De ti bud

Efterfølgelse af Jesus Kristus indebærer overholdelse af de ti bud. Denne gamle pagts morallov er ikke ophævet, men den kristne discipel opfordres til at genfinde den i sin Mesters person. De ti bud må tolkes i lyset af det store kærlighedsbud, som Jesus formulerer: "Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl og af hele dit sind. Dette er det største og første bud. Der er et andet, som er dette ligt: Du skal elske din næste som dig selv. På disse to bud hviler hele loven og profeterne" (Matt 22,37-40).

De ti bud er samlet i 2. Mosebog 20,2-17 og 5. Mosebog 5, 6-21 og lyder således ifølge katekismens formulering:

Det første bud:

"Jeg er Herren din Gud. Du må ikke have andre guder end mig; du må ikke gøre dig noget billede for at tilbede det." Det første bud opfordrer mennesket til at tro på Gud, håbe på Ham og elske Ham over alle ting. Dette fører til tilbedelse. At tilbede Gud vil sige at anerkende Ham som Skaber og Frelser, som Herre og Mester, som uendelig kærlighed. Det første bud vender sig imod afgudsdyrkelse og den materialisme, der dyrker det skabte fremfor skaberen. Det vender sig også imod overtroen, som er en afsporing af den religiøse indstilling, såsom spådomskunst, magi, trolddom og spiritisme. Siden ateisme benægter Guds eksistens er dette også en synd mod det første bud. Billedforbudet er et forbud mod at dyrke billederne i sig selv. Religiøse billeder, som leder til Gud, strider ikke mod budet. De begrundes i Guds søns menneskevordelse og bør derfor anerkendes.

Det andet bud:

Du må ikke misbruge Herren, din Guds navn. Gud betror sit navn til dem, som tror på ham, dvs. Han åbenbarer sit personlige mysterium for dem. Derfor er Guds navn helligt, og mennesket må ikke misbruge det ved gudsbespottelse eller ved mened, dvs. at tage Gud til vidne på en løgn. Guds, Jesu Kristi og helgenernes navne må ikke bruges på en krænkende måde.

Det tredje bud:

Du skal holde hviledagen hellig. Sabbaten stod for fuldendelsen af Guds skabelse af verden. Den er som hviledag erstattet af søndagen til minde om nyskabelsen i Kristus, indledt af Hans opstandelse. På søndage og andre påbudte festdage har de troende pligt til at tage del i messen. De skal afstå fra arbejde og sager, som hindrer dem i at tjene Gud, og som lægger hindringer i vejen for at lade krop og sind slappe af.

Det fjerde bud:

Du skal ære din far og din mor. Næst efter Gud skal vi ære vore forældre, som vi har livet at takke for, og som gav os kendskab til Gud. Ægteskab og familie er ordninger til bedste for ægtefællerne, forplantningen og børneopdragelsen. Børnene skylder deres forældre respekt, taknemlighed, rimelig lydighed og hjælp. Forældrene har det primære ansvar for at opdrage børnene i tro, bøn og kærlighed samt efter evne tilgodese deres fysiske og åndelige behov. De må respektere og fremme deres børns kald. Det kristne hjem er en særlig virkeliggørelse af Kirkens fællesskab; det kan derfor kaldes en huskirke. Det fjerde bud omfatter også forholdet til samfundet og til at samarbejde med de civile myndigheder til alles bedste.

Det femte bud:

Du må ikke slå ihjel. Menneskets liv er helligt, fordi det er skabt af Gud til at ligne Ham, Han som alene er Herre over livet. Ingen kan under nogen omstændigheder tiltage sig retten til direkte at ødelægge et uskyldigt menneske. Drab strider derfor alvorligt mod menneskets værdighed. Dette ophæver ikke retten til at uskadeliggøre en uretmæssig angriber (selvforsvar), hvilken der dog foreligger strenge betingelser for. Endvidere er ethvert menneskeliv, fra undfangelsesøjeblikket til døden, helligt. Provokeret eller direkte abortindgreb strider alvorligt mod den moralske lov. Overlagt barmhjertighedsdrab (eutanasi), uanset under hvilke former eller med hvilke motiver, det foretages, er mord.

Det sjette bud:

Du må ikke bryde ægteskabet. Alle døbte er kaldet til at føre et kysk liv, dvs. at man lærer selvbeherskelse. Enten behersker mennesket sine lidenskaber, eller også lader det sig slavebinde af dem og bliver ulykkeligt. Synder mod kyskheden er onani, pornografi, prostitution, incest, samboerskab og hor, dvs. seksuel omgang uden for ægteskabet. Også homoseksuelle handlinger strider mod moralloven. Mennesker med grundlæggende homoseksuelle tendenser skal behandles med kærlighed, respekt og medfølelse. Ægtefæller er kaldet til trofast kærlighed og uopløseligt ægteskab, hvis mål er forening og forplantning. Kirken anerkender ikke brug af kunstig præventions, men opfordrer samtidigt til ansvarligt faderskab f.eks. gennem naturlig familieplanlægning som eksempelvis den såkaldte Billings-metode.

Det syvende bud:

Du må ikke stjæle. Det er en krænkelse af den menneskelige person, at man uretmæssigt bemægtiger sig eller beholder hans ejendom eller skader den på nogen som helst måde. Derfor er tyveri forbudt. Skaberværkets goder er bestemt for hele menneskeheden; og de rige nationer har et særligt ansvar over for de underudviklede lande. Gud har givet menneskene heredømme over jorden med dens planter og dyr, men hermed følger også menneskets moralske ansvar for kommende slægtsled.

Det ottende bud:

Du må ikke sige falsk vidnesbyrd mod din næste. Gud er kilden til al sandhed. Mennesket søger af naturen i retning af sandheden. Derfor har det pligt til at respektere den og vidne om den. Det må afstå fra løgn, sladder og bagvaskelse, der skader andres omdømme. Samfundet har også ret til information, der bygger på sandhed, frihed og retfærdighed.

Det niende bud:

Du må ikke begære din næstes hustru. Det niende bud advarer mod seksuelt begær og sanselig lyst. Det opfordrer til respekt for blufærdigheden. Den kristne er i sit liv kaldet til en renselse af hjertet og til øvelse i mådehold.

Det tiende bud:

Du må ikke begære noget af, hvad der tilhører din næste. Det forbyder begærlighed efter at skaffe sig ubegrænset jordisk gods, og det forbyder lidenskab efter rigdom og den magt, som følger heraf. Det forkaster den misundelse, som stiger op i menneskets hjerte, når det betragter næstens ejendom eller egenskaber, især når den leder til ønsket om at gøre næsten noget ondt. I stedet bør vi længes efter Guds rige og salighed, hvortil mennesket ikke kan komme uden at frigøre sig fra afhængighed af jordisk rigdom.