10. bud: Du må ikke begære, hvad der tilhører din næste.

Dette bud er tæt forbundet med det 7. bud, som beskytter menneskets ejendom. Ordet "begære" indeholder mange ting. Det kan f.eks. være tanken eller ønsket om at eje en andens ejendom. Dette bud forbyder dermed, at man lægger planer om, hvordan man kan tilegne sig en andens ejendom.  Her bliver det klart, at Gud ikke alene bedømmer vore gerninger, men også vore tanker og hensigter. Vore tanker og inderste længsler er jo kilden til vore handlinger. Afgørelser fælder vi i vort inderste, i hjertet. Ikke alene den forkerte gerning, men allerede beslutningen om at udføre den, bliver fordømt. Ikke alene handlingen, men også alle skjulte forbehold, intriger, tricks og manipulationer, bliver anklaget. De 8 første bud taler om gerninger, konkrete foretagender. Her er der derimod tale om menneskets inderste.

I dag har vi mulighed for at tyde dette bud endnu bredere end dengang. Betydningen kan udvides til at gælde hele verden, og ikke bare den næste, som lever i vort nærmiljø. Dette bud omfatter dermed også den uretfærdige fordeling af ressourcerne, verdenshandelen, udnyttelsen af billig arbejdskraft, skattesvindel, misbrug af offentlige ydelser osv. Alt dette skader de socialt sårbare i verden. I vort eget samfund lever der mennesker, som er ensomme, fattige, alkoholikere, narkomaner eller syge. Og i ulandene lever mange mennesker under fattigdomsgrænsen, ofte fordi vi beskytter vore egne markeder og derved holder disse mennesker fanget i fattigdom.

Budet lægger også op til at reflektere over, hvad der gør et menneske lykkeligt. Er vor lykke udelukkende afhængig af det, vi har (tøj, forbrugsgoder, penge osv.)? Er den ikke også afhængig af, at vi har venner og dermed oplever andres venskab og kærlighed?

Vore inderste længsler - behov for kærlighed, forståelse, accept og tilgivelse - kan dybest set kun stilles af Jesus. For disse længsler er uafhængige af de ting, vi ejer.

Dette sidste bud understreger: Din næstes lykke og ejendom kommer ikke dig ved. Du må glæde dig over det. Men vær ikke misundelig. Du må ikke begære og dermed kaste et ondt og misundeligt blik på din næstes ejendom. For allerede denne misundelighed vil såre din næste.

Misundelse er en last. Men mange af os har desværre glemt, at den eksisterer. Og den holder vore hjerter fanget.  Fra gamle dage har man brugt askesen til at bekæmpe menneskets misundelse og besiddertrang.

Det, man kan gøre mod misundelsen, er at forsøge sig med askese. Ordet askese kommer fra græsk askēsis og kan oversættes med øvelse.  I lang tid var askese frem for alt faste, bøn og almisse. I dag betyder det ikke alene faste fra mad og drikke, men også at afstå fra et umådeholdent forbrug af f.eks. computerspil eller modetøj, altså ikke kun af madvarer. Det betyder også at tage sig tid til andre, undgå alle unødvendige syns- og lydindtryk og søge stilheden. Det betyder yderligere at spørge sig selv om ens daglige vaner, at være kritisk over for forbrugersamfundet og at sætte spørgsmålstegn ved, om udnyttelsen af miljøets ressourcer virkelig skal fortsætte som hidtil. Askese betyder derfor også at vise respekt for livet. For livet, både ens eget og andres liv, må beskyttes. Det indebærer også, at man ikke bare følger tidens trends og meninger, men er modig og stærk nok til at finde sin egen vej og have sine egne meninger og overbevisninger, dvs. have ben i næsen og udvise civilkurage og dermed mod.

De ti bud får kun mening, hvis de bliver til vor moralske rettesnor i hverdagen. Indlader vi os på at følge dem, vil vi erfare, at de ikke begrænser os i vor frihed, men at de kan åbne for nye muligheder og skænke et liv i frihed og fylde. 

"Du må ikke begære" betyder dybest set: Du har ikke behov for at begære. Tab ikke dit hjerte til noget, som gør dig ufri. Lad dig ikke fange af alle kortsigtede begær. Vær ikke fange af penge, indflydelse, karriere i en sådan grad, at du slet ikke kommer til at leve.