Hærværk mod katolsk kirke i Göteborg

Foto: Privatfoto

Fredag eftermiddag blev den katolske Kristus Konungens kirke i Göteborg udsat for hærværk af en eller flere gerningsmænd.

Sognepræst Tobias Unnerstål oplyser til Göteborgsposten, at gerningsmanden – eller -mændene – har revet alterdug og lysestager ned fra alteret, og at præstens stol og læsepulten var væltet og smidt ned fra alterøen.

De havde også hærget et sidekapel og væltet et mindesmærke for personer, der er døde i årets løb, og havde slukket de tændte mindelys med en brandsprøjte.

”Det er virkeligt forfærdeligt. Du er både chokeret og vred over hærværket. Jeg kan acceptere, at visse folk ikke kan lide Den katolske Kirke, men at udtrykke det på denne måde ... det er grimt, meget grimt”, siger pastor Tobias ifølge Göteborgsposten.

For godt en uge siden fik menigheden stjålet deres alterkrucifiks.

Politiet har endnu ikke pågrebet gerningsmanden eller -mændene.