Det er dårligt dansk at omtale Amy Coney Barret, som er præsident Donald Trumps kandidat til den amerikanske højesteret, som "ultra-kristen". Det erkender Niels Kvale, DR’s udlandschef, som takker KLF, Kirke & Medier for at gøre DR opmærksom på fejlen.
I en præsentation af Amy Coney Barrett på både dr.dk, i Radioavisen og i TV Avisen i løbet af søndagen blev hun omtalt som “ultra-kristen”, hvilket fik KLF, Kirke & Medier til at rette henvendelse til DR.
Overfor KLF erkender Niels Kvale, der er chef for DR’s udlandsredaktion, at det var en fejl at omtale Amy Coney Barrett, der er katolik, som “ultra-kristen”:
”Ultrakristen er en mærkelig formulering, da vi har meget bedre formuleringer for selvsamme så som; meget kristen, overbevist kristen eller blot kristen. Der er altså bedre og mere præcise vendinger, som kan gøre det klart, at kandidaten til posten som højesteretsdommer har en baggrund i en konservativ kristen gruppe”, erkender Niels Kvale, som efter KLF Kirke & Medier’s henvendelse både tog fat i redaktøren og journalisterne, der var involveret i historien.
Han er “ærgerlig” over, at formuleringen også blev brugt i både Radioavisen og TV Avisen:
”Men jeg ser det ikke som et stort problem, da jeg tror, at de fleste forstår, at “ultra” betyder “meget” eller “usædvanlig høj grad”; altså at kandidaten er meget kristen eller meget troende”.
Det giver ikke mening at graduere tro
Mikael Arendt Laursen, generalsekretær i KLF, Kirke & Medier, takker Niels Kvale for dels at rette og beklage. Men han undrer sig over, at Niels Kvale i stedet for bruger udtrykket “meget kristen”.
”For mig at se er der ikke den store forskel på, om man siger “ultra troende” eller “meget troende”, for det giver ingen mening for troende mennesker. Det er intetsigende. Tro er i bund og grund noget binært: enten er du troende eller også er du det ikke. Det kan ikke gradueres eller kvantificeres i meget eller lidt”, mener Mikael Arendt Laursen.
Han opfordrer til, at DR og andre medier i stedet for bruger mere beskrivende tillægsord som for eksempel overbevist, praktiserende, konservativ, liberal. Amerikanske medier omtaler både Amy Coney Barrett og demokraternes præsidentkandidat Joe Biden som “hengiven katolik”.
”Det handler for mig at se om at bruge sproget bedre og mere nuanceret, så det er tydeligt, hvad journalisten mener. Jeg tror ikke, at man finder mange troende, der vil omtale sig selv som meget troende. Det er måske nærmere ikke-troende, der er tilbøjelige til at bruge det om troende”.
DR: “Ultra-kristen var uklart”
Niels Kvale erkender, at DR sagtens kunne have omtalt Amy Coney Barretts tro mere præcist:
”Vi skal forsøge at udtrykke os så nuanceret som muligt. Det er i nuancerne, at folk bliver klogere. Vi skal også forsøge at udtrykke os så præcist som muligt, men vi skal også på relativt begrænset plads give information nok, så man kan forstå, hvad man skal bruge informationen til”, siger Niels Kvale.
Han forklarer, at i den amerikanske debat fylder tro ganske meget på begge sider af det politiske spektrum, men at opdelingen i fløje i amerikansk politik sker ved, hvor meget tro betyder for ens politik og politiske standpunkter.
”Tro er særlig vigtigt, hvis det har betydning for ens politik – eller for dommeres vedkommende; ens fortolkning af jura eller forfatning. Det er derfor, at det kan give mening at omtale en person som “meget kristen”, hvis det er en person, der er meget offentlig om sin tro”, mener Niels Kvale.
Niels Kvale takker KLF for henvendelsen, fordi det gav anledning til dels, at nyheden på dr.dk blev rettet, og dels en diskussion i redaktionen om sprogbrug og -nuancer.
Det giver mening at reagere
Mikael Arendt Laursen er utilfreds med, at DR ikke har større forståelse for sagens kerne.
”Det er meget fint, at DR fjerner "ultra-kristen". Men det er et mysterium for mig, at DR tror, at tro kan måles med en formulering som "meget kristen". Derfor er sagen også et godt eksempel på forståelseskløften; at vi - troende som ikke-troende – til stadighed må gøre en bevidst indsats for at forstå modpartens synspunkt og ståsted. Det er vi ikke i mål med”, mener Mikael Arendt Laursen.
Sagen er ikke desto mindre et godt eksempel på, at det giver mening at reagere over det, der foregår i medierne, bemærker han:
”Vi oplever i KLF en stor lydhørhed hos medierne og - som sagen viser - villighed til at korrigere. Denne sag sender et klart signal om, at det nytter noget sende reaktioner til KLF Kirke & Medier”, siger Mikael Arendt Laursen.