2. bud: Du må ikke misbruge Herren din Guds navn

Guds navn er helligt. Derfor må det ikke misbruges til løgn (som mened), magi eller til at bande. Gud har åbenbaret sit navn, for at folket kunne påkalde ham til hjælp og ære ham.

Men Gud er ikke parat til at lade sig manipulere af mennesker.  Han er fri til at handle. Derfor er der i nogle oversættelser af dette bud også et forbud mod at opstille et kultbillede. Af samme grund nægtede jøderne også at opstille kultbilleder, da Gud ikke kan gengives ved billeder skabt af mennesker. Jøderne havde nemlig oplevet, at deres hedenske naboer misbrugte deres kultbilleder, gudestatuer m.m. til at prøve at få indflydelse på deres guder. De ønskede gennem ritualer og ofringer at få magt over guderne, at eje eller herske over dem. 

I de ti bud opfordres vi til tro på Gud. Vor tro ærer ham. Vi skal kun tjene Gud, og det alene af den grund, at Gud er til.  Vi kender Guds navn (Jahve = Jeg er), som vi også må udtale og bede til, netop fordi Gud vil have kontakt til mennesket. Han ønsker at komme i samtale med os. Derfor handler dette bud om at søge Gud i bønnen. Gud har åbenbaret sig med disse ord til Moses: "Jeg er den, jeg er!" (2 Mos 3,14).

I Det nye Testamente, hvor Gud bliver menneske i Jesus Kristus, Guds søn, får dette bud en ny betydning. Jesus (Jeschua) betyder nemlig "Jahve (Jeg er = Herren) er frelser".  De første kristne tiltalte Jesus som Herre (kyrios). Det var det ord, som i det græske Gamle Testamente blev brugt for at tale til eller omtale Gud. Dermed siger de ældste kristne tekster, hvem Jesus Kristus er: Guds Søn. Jesus har modtaget det ypperste navn, der findes. 

Kristus Jesus, ..., som havde Guds skikkelse,
regnede det ikke for et rov
at være lige med Gud,
men gav afkald på det,
tog en tjeners skikkelse på
og blev mennesker lig;
og da han var trådt frem som et menneske,
ydmygede han sig
og blev lydig indtil døden,
ja, døden på et kors.
Derfor har Gud højt ophøjet ham
og skænket ham navnet over alle navne,
for at i Jesu navn
hvert knæ skal bøje sig,
i himlen og på jorden og under jorden,
og hver tunge bekende:
Jesus Kristus er Herre,
til Gud Faders ære (Fil 2,5-11)

Gud viser os sin kærlighed og tillid ved at åbenbare sit navn.  Vi bør tænke os om, hvordan vi vil bruge dette navn, hvordan det kan æres. Vi bør ikke udtale Guds navn i vrede som et bandeord. Vi bør heller ikke misbruge det til at manipulere med Gud og for at opnå vore egne interesser. Guds navn skal blive til en velsignelse for andre, og derfor tager katolikker afstand fra al form for magi, mened og gudsbespottelse.

Vi bruger Guds navn på den rette måde, når vi beder, hvor vi takker Gud, lovpriser ham, beder ham om hjælp. Dette kan vi gøre, fordi vi ved, at Gud er til stede. Han er os mennesker nær. 

Hvad så med billedforbudet? Gud har skabt os mennesker i sit eget billede (sml. 1 Mos 1,27). Derfor kan vi afbilde Gud i menneskelig skikkelse. Men frem for alt har Gud vist os sit ansigt i Jesus Kristus, som er Guds søn.  

Han er den usynlige Guds billede, al skabnings førstefødte (Kol 1,15)

Men når vi i kunsten eller på en altertavle afbilder Jesus eller Gud, skal vi altid huske på, at Gud er meget større end det, et billede formår at vise.  Billedet kan være en hjælp i vor bøn, fordi det hjælper os til at forestille os Gud som en person og tale til ham som til en ven. Men vi skal altid huske, at vi ikke kan eje Gud eller afbilde ham, sådan som han er.