Nogle af de tyve nye kardinaler mødtes lørdag formiddag i Vatikanets presseafdeling for at tale med de internationale medier. De delte erfaringer, anekdoter, fortællinger og anbefalinger med hensyn til deres hjemlande, missionsområder og historier om kuriekontorerne med pressen. Og de talte om pavens store møde den 29.-30. august, hvor Praedicate Evangelium drøftes.
Få timer før de højtideligt blev kreeret kardinaler mødtes nogle af dem på Vatikanets pressekontor for at blive præsenteret for offentligheden. De tyve kardinaler kommer med vidt forskellige baggrunde. Nogle af dem arbejder i kurien – andre arbejder i kirker i de fjerneste verdenskroge, hvor kun omkring 2% af befolkningen er katolikker.
Mongoliet
Med udnævnelsen af monsignor Giorgio Marengo repræsenteres Mongoliet for første gang i kardinalkollegiet. Marengo har levet i årtier i dette asiatiske land, hvor han er apostolisk præfekt i Ulanbataar. Marengo er med sine 48 år den yngste af kardinalerne. De fleste af journalisterne var meget interesserede i at høre om, hvad betydning hans udnævnelse har. Marengo definerer valget af paven som “et tegn på åbning og troskab mod Evangeliet fra Peters efterfølger, der henvender sig til alle de små steder, som har behov for at blive støttet på troens vandring”. Han siger: “Betydningen er stor for det lille samfund på omkring 1.450 troende, der fra i dag som altid kan regne med den universelle kirkes støtte, men nu med større intensitet og synlighed”.
Asiens vigtighed
Prælaten, der blev opfordret af journalisterne til at komme ind på emnet, fremhævede Mongoliets geopolitiske betydning som missionsland. “Vigtigheden er evident – dvs. at paven har en særlig opmærksomhed rettet mod dette område i verden og tror meget på, at folkene i Asien kan leve fredeligt sammen og finde ikke-voldelige og vise løsninger - også i konflikter”.
“I Asien- tilføjer han - har den kristne tro en meget gammel historie. Den har spredt sig og er rodfæstet på en måde, der er anderledes end i andre dele af verden, fordi den altid har været en minoritet her. Asien er de store verdensreligioners vugge, derfor er temaet med interreligiøs dialog, med fredelig sameksistens og med gensidig hjælp mellem de troende fra forskellige trosformer en hverdagsrealitet. Det er en realitet, før det er en teori, og derfor har dette meget at sige til Kirken og til verden”.
På dialogens ’lille vej’ med Korea
Også koreaneren Lazzaro You Heung-Sik, der siden juni 2021 har været præfekt for dikasteriet for klerikere sagde, mens han lagde en hånd på brystet for at demonstrere sin oprigtighed, at han ikke var værdig til denne udnævnelse fra paven, og at han “troede, bad og håbede på” at udnævnelsen ville kunne være et instrument til “at elske paven, Kirken, præsterne, de fattige” mere. Pave Frans har for nylig udtrykt sit ønske om at tage til Nordkorea, så snart han bliver inviteret.
“Jeg var til stede ved interviewet”, sagde You til mikrofonerne, “ og jeg blev bevæget ved at høre, at Den hellige Fader har udtrykt lyst til at tage til Nordkorea. Han sagde: “Inviter mig. Mit eneste motiv er broderskabet. Det skaber tillid, for efter min mening er problemet med denne rejse og andre den mistillid, der ikke tillader dialog. Hvis jeg kan gøre noget, så vil jeg gøre det. Jeg håber, jeg beder, jeg længes efter det”.
Amazonas sår
Asien er stærkt repræsenteret blandt de nye kardinaler. Tre ud af de fire nye asiatiske kardinaler repræsenterer lande, der aldrig før har stillet med en kardinal. Det drejer sig om Mongoliet, Singapore og Østtimor. Pavens kriterium for universalitet omfatter alle fem kontinenter og giver en stemme til periferierne og deres prøvelser. Leonardo Steiner, metropolit for Manaus i Brasilien, definerer sin nye værdighed som “et symbol på pave Frans’ ønske om at Amazonas skal være mere til stede som en bekymring, men også som kirkens ansvar”.
“Spørgsmålet - præciserer Steiner over for Vatican News - er også den måde som Kirken er til stede i Amazonas på: som en kirke for de fattige for lægfolkene, en kirke der så meget trænger til hjælp både med mission og med penge. Når paven vender sit ansigt mod denne del af verden, er det fordi han vil, at vores kirke skal mere og mere samaritansk, dynamisk, missionerende og også en kirke, der påtager sig ansvaret over for ødelæggelsen af Amazonas, der plages af en frygtelig fattigdom og hvor der er så meget vold”.
Lytte og lære i kurien og med kurien
Steiner sagde, han var nysgerrig efter at deltage i mødet om Praedicate Evangelium den 29. og 30. august i Vatikanet. Han understregede, at mødet ikke blot handlede om kurien, men om kirker i hele verden: Mellem de forskellige kirker og kurien er der nu plads til at lytte og være i dialog. Man kommer ikke mere til Rom for at fortælle om det, man har udrettet, nu kommer man også for at lære; men også kurien forstår at lære på en anderledes måde. Man forstår bedre, hvem der tjener Den hellige Fader, tjener biskopperne, og dette er et håb om at være en mere broderlig kirke, hvor man lytter, og hvor man tilegner sig den kulturelle diversitet”.
At kende hinanden bedre
“At kardinalerne lærer hinanden bedre at kende” er en anden af de frugter, disse dage bærer”, sagde monsignor Jorge Enrique Jiménez Carvajal, ærkebiskop emeritus af Cartgena (Colombia). “Konsistoriet hjælper med til at vi alle sammen lærer hinanden lidt bedre at kende, at vi føler os mere bevidste og at vi forbereder os på løftet om at være med til at vælge den kommende pave”. Carvajal tilføjede: “pave Frans drømmer om, at Kirken kan tjene bedre. Og i dette konsistorium lærer vi at prædike Evangeliet bedre i en verden, der er så kompleks”.
Praedicate Evangelium, mission og omvendelse
Mødet den 29. og 30. august handler om “Kirkens mission” og om “omvendelse i Kirken” forklarer præfekten for dikasteriet for gudstjenesten, englænderen Arthur Roche. På spørgsmålet om, hvorfor paven har følt behov for at samle hele kardinalkollegiet for at uddybe denne reforms betydning og funktion, inviterede han til at udvide synsvinklen. “Praedicate evangelium drejer sig ikke bare om reformen af kurien – den drejer sig også om relationerne mellem alle bispekonferencerne og Den hellige Stol: Mission og omvendelse involverer alle i en næsten synodal proces. Vi kan sige, at vi er en kirke på pilgrimsvandring”.
Enhed i kirken
Til mødet kommer 197 kardinaler og patriarker der mødes for lukkede døre. Det bliver også en lejlighed til at styrke den enhed, der af og til af forskellige grunde synes at mangle i kirkesammenhæng. Roche sagde: “ Paven har ansvaret for enheden. Det er meget vigtigt, at man lytter godt til det, som paven siger i dette øjeblik. Han giver en retning. For Kirken er Det andet Vatikankoncil retningsgivende. Det er den højeste lov i Kirken”.
Italien og valget
Monsignor Miglio er en af de fem nye italienske kardinaler. I sit indlæg betonede han, at han ser dette globale kardinalmøde som vigtigt. Det gør han blandt andet, fordi han mener, det kan bidrage til, at kurien fungerer mere harmonisk. Mht. til det kommende italienske valg opfordrede han til at kæmpe for, at vælgerne møder op og stemmer. Han præciserede, at “det drejer sig om at skabe klarhed over, hvad der menes med det fælles bedste: alle taler om det, og det er altid noget; men det er nødvendigt at se på indholdet, på de konkrete valg, man tager. Modtagelsen af migranterne for eksempel, hører det ind under det fælles bedste? Jeg ville sige, at der er gode grunde til at svare ja”.
Tekst: Lisbeth Rütz - Vatikanstaten