Fastetiden: Kom og bed novenen sammen med os!

Jesuitterne på Østerbro indbyder i samarbejde med Den internationale katolske Studenterorganisation i København, Cayac.dk (Catholic Association of Young Adults in Copenhagen), alle til at begynde fastetiden på en særlig måde:

Ni aftener i træk, begyndende nu på tirsdag den 25. februar kl. 20.00, beder vi novenen sammen foran det udstillede sakramente i Sct. Augustins Kirke, Jagtvej 183 D, 21000 Ø.

Novenen tager ca. en halv time.

Det er nemt at komme til kirken med metro.

Kom uanset dit kirkelige ståsted. Det her er ikke for nogle bestemte typer. Det er for alle, der vil bede med ind i fastetiden.

Kom 5 minutter før så vi kan starte til tiden.

Du behøver ikke tage noget med. Bare kom som du er. Der vil ligge bøger med novenen fremme til frit brug. Hvis man vil tage bogen med hjem, kan man bare betale for den med MobilePay.

Hør præstestuderende Daniel Steiner Ebert fortælle om novenen.