I den palæstinensiske by Gaza er over to millioner civile lige nu fanget i krigens rædsler med sparsom adgang til nødhjælp. Blandt dem er mere end tusind kristne, som har søgt ly i den eneste katolske menighed. Flere meldes dræbt.
De ligger på rad og række, helt tæt og helt stille, svøbt ind i tæpper og poser. De optager hele den cementerede plads ved siden af hospitalet med de smadrede vinduer. Men omkring dem er der ikke stille. For skrig og gråd fra pårørende til disse døde – hvoraf mange er børn – fylder alt. En far til en livløs dreng på omkring syv år, der ligger i midten af rækken af lig, er opløst af sorg og kaster sig hulkende over sin søns slappe krop. Han tager sine hænder om barnets hoved og kysser det blege ansigt hårdt. Rusker desperat i den lille krop. Men drengen vågner ikke op.
Videooptagelsen af scenen er delt af en nødhjælpsorganisation i en besked på WhatsApp. Drengen er én af de mere end 5.000 civile palæstinensere, der indtil videre er blevet dræbt i den krig, som kæmpes mellem den palæstinensiske militante gruppe Hamas og Israel. Mindst 2.000 af ofrene er børn, ifølge Red Barnet.
Krigen er den tredje på fem år i en mangeårig konflikt mellem Israel og Hamas, og blev denne gang udløst af Hamas’ barbariske terrorangreb den 7. oktober på blandt en kibbutz i Israel, tæt ved grænsen til Gaza. Et angreb, der kostede omkring 1400 israelere livet.
Siden da har Israels militære hævnaktion, hovedsageligt i det nordlige Gaza, resulteret i en bomberegn, der har pulveriseret tusindvis af bygninger og gjort hundredtusindvis af mennesker hjemløse og skabt et stort kaos af intern fordrivelse mod det sydlige Gaza. Ingen kan komme ud af Palæstina.
Også kritisk infrastruktur er blevet ødelagt. Som Al-Ahli hospitalet, der blev ramt af en stor eksplosion 20. oktober. Muligvis var det et Hamas-missil på fejlkurs, der havde retning mod Israel, da det styrtede ned i hospitalsbygningen med mange døde og sårede til følge. Både Israel og Hamas afviser at være skyld i eksplosionen.
En britisk-palæstinensisk læge, der behandlede sårede efter skaden på hospitalet fortæller, at der lå kropsdele over alt i et stor blodbad. Også kirurgen Ghassan Abu Sittah fra hjælpeorganisationen Læger Uden Grænser var til stede den pågældende dag.
”Vores hold var i gang med at operere. Der var en voldsom eksplosion og så faldt taget sammen. Det er en massakre”, fortæller han.
Situationen i Gaza er lige nu så alvorlig, at Læger Uden Grænser er blevet tvunget til at stoppe sine indsatser i området og har evakueret en stor del af sit personale til det sydlige Gaza.
I en tekstbesked skriver palæstinenseren Akram, der befinder sig i det nordlige Gaza: ”Død er overalt i Gaza. Vi kan lugte det på hvert gadehjørne i hvert kvarter”.
Katolikker blandt de dræbte
Indbyggerne i Gaza befinder sig i en voldsom humanitær krisesituation. Israel har siden krigen begyndte lukket for vandforsyningen og elektricitet ind til Gaza, og samtidig er der blokeret for nødhjælp ind i Gazastriben. Normalt ankommer der hundred lastbiler om dagen med nødhjælp til den fattige palæstinensiske befolkning. I krigens første to uger kom ingen nødhjælpsvarer ind. Ved udgangen af oktober er der kun kommet tres lastbiler ind i Gaza med nødhjælp i form af mad og medicin.
Mest kritisk er det lige nu, at der kommer brændstof ind i Gaza. Det skal især bruges til generatorer, der kan holde livreddende hospitalsudstyr i gang, for eksempel til operationer og inkubatorer til babyer. Og til at holde ambulancerne i drift. Tre hospitaler i Gaza er nu helt ude af drift på grund af mangel på brændstof og læger må arbejde i skæret af lyset fra mobiltelefoner.
FN’s generalsekretær Anotnio Gueterres kalder den yderst begrænsede mængde af nødhjælp, der nu lukkes ind, for ”en dråbe af hjælp i et hav af behov”, og han understreger, at han er dybt bekymret for ”tydelige brud på den humanitære folkeret, som vi er vidner til i Gaza”.
Pave Frans har appelleret til de krigende parter og verdensledere om fred, og at der hurtigst muligt bliver skabt en sikker korridor, der kan fragte nødhjælp ind i Gaza. I Den katolske Kirke verden over er fremtrædende figurer med til at sprede pavens klare budskab.
Sean Callahan, som er præsident i Catholic Relief Services, USA’s katolske Kirkes internationale humanitære agentur, udtaler: ”Situationen for civile i Gaza er ekstremt alarmerende og desperat. Millioner er i øjeblikket fanget, herunder én million børn, i et mareridt af vold og fordrivelse, uden ende i sigte. De har brug for akut humanitær indsats. Vi kan ikke stå forbi og se dem lide. Vi må handle nu for at redde liv og genoprette håbet”.
Caritas Internationalis, Kirkens internationale netværk af hjælpeorganisationer, fordømmer på det kraftigste, hvad de beskriver som en ”vilkårlig og bevidst målretning mod civile og civil infrastruktur”. Den 20. oktober mistede Caritas en kvindelig kollega i Gaza, der sammen med sin familie og fem andre Caritas-kolleger havde søgt tilflugt i en ortodoks kirke. I alt havde 500 mennesker gemt sig i kirken. 17 døde i bombeangrebet.
Organisationen udtrykker i en pressemeddelelse sin sorg: ”Vi er knuste over nyheden om, at vores 26-årige kollega Viola, blev dræbt sammen med sin mand og deres spædbarn i et luftangreb på den ortodokse St. Porphyrios-kirke i Gaza. Må de hvile i fred”.
De sidste kristne bliver i Gaza
Den hellige Families Kirke er den eneste katolske menighed i Gaza by, og der er under 200 katolikker i alt i Gaza. De er en del af en i forvejen svindende kristen befolkningsgruppe i området, som kontrolleres af den islamistiske gruppe Hamas.
Mere end 500 kristne har søgt ly i Den hellige Families Kirke. George Antone, som er daglig leder af Caritas i Gaza, befinder sig kirken med sin familie. Fra deres skjul har han udtalt sig til det italienske medie Sir.
”Der er ødelæggelse overalt. Den israelske hær rammer fabrikker, butikker, huse, mennesker, selv dyr. Mange har mistet deres hjem. Alle her er i en tilstand af angst, frygt og forvirring. Vi ved ikke, hvad der nu skal ske”, siger han.
George Antone fortæller, hvordan menigheden forsøger at klare sig igennem dagene og uvisheden.
”Der er familier, gamle mennesker, syge mennesker, handicappede mennesker iblandt os. Vi forsøger at få madrasser og tæpper, for vi har ikke nok til alle. Vi forsøger at give folk ro og sikkerhed i den nuværende vanskelige situation”.
Inde i kirken har de mest ressourcestærke delt sig op i små grupper, der har hver deres opgave. Med hjælp fra Caritas i Jerusalem har de oprettet et lille ambulatorium, hvor de uddeler medicin og tilbyder lægeundersøgelser. En anden gruppe står for at indsamle madvarer og lave mad. En tredje gruppe har til opgave at sørge for kommunikation med verden udenfor er mulig, for eksempel ved at skaffe adgang til mobilnetværk og internet, når det er muligt, hvilket er langtfra hele tiden.
Midt i den utrygge situation har det været en styrke at mærke opbakning fra paven.
”Pave Frans har ringet til os mange gange for at høre, hvordan vi har det og for at udtrykke sin solidaritet med os. Det er meget betryggende for os, fordi vi ikke føler os forladt”, siger George Antone.
Den israelske hær har bedt alle beboere i det nordlige og centrale Gaza at flytte sig til den sydlige del, fordi militæret forbereder sig på en landoffensiv, der forventes at blive ekstrem blodig. Men de kristne i Den hellige Families kirke har besluttet sig for at blive, hvor de er.
”Vi har besluttet at blive og ikke flytte til den sydlige del af Gazastriben. Fordi dette er vores hjem, vores hjemland. Hver dag beder vi og vi beder Jesus om at beskytte os. Vi er sikre på, at han vil beskytte os mod det onde, der omgiver os. Gaza vil aldrig være uden den kristne tilstedeværelse, som er et tegn på håb for alle”.
Tekst og foto: Martin Bjørck