Deltag i verdensomspændende eukaristisk tilbedelse!

Den livestreamede begivenhed sker som optakt til den 52. Internationale eukaristiske Kongres.

Katolikker verden over opfordres til at deltage i den virtuelle tilbedelse af Det allerhelligste Sakramente nu på lørdag den 21. november. Det sker som optakt til næste udgave af kongressen som afholdes i Budapest næste år. Den skulle oprindeligt have været afholdt i år, men er udsat til næste år på grund af coronapandemien.

Den ungarske kardinal Péter Erdő, ærkebiskop af Esztergom-Budapest, opfordrer alle katolikker til at lade sig registre til online-eventen og siger:

”Nu på lørdag, på Kristi Konges Fest den 21. november, inviterer vi endnu engang alle til at deltage i en verdensomspændende tilbedelse. Under den nuværende pandemi, hvor vi ikke kan samles i vore kirker, har vi mulighed for at deltage hjemmefra med vore personlige bønner. Slut op om denne fælles tilbedelse, tilmeld dit sogn, kommunitet eller din familie!”

Eukaristisk tilbedelse hvert andet år
På den Internationale eukaristiske Kongres’ hjemmeside kan man læse mere om det verdensomspændende arrangement, som afholdes hver andet år – et arrangementet som tiltrækker stadig flere deltagere: i 2019 var der tilmeldt 1.118 lokaliteter, mens der i år indtil nu er tilmeldt 2.423 lokaliteter.

Den eukaristiske Kongres afholdes hvert 4. år for at fejre Jesu Kristi realpræsens i Eukaristien. Kongressen blev senest afholdt i Filippinerne i 2016. Arrangementet samler en bred vifte af religiøse tjenester og funktioner, herunder messe, bøn, katekese og gæstetalere.

Kardinal Erdő slutter sin opfordring om at tilmelde sig:

”Lad os endnu engang, for 7. gang, samles og bruge én time på eukaristisk tilbedelse eller bøn hjemmefra den 21. november, på vigilien for Kristi Konges Fest, fra tusindvis af lokaliteter verden over.

Klik her for at tilmeld dig ligesom 2.423 andre fra verdens seks kontinenter til den verdensomspændende eukaristiske tilbedelse.