenkrans. Hvert led består af:

     

  • Fadervor
  • Ti gange Hil dig, Maria
  • Ære være Faderen

Hver rosenkrans består af fem sådanne led, og til hvert led hører et mysterium fra Jesu og Marias liv. Mens man beder, kan indføje en række små tilføjelser, og det er meget almindeligt at gøre, når man beder rosenkransen som fællesbøn (se nedenfor). Man kan også bede rosenkransen uden disse indskud og blot før hvert led nævne det pågældende mysterium:

Den glædesfulde rosenkrans:

1.Marias bebudelse: Englen kommer til Jomfru Maria og fortæller, at hun skal være mor til Guds søn. Selvom Maria ikke forstår, hvordan det skal gå til, siger hun ja til Gud: "Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord." Englen fortæller også, at hendes slægtning Elisabet i en høj alder er blevet gravid og nu er i sjette måned: "intet er umuligt for Gud".

2.Besøgelsen: Maria besøger Elisabet og bliver dér nogle måneder for at hjælpe hende. Da Elisabeth hører Marias stemme, fyldes hun af Helligånden og råber: "Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet er dit livs frugt!" Maria svarer ved at lovprise Gud: "Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd fryder sig over Gud min frelser! Han har set til sin ringe tjenerinde: For herefter skal alle slægter prise mig salig, thi den Mægtige har gjort store ting mod mig."

3.Jesu fødsel: Maria føder Jesus i stalden i Betlehem, for der var ikke plads til dem andre steder. Hun svøber ham og lægger ham i en krybbe. Guds søn, Frelseren, er blevet menneske for vor skyld. Engle fortæller det glade budskab til hyrder på marken, og de kommer og lovpriser Gud.

4.Fremstillingen i templet: Sammen med Josef tager Maria til templet i Jerusalem og ofrer 2 duer, sådan som Moseloven befaler. I templet møder de en gammel mand ved navn Simeon, der tager barnet i sine arme og takker Gud for, at han har fået lov til at se Frelseren. Også en gammel kvinde, Anna, priser Gud og fortæller alle om barnet.

5.Jesus genfindes i templet: Hvert år tager Josef, Maria og Jesus til Jerusalem for at fejre påske. Da Jesus er 12 år gammel, bliver han væk fra Maria og Josef på vejen hjem fra Jerusalem. Da de tre dage senere finder ham i templet og taler bebrejdende til ham, svarer Jesus: "Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader?". Maria forstår det ikke, men gemmer alle ordene i sit hjerte.

Den smertefulde rosenkrans:

1.Jesu dødsangst i Getsemane: Efter det sidste aftensmåltid går Jesus med sine disciple til Getsemane have: Jesus ved, Han snart skal dø, og Han beder disciplene våge og bede sammen med ham. Men disciplene falder i søvn, og Jesus er alene med sin dødsangst: "Fader, hvis du vil, så tag dette bæger fra mig. Dog, ske ikke min vilje, men din."

2.Jesu hudstrygelse: Jesus bliver taget til fange og ført til Pontius Pilatus, der forhører ham. Pilatus finder ikke Jesus skyldig, men lader sig alligevel til at dømme Ham til døden og lade Ham piske.

3.Jesu tornekroning: Soldaterne fletter en krone af tornegrene og sætter den på Jesu hoved. De hænger en purpurkappe om hans skuldre, slår Ham og spotter Ham.

4.Jesu korsvej: Jesus er dømt til at dø på korset. Han skal selv bære det til Golgata, hvor Han skal korsfæstes. Soldaterne tvinger en mand ved navn Simon til at hjælpe Jesus med at bære korset.

5.Jesu korsfæstelse og død: Soldaterne korsfæster Jesus sammen med to røvere, én på hver side af Ham. Da Jesus skal dø, siger Han: "Det er fuldbragt", bøjer hovedet og opgiver ånden.

Den herlighedsfulde rosenkrans:

1.Jesu opstandelse: Tre dage efter korsfæstelsen opstår Jesus fra de døde. Han viser sig først for Maria Magdalene og siden for alle disciplene.

2.Jesu himmelfart: Jesus stiger op til Himlen for at trone ved Faderens højre hånd og gøre en plads rede til alle, som tror på Ham.

3.Helligåndens udgydelse: Pinsedag er disciplene forsamlede i Jerusalem. Pludselig lyder der en voldsom susen, og tunger som af ild viser sig og sætter sig på hver enkelt. Det er Helligåndens komme, som Jesus har forudsagt. Opfyldt af Helligånden prædiker disciplene uden frygt om Jesus Kristus for alle menensker.

4.Marias optagelse i Himlen: For at Maria skulle blive værdig til at være Jesu mor, beskyttede Gud hende mod arvesynden. Gennem hele sit jordiske liv var Maria tæt forenet med Jesus. For at fuldende denne forening optager Jesus sin mor med legeme og sjæl i Himlen.

5.Marias himmelkroning: Jesus kroner sin mor Maria i Himlen. Det vil sige, at hun som den første får fuldstændig del i Hans opstandelses herlighed. Som Himlens Dronning går hun nu i forbøn for os hos sin Søn.

Rosenkrans med indskud

Når man beder rosenkransen på denne måde, tilføjer man i hvert Hil dig, Maria en lille sætning efter ordene: "dit livs frugt Jesus":

Korsets tegn

Trosbekendelsen

Fadervor

Tre gange Hil dig, Maria med følgende indskud efter "dit livs frugt Jesus": 1) som forøge vor tro.

2) som styrke vort håb

3) som opflamme vor kærlighed ("Forøge", "styrke" og "opflamme" betyder: "Gid Han måtte forøge" og så videre.)

Ære være Faderen

Derefter Fadervor, ti gange Hil dig, Maria (+ indskud) og Ære være Faderen.

Glædens mysterier:

1) som du undfangede ved Helligånden

2) som du bar ved dit besøg hos Elisabet

3) som du fødte i stalden i Betlehem

4) som du ofrede i templet

5) som du genfandt i templet

Smertens mysterier:

1) som svedte blod for os

2) som blev hudstrøget for os

3) som blev kronet med torne for os

4) som bar det tunge kors for os

5) som blev korsfæstet for os

Herlighedens mysterier:

1) som opstod fra de døde

2) som opfor til Himlen

3) som nedsendte Helligånden

4) som optog dig i Himlen

5) som kronede dig i Himlen

Beder man rosenkrans som fællesbøn, siger forbederen første del af Hil dig, Maria til og med indskuddet efter "dit livs frugt Jesus". Derefter bedes resten i fællesskab. Af Fadervor siger forbederen til og med "som i Himlen så og på jorden", og af Ære være Faderen til og med "og Helligånden". Trosbekendelsen bedes sammen.

Angelus

Angelus er en anden bøn, hvor vi sammen med Maria husker på de vigtigste sandheder i vor tro: at Guds Ord (Jesus Kristus) blev kød (menneske) og døde og opstod for vor skyld. Vi beder om Marias forbøn, for at vi efter døden må opnå saligheden (lykken) hos Gud i Himlen. Denne lykke har Jesus lovet os, og derfor beder vi om Marias hjælp til at blive værdige til Kristi forjættelser (løfter). Bønnen hedder Angelus (engel), fordi det er det indledende ord på latin. Man beder Angelus, når kirkeklokkerne ringer morgen, middag og aften. Man kan godt bede Angelus alene, men det er også en smuk fællesbøn. (F = forbeder, A = alle)

F: Herrens engel bragte Maria det glade budskab.

A: Og hun undfangede ved Helligånden. Hil dig, Maria...

F: Se! Jeg er Herrens tjenerinde.

A: Det ske mig efter dit ord. Hil dig, Maria...

F: Og Ordet er blevet kød.

A: Og har boet iblandt os. Hil dig, Maria...

F: Bed for os, hellige Gudsmoder!

A: At vi må blive værdige til Kristi forjættelser.

F: Lad os bede. Herre! Opfyld vore hjerter med din nåde, for at vi, som ved englens budskab har erkendt Kristi, din Søns, menneskevordelse, ved hans lidelse og kors må føres til opstandelsens herlighed. Ved Kristus, vor Herre.

A: Amen.

Om aftenen tilføjes følgende bøn for de døde:

Fader vor... Hil dig, Maria...

F: Herre, giv de afdøde troendes sjæle den evige hvile, og lad det evige lys lyse for dem.

A: De hvile i fred. Amen.

I påsketiden (fra påskedag til og med pinsedag) bedes i stedet for Angelus Maria-antifonen Regina caeli (Himlens dronning):

Regina Coeli

A: Fryd dig, Himlens dronning, halleluja.

Thi han, hvem du blev fundet værdig til at bære, halleluja:

Han er opstanden, som han har sagt, halleluja.

Bed for os til Gud, halleluja.

F: Glæd dig og fryd dig, Jomfru Maria, Halleluja.

A: Thi Herren er sandelig opstanden, halleluja.

F: Lad os bede. Gud! du har ved din Søns, vor Herres Jesu Kristi, opstandelse nådigt frydet verden. Forund os ved hans Moder, Jomfru Maria, at opnå det evige livs glæder. Ved Kristus, vor Herre.

A: Amen

Til din beskyttelse

Til din beskyttelse tager vi vor tilflugt, hellige Guds Moder! Vend dig ikke bort fra os, når vi anråber dig i vor nød, men fri os altid ud af alle farer, du herlighedsfulde og velsignede Jomfru. Amen.

Dette er den ældste kendte bøn til Jomfru Maria. Lige fra Kirkens første tider har de kristne haft særlig tillid til Guds Moders forbøn. Fra begyndelsen af har Gud velsignet Maria med sin nåde, fordi hun skulle føde Jesus Kristus; og ved at optage hende i den himmelske herlighed har Han i hende fuldbyrdet den frelse, Han har tiltænkt alle mennesker.