Ny bog om Danmarks mange kirkesamfund giver overblik, overrasker og inspirerer til at gå på opdagelse både i sit eget kirkesamfunds teologi og praksis og i andre kirkers. Den vidner også om den globalisering, der præger det kirkelige liv i Danmark
For nylig talte jeg med en provst i folkekirken, der fortalte mig, at der i hans sogn i Vestjylland var ganske mange kirkesamfund repræsenteret, bl.a. ortodokse og katolske kristne fra Ukraine og Østeuropa og baptister fra Myanmar. Derfor var lokalsamfundet ikke helt uforberedt, da der begyndte at komme flygtninge fra krigen i Ukraine. I forbindelse med den ortodokse påske kom en ukrainsk-ortodoks præst fra Tyskland til Jylland for at fejre påskeliturgien med ukrainerne i området, og de fik lov at låne en folkekirke til formålet – og præsten overnattede hos folkekirkeprovsten.
Som katolikker er vi vant til at være minoritetskirke i Danmark, selv om vi på verdensplan tilhører et meget stort kirkesamfund, og vi deler dermed vilkår med en lang række kirker, der tilsammen udgør en stor mangfoldighed af kirkesamfund i vores lille land. Selv om jeg har besøgt mange forskellige kirkesamfund i forbindelse med mit arbejde som journalist, er det både overraskende og inspirerende at se så mange af dem beskrevet i al deres forskellighed i den nye bog ”Kirken den er… Om kirker og kristne i Danmark fortalt af dem selv,” som er udgivet af Danske Kirkers Råd og Teologi for Lægfolk.
Bogen rummer et par indledende kapitler, der skitserer baggrunden for den nuværende mangfoldighed af kirkesamfund og den historiske og aktuelle udvikling – både hvad angår indvandring og globalisering og de tendenser på verdensplan – fx den store vækst i karismatiske pentekostale menigheder og kristendommens vækst i det globale syd i det hele taget – som af afsmittende virkning i Danmark. Også udviklingen i det tværkirkelige samarbejde – og den fortsatte nødvendighed heraf – beskrives overbevisende.
Derefter følger 14 kapitler, hvor repræsentanter for lige så mange kirkesamfund i hver deres kapitel beskriver deres kirkes teologi, organisering og praksis, sådan som den ser ud indefra, herunder også overvejelser over deres rolle i samfundet og i forhold til andre kirkesamfund. Kapitlerne er meget forskelligartede, vægten lægges forskelligt, og skrivestilen varierer fra det meget nøgterne og fakta-mættede til det mere engagerede og næsten personlige. Redaktørerne har dog sikret sig, at alle kapitler indeholder både en historisk beskrivelse og en række fakta om medlemstal og lign.
Formen gør, at bogen ikke ligefrem indbyder til at blive læst fra ende til en anden som en spændende roman, men snarere til at blive læst i mindre bidder og siden fungere som opslagsværk. Men selv om formen ikke i sig selv er meget ’underholdende’, er der masser af spændende faktuelle oplysninger og mere eller mindre eksplicitte teologiske synspunkter, som man som læser kan lade sig inspirere og udfordre af. I et af de indledende kapitler nævnes det fx, at når unge i dag vælger kirketilhørsforhold, gør de det sjældent på grund af læremæssige spørgsmål, men snarere ud fra gudstjenesteform og menighedspraksis. Et interessant og udfordrende faktum.
Kapitlet om den katolske kirke er skrevet af biskop Czeslaw Kozon, der under overskriften ”Verdenskirke i mindretal” bl.a. beskriver, hvordan det som mindretalskirke kan synes vanskeligt at være udfarende – både på grund af tilbageholdenhed med at virke missionerende i en sammenhæng, hvor flertallet allerede tilhører et andet kristent trossamfund, og fordi ressourcemangel kan friste til at begrænse aktiviteterne til egne række. Biskoppen understreger dog, at der altid skal være overskud til udadvendthed. Han nævner de katolske skoler som steder præget af økumeni i praksis, ligesom han peger på en række kvindelige katolske ordeners overordentligt store betydning for det danske samfund – og for kendskabet til den katolske kirke bredt set i Danmark.
Hvad kirkens udadvendte aktiviteter og samfundsengagement ellers kan bestå i, kan man hente inspiration til i mange af de øvrige kapitler i bogen, fx i kapitlet om Metodistkirken, hvor det beskrives, at metodisterne i Danmark har været katalysatorer for udviklingen af gospelmusik i Danmark, og at metodisterne er engageret i mange former for socialt arbejde – fra julehjælp og lejre for enlige forsørgere til bofællesskab for hjemløse, cafe for ensomme og misbrugere og ungdomsboliger, som integrerer unge med og uden handicap.
Afslutningsvis kommer bogen ind på den flerkulturelle virkelighed, der – apropos det vestjyske folkekirkesogns mangfoldighed – præger Danmark, og på de økumeniske udfordringer, der tegner sig i fremtiden – bl.a. hvordan kultur- og generationskløfter i migrantkirker og -menigheder – kan overkommes på en konstruktiv måde.
At vi som katolsk kirke har noget at bidrage med er oplagt – qua vores mangeårige erfaring som mindretalskirke i Danmark. At vi har lige så meget at lære og lade os inspirere af er lige så oplagt. Det viser bogen ”Kirken den er…” med stor tydelighed.
Mads Christoffersen, Jan Nilsson, Bent Bjerring-Nielsen og Jonas Adelin Jørgensen (i samarbejde med Peter Lodberg) (red.): Kirken den er. Om kirker og kristne i Danmark fortalt af dem selv. Eksistensen. 270 sider.
Tekst: Malene Fenger-Grøndahl