222.000 kilometer eller jorden rundt fem en halv gange. Så mange kilometer har Ole Kongsted kørt gennem 11 år fra Svanninge Bakker på Sydfyn til Vesterbro for at passe sit job som organist og kantor i Jesu Hjerte Kirke. Søndag den 15. august på festen for Guds moders Optagelse i Himlen fejrede han sin sidste messe sammen med menigheden. Biskop Czeslaw koncelebrerede 9. messe Cum Jubilo sammen med generalvikar Niels Engelbrecht, sognepræst Peter Fleetwood og sognepræst Tomislav Cvetko O.F.M.
Nu glæder Kongsted sig til at dyrke sin have og lære børnebørnene at køre traktor, fortalte han ved den sorgmuntre afsked i Jesu Hjerte kirkes menighedssal efter messen. Kongsted begyndte sin tjeneste i Jesu Hjerte Kirke i 1982 og har siden arbejdet utrætteligt for at pleje de fornemme musikalske traditioner i Stenosgade. Han har som musikforsker rejst rundt mellem klostrene i Einsiedeln, Beuron, Kremsmünster, Solesmes og mange andre steder for at lede efter kirkelige musikskatte.
En af disse skatte hørte menigheden til afskeden. Et stærkt udvidet kor af nuværende og tidligere sangere var mødt op i dagens anledning og sang blandt andet Alessandro Orologios Magnificat fra ca. 1590. Kongsted fandt den i Kreismünster i Østrig. Den blev sunget i Jesu Hjerte kirke første gang i 1993 og senere udgivet i serien Liber Cantionum.
Han spreder munterhed
Mange i musikmiljøet kender Kongsted som et muntert og festglad menneske, der på rejser sammen med koret ofte har foldet sig ud fra sin allermest sprælske side. Efter dagens anstrengende koncertprogram blev completum ofte til nocturnalium, og Kongsted overraskede engang med i Tyskland med at komponere et ølbryggerlitani til en fødselsdag i koret.
Kongsted har takket være sit musikalske netværk været primus motor i at skaffe midler til restaureringen af Jesu Hjerte Kirkes orgel – et projekt der som så meget andet blev stærkt forsinket af Covid-19 epidemien.
Han blev rost for sin store respekt for Kirkens klassiske liturgi og for at have plejet de fornemme musiktraditioner i Stenosgade. Hver søndag har fået sit særlige, musikalske særpræg. Langfredag er blevet markeret med Roskildepassionen, påskemorgen er Victimæ Paschali Laudes blevet sunget og til pinse Veni Sancte Spiritus.
Kongsted har børnetække og har haft en spontan og god kontakt med første kommunionsbørnene. Han har aldrig været bange for at lære noget nyt og har ofte fået koret til at føle sig som humlebier ved at lade dem synge ting, de ikke anede, de kunne synge.
Tekst: Lisbeth Rütz