Den hellige Stol opfordrer til en retfærdig og ligelig fordeling af vaccinerne

I en fælleserklæring fra Vatikanets Covid-19 kommission og det pavelige Livets akademi bekræftes behovet for at gøre Covid-19 vaccinerne tilgængelige for alle.

Vaccinerne er blevet udviklet som et offentligt gode og må tilbydes alle på en retfærdig og ligelig måde, hvor man prioriterer de mest sårbare personer først.

Det er, hvad Vatikanets Covid-19 kommission og det pavelige Livets akademi fremhæver i en fælleserklæring, som diskuterer Covid-19 vaccinens afgørende rolle i bekæmpelsen af den verdensomspændende pandemi.

Med reference til pave Frans’ julebudskab opfordres verdens ledere til ikke at falde for fristelsen til at fremme “forskellige former for nationalisme” mht. vaccinen, og at samarbejde om distributionen af den. Som pave Frans sagde den 25. december, “er disse lys, for at de kan oplyse og bringe håb til alle, nødt til at være tilgængelige for alle”.

Retfærdighed, solidaritet og inklusion er hovedkriterierne, der skal følges, for at man kan imødegå de udfordringer den verdensomspændende pandemien stiller os overfor. Notatet beskriver de kriterier, som paven anviste i sin generalaudiens den 19. august, om en positiv evaluering af de virksomheder, som fortjener vores støtte; at de “bidrager til at inkludere de ekskluderede, at de fremme de ringeste, det fælles gode og omsorgen for skabelsen”.

Den uundværlige rettesnor er derfor den ”brede horisont, som afspejles i principperne i Kirkens sociallære, såsom menneskeværdighed og den foretrukne option for de fattige, solidaritet og subsidiaritet, det fælles gode og omsorgen for vores fælles hjem, retfærdigheden og den universelle distribution af goderne”.

Forskning, produktion og biologiske materialer
Det er ikke kun selve anvendelsen af vaccinen, der skal overvejes - det skal hele dens ‘livscyklus’.

De første skridt på denne vej drejer sig om forskning og produktion. Et ofte stillet spørgsmål angår det biologiske cellemateriale, der anvendes i vaccineudviklingen.

“Ifølge de tilgængelige oplysninger bruger nogle af de vacciner, der nu er godkendte eller som står foran at blive det, stamceller fra frivilligt afbrudte fostre i forskellig udviklingsfaser, mens andre anvender føtale cellemateriale i bestemte laboratorieforsøg”.

For nylig behandlede det pavelige Livets akademi dette spørgsmål i to dokumenter, der blandt andet udelukker et moralsk relevant samarbejde med dem, der anvender disse vacciner og praksissen med frivillig abort. Derfor siges det, at “mens forpligtelsen til at sikre, at enhver vaccine i dens fremstilling ikke har nogen forbindelse til noget cellemateriale, der stammer fra en abort, gentages det moralske ansvar til at lade sig vaccinere for at undgå alvorlige sundhedsrisici for børn og befolkningen generelt”.

Patenter
Produktionsspørgsmålet er også knyttet til vaccinepatenter, fordi en vaccine ikke er en eksisterende naturressource, “men er et produkt, der udspringer af menneskelig påhitsomhed”.

I betragtning af dets funktion bemærkes det i dokumentet, at “det er hensigtsmæssigt at betragte vaccinen som et gode, som alle skal have adgang til, uden forskelsbehandling i henhold til princippet om den universelle fordeling af goderne som fremhævet af pave Frans”. Som han sagde i sin julebudskab ”kan vi ikke tillade, at den radikale individualismes virus overvinder os og gør os ligegyldige overfor andre brødres og søstres lidelse ... og lade markedskræfterne og patentrettigheder have forrang over kærlighedens lov og menneskehedens sundhed”.

Det ene formål med en kommerciel udnyttelse er ifølge dokumentet fra Vatikanets Covid-19-kommission og det pavelige Livets akademi ikke etisk acceptabelt på det medicinske område og indenfor sundhedsplejen.

“Investeringer på det medicinske område finder deres dybeste mening i den menneskelige solidaritet”. Dokumentet siger videre: “Vi bør identificere passende systemer, der fremmer transparens og samarbejde i stedet for modsætningsforhold og konkurrence. Det er derfor vigtigt at overvinde logikken i en ‘vaccine-nationalisme’, forstået som et forsøg fra forskellige staters side på at eje vaccinen inden for korte tidshorisonter”. Dokumentet peger også på den industrielle produktion af vaccinen som et “samarbejde mellem stater, farmaceutiske virksomheder og andre organisationer”.

Godkendelse og administration
Efter de eksperimentelle faser er et andet afgørende trin den lovgivningsmæssig godkendelse af vaccinerne af ​​de relevante myndigheder under nødsituationer, hvilket gør det muligt at markedsføre dem og anvende dem i forskellige lande.

”Det er nødvendigt at koordinere de procedurer, som er nødvendige for at nå dette mål og fremme en gensidig anerkendelse mellem de relevante regulerende myndigheder”, hedder det i dokumentet.

Med hensyn til administrationen af vaccinerne støtter Vatikanets Covid-19 kommission og det pavelige Livets akademi de konvergerende holdninger til prioriteterne for en vaccination, der vil give forrang til fagfolk “engageret i tjenester af fælles interesse, især sundhedspersonalet” ligesom dem involveret i “aktiviteter, der kræver kontakt med offentligheden (såsom skole og offentlig sikkerhed), sårbare grupper (såsom ældre eller mennesker med særlige sygdomme)”.

Vaccinedistribution kræver også et sæt værktøjer, der muliggør “en universel tilgængelighed”. Der skal udvikles et distributionsprogrammer, der “tager hensyn til det samarbejde, der er nødvendigt til at kunne håndtere logistiske og organisatoriske udfordringer på områder, der ikke er let tilgængelige (vaccinernes nedkøling, transporten, sundhedspersonalet, brugen af nye teknologier osv.)”.

Vacciner og etiske spørgsmål
Med hensyn til det moralske ansvar om at lade sig vaccinere siger kommissionen og det pavelige akademi, at dette spørgsmål involverer “forholdet mellem personlig sundhed og folkesundhed, hvilket viser deres tætte indbyrdes afhængighed .... Afvisning af at lade sig vaccinere kan også udgøre en risiko for andre. Dette gælder også hvis begrundelsen er, at der ikke findes alternative vacciner, som ikke er fremstillet på baggrund af fostervæv”.

”På den anden side medfører det, at blive syg, en stigning i hospitalsindlæggelser med efterfølgende overbelastning af sundhedssystemerne op til et muligt sammenbrud, sådan som det er sket i flere lande under denne pandemi. Dette forhindrer adgangen til sundhedspleje, hvilket igen påvirker dem med færre ressourcer”.

Handlingsplan
En sikker og effektiv vaccine, der er tilgængelig for alle og prissat således, at den muliggøre en fair distribution: disse prioriteter skal sikre en global behandling, der også tager højde for og forbedrer de lokale situationer: “Vi sigter på at udvikle ressourcer til at hjælpe de lokale kirker med at forberede sig på dette vaccineinitiativ og behandlingen af folk i deres lokalsamfund ”.

Kirken, som er spredt over hele kloden, stiller sig til tjeneste for at “helbrede verden” ved at opløfte sin røst “for at tale, formane og medvirke til at sikre, at kvalitetsvacciner og behandlinger er tilgængelige for den globale familie, især de sårbare”.