Hans-Otto Poul Pedersen in memoriam

Den 12. marts døde Hans-Otto Poul Pedersen i en alder af 93 år. Han blev født den 22. september 1929 på Frederiksberg. Hele hans liv var  optaget af undervisning, et forløb, som han efter i en årrække at have været ansat  som seminarielærer på Th. Langs seminarium i Silkeborg afsluttede med en stilling som studielektor på lærerhøjskolen.

I 1954 blev han gift med Margrethe Mørck, og i 1964 flyttede familien til Silkeborg. Det var i denne menighed, at både han og hans hustru, der døde i 2013, lagde et stor og mangeårigt engagement. I denne menighed ligger Ømborgen, hvis styrelse H-O. P. Pedersen fra 1976 og mange år frem var formand for. Det var også i denne egenskab, at han organiserede pave Johannes Paul II’s besøg i Jylland i 1989. Uden for menigheden i Silkeborg blev H-O. P.  Pedersen kendt af mange i bispedømmet som dirigent på mange pastoralrådsmøder.

Han hvile i fred!

+Czeslaw