De franske biskopper opretter deres egen kanoniske straffedomstol

Et vue fra domkirken Notre Dame. Foto: Pinterest

I denne måned har Den franske Bispekonference oprettet et nyt tribunal, der skal behandle forbrydelser og andre former for lovovertrædelser begået af gejstlige og lægfolk inden for Kirken, herunder seksuelle overgreb på voksne.

Ifølge nyhedsbureauet Catholic News Agency er det første gang, at en bispekonference opretter et nationalt juridisk organ med et sådan mandat.

Det nationale tribunal – ’Pénal canonique national’ (National kanonisk straffedomstol) – er til en vis grad resultatet af den franske uafhængige kommissions rapport om seksuelle overgreb i Den katolske Kirke i landet.

I overgrebsrapporten fra oktober 2021 krævede kommissionen at en sådan domstol blev oprettet. De franske biskopper havde tidligt annonceret om oprettelsen af et sådan organ på deres plenarforsamling i marts 2021. Oprindeligt var det planlagt til april i år, men gennemførelsen blev udskudt på grund af forsinkelser i Pavestolens godkendelse af statutterne.

De franske biskopper understreger, at tribunatets fokus er kirkelige procedurer specifikt relateret til Kirken og dens religiøse formål – og ikke i strid med national straffelovgivning, hvilket bispekonferencen har præciseret i sin præsentation af det nye tribunal.

Tribunatet skal dømme de fleste lovovertrædelser anerkendt af kanonisk lov, herunder ”forbrydelser mod Kirkens tro og enhed”, forbrydelser mod ”embedsudøvelsen”, som også omfatter økonomisk kriminalitet samt visse forbrydelser mod menneskeligt liv, værdighed og frihed, som fx seksuelle overgreb mod voksne.

Sager om seksuelle overgreb mod mindreårige hører ind under domstolens jurisdiktion, som i kanonisk lov kaldes ’delicta graviora’ – ’de mere alvorlige forbrydelser’. Disse sager vil blive prøvet direkte af Vatikanet, ligesom straffesager, der involverer biskopper samt alle appeller på afgørelser, der er truffet af Den franske Bispekonference.

Af de 13 dommere, der skal sidde i det nye tribunal, og som blev taget i ed efter en messe i Paris den 5. december, er de fem lægfolk, hvoraf er fire kvinder.

Kilde: Catholic News Agency