Rosenkransen
Rosenkransen bliver nok af mange opfattet som en super-katolsk bøn, som en bøn til Maria, eller sagt på en anden måde: en mariansk bøn.
I virkeligheden er rosenkransen en bøn med Jesus i centrum. I en meget enkel form dukkede den op i 1300-tallet, og blev så videreudviklet gennem et par århundreder, indtil den i 1600-tallet fandt den form vi kender i dag.
Rosenkransen har haft en stor pædagogisk funktion over for mennesker som ikke kunne læse. I rosenkransbønnen mediterer man over de vigtigste begivenheder i Jesu liv, altså man fordyber sig i frelseshistorien. Når mennesker gennem prædiken og undervisning havde lært evangeliet at kende, kunne de i rosenkransbønnen meditere over det.
Den gennemgående bøn i rosenkransen. "Hil dig Maria ... " bygger på englens hilsen til Maria ved bebudelsen. Inkarnationen - dette at Gud blev menneske - står altså i centrum i Rosenkransen.
Ved at bede rosenkransen følger vi Marias eksempel: Hun gemte og overvejede alle disse ord i sit hjerte.
Rosenkransen er blevet en elsket bøn, fordi den både kan bedes af den helt enkle kristne - ja af analfabeten - men også den lærde finder her en fuldgyldig næring for sin bøn. Rosenkransen er velegnet til fællesbøn, og den har i mange katolske familier gennem generationer været den fælles familiebøn.
Man kan se rosenkransen som en meditation af Kirkens liturgi:
Fra Jesu undfangelse til "han satte sig ved Faderens højre hånd".
Fra Kirkens "fødsel" til det nye himmelske Jerusalems herlighed.
Fra adventstiden til Pinsefesten.
Eller som en meditativ kommentar til Jesus-hymnen i Filipperbrevet 2,6-11:
v. 7: ... Han gav afkald og tog tjenerskikkelse på og blev mennesker lig.
v. 8: ... Han ydmygede sig selv og blev lydig til døden, ja døden på et kors.
v. 9: ... Derfor har Gud også højt ophøjet ham og givet ham navnet over alle navne.
Vil du vide mere om Rosenkransen og evt. lære at bede den, så læs om