Korsets tegn

Måske det kan virke lidt underligt at der er et helt afsnit om korsets tegn, men for katolikker er det en meget integreret del af dagligdagen og bruges på denne måde flere gange om dagen, og derfor er det lidt mere indviklet end som så.

Katolikker betegner sig med korsets tegn på forskellige tidspunkter. Måske har du set nogle fodboldspillere slå korsets tegn, før de begynder at spille. Katolikker betegner sig med korsets tegn, før de begynder eller afslutter en bøn. Nogle velsigner dermed deres ægtefælle eller barn, før de forlader huset om morgenen eller tager af sted på en større rejse. Til opmuntring og styrke velsignes et menneske, som gennemgår en svær tid. I en kirke dypper katolikker deres fingerspidser i af præsten velsignet vand, som man kalder vievand, og betegner sig derefter med korsets tegn.

For at betegne sig med korsets tegn fører man den højre hånd fra panden til brystet, derfra til venstre og så til højre skulder. Mens man laver korsets tegn, siger man: 

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. 

Amen.

Man betegner sig med korsets tegn og tænker på Jesus, som døde på korset for menneskers skyld.

Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig. (Gal 2,20)

Korset har to bjælker, en lodret og en vandret bjælke. Den lodrette bjælke minder katolikkerne om deres forhold til Gud. Den vandrette bjælke peger på menneskets forhold til dets medmennesker. Kristne tror, at de ikke kan elske Gud uden at drage omsorg for deres medmennesker. Sådan som Gud har draget omsorg for mennesker, skal også kristne drage omsorg for andre mennesker ligesom Gud. Jesus har givet dem et nyt bud:

Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden. Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden. (Joh 13,34-35)

Korsets tegn, der foretages ved, at man først fører højre hånds fingerspidser fra pande til bryst (den lodrette bjælke) og derefter fra venstre til højre skulder (den vandrette bjælke) er derfor den korteste sammenfatning af den kristne tro. Ved at betegne sig i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn bekender man troen på den treenige Gud. Katolikker tror altså som alle andre kristne på én Gud, som dog har åbenbaret sig i tre personer.

Det kan måske være lidt svært at forestille sig én Gud, som er tre personer. Hvad siger Bibelen derom?

I Det nye Testamente siger apostlen Johannes om Gud:

Gud er kærlighed. (1 Joh 4,8)

Man kan kun tale om kærlighed, når der findes mere end én person.  Tænk på: En mand elsker sin kone. En mor elsker sit barn. En pige elsker sin ven. En dreng elsker sin lillebror.

Hvad så med Gud?  Har Gud også nogen, som han elsker og holder af? 

Svaret er for mange: Gud elsker os mennesker. Det er også rigtigt. 

Men hvem kunne Gud holde af, før han overhovedet skabte verden og os mennesker? 

Var der ingen, som han kunne elske og give sig hen til? Var han ensom og alene?

Var det derfor, han skabte menneskene?

Nej, det er ikke muligt. 

For ellers kunne apostlen Johannes ikke sige, at "Gud er kærlighed" (1 Joh 4,8).

Bibelen beretter, at Gud har åbenbaret sig i forskellige personer. 

Den første person er Faderen, som har skabt verden. Faderen er Skaberen.

Den anden person er Jesus Kristus, Guds søn, som blev menneske af kærlighed til os mennesker. Jesus hengav sig på korset og døde. Den tredje dag opstod han fra de døde. Opstandelsen betyder, at Jesus lever. 

Den tredje person er Helligånden. Før Jesus tog tilbage til Faderen, sendte han Helligånden ned til menneskene. Helligånden hjælper menneskene til at forstå, hvem Jesus Kristus er. Men den giver også menneskene styrke til at vidne om deres tro. 

Derfor kan det siges:

Faderen har derfor én, han kan elske, nemlig sin søn, Jesus Kristus. Og sønnen har også nogen, han kan elske, nemlig Faderen. Kærligheden mellem Faderen og Sønnen er så stor, at denne kærlighed selv er én person: Helligånden.

Katolikker bekender derfor sammen med alle kristne: 

Der findes kun én Gud. Men han har åbenbaret sig i tre personer. Derfor taler kristne også om Gud Fader, Gud Søn og Gud Helligånd.  Disse tre er dog ikke tre guder, men én Gud (ligesom en fader, en moder og et barn er én familie, men alligevel er helt forskellige mennesker). 

Katolikker beder i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, netop fordi Gud er én person. De kan tiltale ham, fordi han har selv åbenbaret sig. 

Korsets tegn er en sammenfatning af den kristne tro. Derfor betegner katolikker sig gerne og ofte med korsets tegn.