I sin prædiken under messen i Peterskirken 11. oktober, på 60-årsdagen for åbningen af 2. Vatikankoncil, understregede pave Frans, at Jesu ord til Peter – ”Elsker du mig? Vogt mine får” – også retter sig mod Kirken i dag.
”Elsker du mig? Vogt mine får”. Disse Jesu ord til Peter ”retter sig også til os, til os som Kirke”, sagde pave Frans i sin prædiken under messen tirsdag.
Koncilet var ”et godt svar” på Herrens spørgsmål: ”Elsker du mig?”
”For at genopvække sin kærlighed til Herren”, sagde paven, ”har Kirken for første gang i sin historie viet et koncil til selvransagelse og refleksion over sin natur og mission”.
Fra Guds synsvinkel
Pave Frans foreslog tre måder hvorpå koncilet lærer os at anskue Kirken på. For det første at se på Kirken fra Guds synsvinkel, ”fra det høje, med Guds øjne – øjne fulde af kærlighed”. Paven advarede mod at se på Kirken ud fra vores egen synsvinkel og fordømte både ”progressivisme” og ”traditionalisme” som utroskab, ”former for pelagisk egoisme, der sætter vores egen smag og planer over Guds kærlighed”.
”Lad os i stedet genopdage koncilet for at genoprette Guds plads, som er det væsentlige: at være en Kirke, der dybt elsker sin Herre og alle de mænd og kvinder, som han elsker”.
”Lad os genopdage koncilets passion og forny vor egen passion for koncilet!”
Kirken eksisterer for kærlighedens skyld
Paven reflekterede over ordene ”Vogt mine får!” og sagde, at det er den type af kærlighed som Jesus ønsker af Peter. Peter var oprindelig fisker og blev gjort til hyrde – en mand, der er kaldet til at leve blandt sine får og elske dem.
Dette, sagde paven, er den anden måde at anskue Kirken på: at se sig omkring, at være i verden uden at se ned på andre. ”Hvor passende i den tid koncilet fandt sted!” sagde Frans. ”Det hjælper os til at modstå fristelsen til at indeslutte os selv inden for grænserne af vor egen trøst og overbevisning” og lede os til at ”imitere Guds fremgangsmåde”, at opsøge de fortabte får og føre dem tilbage til folden.
”Kirken, vor hellige og hierarkiske Moder, som har sin oprindelse i Treenighedens Hjerte, eksisterer for kærlighedens skyld”, fortsatte paven og opfordrede de troende til at ”modstå fristelsen til at være selvoptaget”. Guds folk ”er et pastoralt folk”, særligt kaldet til at tage sig af de fattige og de udstødte.
Forenet i Herren
Pave Frans afsluttede sin prædiken med en passioneret opfordring til at efterstræbe enhed i Kirken.
Gud, sagde han, ”ønsker at vi skal se helheden”, og det er den tredje måde at anskue Kirken på. Paven beklagede de kristnes tendens til at ”vælge side” i Kirken i stedet for at være alles tjenere.
”Vi er hans får, hans flok”, sagde paven, ”og det kan vi kun være sammen og som én”.
”Lad os overvinde al polarisering og bevare vort fællesskab!”
Til sidst takkede pave Herren ”for koncilets gave” og bad Ham om at ”befri os fra selvtilstrækkelighed og fra verdslig kritik ... og til at lede os ud af vor selvoptagede skygge ... [og] redde os fra de former for polarisering, som er Djævelens værk”.