I eukaristien får vi livsfællesskab med Kristus. Prædiken til Kristi Legemes og Blods fest, søndag den 11. juni.
‘Corpus Christi’ er denne fests traditionelle navn, ‘Kristi Legemsfest’ siger man på dansk. Efter den liturgiske fornyelse fra 60erne er den korrekte betegnelse ‘Kristi Legems og Blods Fest’. Men ‘Corpus Christi’, ‘Kristi Legeme’, har den heddet i syv århundreder, og folk har åbenbart følt, at navnet var dækkende for det, som det skulle betegne: Eukaristien, Messen, Kommunionen, Alterets Sakramente
Dagens evangelium er et udsnit af den tale, Jesus holdt i synagogen i Kapernaum umiddelbart efter brødunderet. I datidens jødedom var Messiasforventningerne tæt knyttet til Moses og det, der skete på Moses’ tid. Moses var den første forløser, der befriede Guds folk fra Ægyptens trældom; Messias skulle være den anden forløser, der befriede Guds folk fra hedningernes herredømme. Desuden ville man kunne kende Messias ved, at han ville gribe tilbage til brødunderet på Moses’ tid, Mannaen, og gentage dette under ved at give brød fra himlen.
Mange af Jesus tilhørere havde oplevet brødunderet i ørkenen og håbede på, at Jesus ville gentage dette under, så de var sikret brød og underhold. Den samme reaktion havde den samaritanske kvinde, der ønskede at Jesus ville give hende vand, så hun ikke i fremtiden behøvede at gå til byens brønd.
Det levende vand og det sande brød
I sin tale påpeger Jesus, at mannaen ikke var det egentlige brød fra himlen, for mannaen var en forgængelig spise. Messias er derimod det levende vand og det sande og egentlige brød fra himlen, som Gud har givet menneskene. Vand og brød er livs- og eksistensnødvendigheder. Skal menneskelivet leves efter Guds vilje og hensigter med mennesket, må det være forenet med Messias, for livsfællesskabet med ham er en livs- og eksistensnødvendighed for et sandt menneskeliv.
Som Guds Messias er Jesus sendt af Gud for at indføre Guds herredømme på jorden og give mennesker mulighed for at få del i Guds evige liv. Gud gav Messias del i sit evige liv i hele dets fylde og det er denne livsfylde, han giver videre til os mennesker, når vi tror på ham og hans messianske sendelse, når vi i alle ting følger ham og søger at gøre Guds vilje, og når vi i det eukaristiske måltid får livsfællesskab med ham.
Han er nærværende i brødet
I dåben har de troende fået livsfællesskab med Messias, har tilsluttet sig ham og hans lære, og med ham er de opstået til nyt og evigt liv. Det er en realitet i Guds virkelighed. Men fordi vi er mennesker og let lader os indfange af den indsnævrede virkelighed, som vi lever i, indstiftede Jesus eukaristien. I brødet, som vi bryder og deler med hinanden, er han, der er ‘livets brød’, nærværende. I vor menneskelige virkelighed er det brød - i Guds evige virkelighed er det fællesskab med Gud. Med kalken, der henviser til Jesus blodige korsdød, hvorved han viste Guds ultimative kærlighed og omsorg for ikke blot jøder, men for alle mennesker, stadfæstes Guds pagt med menneskeheden: Livsfællesskab med Messias betyder evigt liv i Guds virkelighed. Alle, der tager del i eukaristien, er omfattet af denne Guds pagt og udgør et fællesskab med Gud og med hinanden.
For Jesus tilhørere blev talens indhold anledning til en voldsom diskussion, og denne diskussion er fortsat op gennem århundrederne og vil fortsætte i al fremtid, for hvordan skal vi med vor jordiske og forgængelige referensrammer kunne fatte og forstå den virkelighed, der ligger til grund for ‘det himmelske brød’. På Jesus befaling spiser vi dette himmelske brød og drikker Gudspagtens blod, og vi gør det for fortsat at have livsfællesskab med Guds Messias og derved få del i Guds gave til os: Det evige liv. For Jesus tilhørere var det et ufatteligt mysterium - og det er det også for os.
Dét Gud skænker os er livets brød - kærlighedens brød, for skal vi leve livet i dets fylde, er livets brød kærligheden. Det er dét brød, vi har mest brug for. Derfor har Gud givet os sin kærlighed i håndgribelig skikkelse. I mennesket Jesus kom Gud til os med alt, hvad han havde. I sit eget liv viste Jesus i mange situationer, at det ikke blot drejede om frelse engang i evigheden. Han helbredte de syge, der blev bragt til ham. I sine store taler søgte han at give mennesker mod til ikke at miste modet over for trængsler og sorg. Han talte med den samaritanske kvinde ved brønden, skønt det officielt var forbudt. Han gav dem, der fulgte ham, mad. I Jesus gav Gud os det, vi har brug for i livet. Derfor gav han os livets brød. I brødets skikkelse får vi del i ham og i hans evige liv. Jesus gav os sig selv som næring og blev for os livets brød. ‘For mit kød er sand mad’, sagde han, ‘og mit blod er sand drik. Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, bliver i mig, og jeg i ham’.
Brødet indeholder Guds kærlighed
Ved kommunionen får vi ikke et stort stykke brød, men blot et lille stykke, for dette brød indeholder Guds kærlighed, og kærlighed kan man ikke indtage og tilegne sig i store mængder. Kærlighed er en gave - en kostelig gave, som man må åbne sig for. Det lille stykke brød siger os, at den er Guds gave til os - udtryk for hans kærlighed, som omfatter os i livet og i evigheden.
Ved kommunionen har vi vænnet os til, at alle får samme størrelse brød. Det ville være mere rigtigt, om brødet blev brækket i forskellige stykker, sådan som præsten gør med den store hostie, for brødet skal deles med andre - det er kærlighedens brød. At dele sin glæde med andre, giver en dobbelt glæde. Når vi får del i Guds kærligheds brød, må vi dele denne hans kærlighed med andre - vise andre i ord og handling hans kærlighed. Det er det kristne fællesskabs opgave.
Vi kristne lever i den faste overbevisning, at der efter dette jordiske liv venter os et evigt liv hos Gud. Det er denne overbevisning, der i dag bringer os ud på gade og stræder. Dermed opfordrer vi vore medborgere til at se på Jesus Kristus - ham, der i brødets skikkelse er til stede iblandt os, Han er garant for vor frelse - ikke blot engang i det evige livs virkelighed, men allerede her og nu. Gud vil ikke blot være midt iblandt jer, han er det - og ikke blot i dag, også i morgen gælder det.
Tekst: Pastor Minh Quang Josef Nguyen
---------------------
Søndagens evangelium
Jesus som livets brød, Joh 6,51-58
”Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen; den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit kød, som gives til liv for verden”.
Så kom jøderne i voldsom diskussion med hinanden og sagde: ”Hvordan kan han give os sit kød at spise?” Jesus sagde til dem: ”Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis ikke I spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer. Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. For mit kød er sand mad, og mit blod er sand drik. Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, bliver i mig, og jeg i ham. Ligesom den levende Fader har udsendt mig, og jeg lever i kraft af Faderen, sådan skal også den, der spiser mig, leve i kraft af mig. Det brød, som er kommet ned fra himlen, er ikke sådan som det, fædrene spiste; de døde, men den, der spiser dette brød, skal leve til evig tid”.