I fastetiden holder man i Rom liv i en tradition med rødder helt tilbage til det 4. århundrede. Her valfarter man hver dag i fastetiden til en ny stationskirke for at deltage i messen. I Den evige Stad er fastevandringen derfor også en geografisk vandring, og interessen for at besøge stationskirkerne er atter stigende. Traditionen holdes også i live af byens mange seminarister, der i fastetiden har for vane at gå til messe i de pågældende stationskirker. Men hvor stammer denne tradition fra og hvad er en ’statio’?
Et vågested
En ’statio’ er først og fremmest et vågested og et sted, hvor man forbereder sig i fasten. Den hellige Ambrosius fremhævede, at det militære begreb ’statio’ skulle få os til at tænke på en vagtmand, som holder opsyn med lejren. Det beskriver fastens indstilling – at være vågen, gøre bod, omvende sig, give almisse og at faste.
’Statio’ begyndte rent konkret at tage form, da troende begyndte at samles ved martyrernes grave – det var så at sige martyrerne, der samlede de troende i kirkerne, som var opført over deres gravsted, og martyren repræsenterede som troens vogter på konkret vis en ’statio’. Det kan vi læse om i Depositio Martyrum fra år 336, hvor også kollekten og processionen, som siden skulle blive en del af liturgien, omtales. Paven anførte hvert år processionen askeonsdag fra Sant’Anselmo til Santa Sabinas Kirke på Aventinerhøjen under afsyngelse af Alle Helgens Litaniet og bøn om de helliges forbøn. I Liber Pontificalis opfordres de troende til altid at indlede et besøg i en stationskirke med en procession.
Til at begynde med var det altid en biskop, som celebrerede liturgien i stationskirken – i Rom var det paven. Traditionen spredte sig til hele Europa og Nordafrika, men rækkefølgen af stationerne, som de stod opført i missalet, var altid kirkerne i Rom. Det var for at styrke fællesskabet med Rom og dens biskop, paven. Liber Pontificalis beskriver hvorledes pave Hilarius organiserede stationerne, men den første omorganisering og egentlige fastlæggelse af traditionen sker med Gregor den Store i det 5. århundrede. Med ham bliver stationskirkernes antal sat til fyrre – én for hver dag i fastetiden.
Op- og nedgangstider
Traditionen har i historiens løb oplevet op- og nedgangstider. I forbindelse med pavens eksil i Avignon mistede denne liturgiske praksis sin betydning. Den hellige Karl Borromæus og pave Pius V genoptog traditionen, men med Italiens forening i 1861 blev processioner i gaderne forbudt og det satte en stopper for stationsliturgien.
Efter Lateranpagtens indgåelse i 1929 skete en opblomstring af den romerske stationsliturgi takket være msgr. Respighi, der genindførte traditionen. Siden har paven deltaget i den første station, Santa Sabina, askeonsdag.
Fra Gregor den Stores tid til i vore dage er der sket visse forandringer, idet nogle kirker nu hedder noget andet, mens andre ikke eksisterer længere. Men traditionen med stationskirker lever fortsat som et vigtigt og synligt svar på Kirkens enhed med biskoppen og det altid nærværende behov for andagt, længslen efter en dyb indre omvendelse, at våge over sin tro i fællesskab med de helliges samfund. Men især er det en måde for de troende at genopdage visheden om at tilhøre det første og eneste fællesskab med Kristus ved alteret.
I dag er følgende stationskirker i Rom:
Askeonsdag Santa Sabina
Torsdag San Giorgio al Velabro
Fredag Santi Giovanni e Paolo al Celio
Lørdag Sant’Agostino (tidl. San Trifone)
1. uge i fasten
Søndag San Giovanni in Laterano
Mandag San Pietro in Vincoli
Tirsdag Sant’Anastasia
Onsdag Santa Maria Maggiore
Torsdag San Lorenzo in Panisperna
Fredag Santi XII Apostoli
Lørdag Peterskirken i Vatikanet
2. uge i fasten
Søndag Santa Maria in Domnica
Mandag San Clemente
Tirsdag Santa Balbina
Onsdag Santa Cecilia
Torsdag Santa Maria in Trastevere
Fredag San Vitale
Lørdag Santi Marcellino e Pietro
3. uge i fasten
Søndag San Lorenzo Fuori le Mura
Mandag San Marco
Tirsdag Santa Pudenziana
Onsdag San Sisto
Torsdag Santi Cosma e Damiano
Fredag San Lorenzo in Lucina
Lørdag Santa Susanna
4. uge i fasten
Søndag Santa Croce in Gerusalemme
Mandag Santi Quattro Coronati
Tirsdag San Lorenzo in Damaso
Onsdag San Paolo Fuori le Mura
Torsdag Santi Silvestro e Martino ai Monti
Fredag Sant'Eusebio
Lørdag San Nicola in Carcere
5. uge i fasten
Søndag Peterskirken i Vatikanet
Mandag San Crisogono
Tirsdag Santa Maria in Via Lata (tidl. San Ciriaco)
Onsdag San Marcello
Torsdag Sant’Apollinare
Fredag Sant'Eusebio
Lørdag Santo Stefano
Den stille uge
Palmesøndag San Giovanni in Laterano
Mandag Santa Prassede
Tirsdag Santa Prisca
Onsdag Santa Maria Maggiore
Skærtorsdag San Giovanni in Laterano
Langfredag Santa Croce in Gerusalemme
Påskenat San Giovanni in Laterano
Påskedag Santa Maria Maggiore