Intet tyder på, at pave Frans vil sætte tempoet ned i år, og mange ting er allerede på agendaen.
Den 13. marts tager Frans hul på sit pontifikats ellevte år, og han er allerede den tredjeældste pave til at lede Kirken de sidste 800 år. Trods sine 86 år viser han dog ingen tegn på at sætte tempoet ned trods vedvarende problemer med sit højre knæ.
For første gang siden sit valg i 2013 har Frans ingen pave emeritus boende indenfor Vatikanets mure. Det bliver måske starten på en ny æra i hans pontifikat, mener en kardinal tæt på paven.
Uanset hvad er nedenstående nogle af de begivenheder på den pavelige agenda, der formentlig vil ske i årets løb. Men Frans er naturligvis kendt for at overraske …
Udlandsrejser
De apostoliske rejser er en vigtig del af Frans’ indsats for at evangelisere, fremme tværreligiøs dialog og fred i verden. Han er den næstmest berejste pave i historien efter Johannes Paul II, og har allerede foretaget 39 udenlandsrejser og besøgt 58 lande.
Efter planen tager han ud på sin 40. udenlandsrejse 31. januar, når han besøger det afrikanske kontinent for 5. gang. Turen går til Den Demokratiske Republik Congo, landet med Afrikas største katolske befolkning, og til Sydsudan, der besøges 3.-5. februar. Han er den første pave til at besøge Sydsudan, der opnåede uafhængighed i 2011 – pavens besøg er en ’økumenisk pilgrimsrejse for fred’, og han ledsages af ærkebiskoppen af Canterbury, Justin Welby og Church of Scotlands moderator, Iain Greenshields. På grund af sikkerhedssituationen i de to lande besøger Frans kun de respektive hovedstæder, Kinshasa og Juba.
Flere udenlandsrejser kan være på agendaen for 2023 – men hvor mange afhænger af pavens fysiske mobilitet, fx Ungarn (i foråret), Libanon, franske Marseille (et kort besøg for at møde med biskopperne fra havnebyerne ved Middelhavet, der er destinationer for migranter), samt Lissabon i Portugal til Verdensungdomsdagene (5.-6. august).
Den 30. oktober 2021 besøgte Indiens premierminister Modi Vatikanet og han inviterede paven til at besøge sit land. Dette var forudset til at skulle finde sted i starten af 2023, men den indiske regering har endnu ikke taget de nødvendige skridt. Ligeledes har de mongolske myndigheder og kirke inviteret Frans til at besøge Mongoliet, og landets første kardinal Giorgio Marengo fortalte La Croix, at Frans ”har accepteret tilbuddet”.
Kirkens fælles vej
Synodalitet har en helt central plads i Frans’ pontifikat; som vejen til en større reform og omvendelse af hele Kirken, og han lancerede processen i oktober 2021, hvor hele Kirken under temaet ’Mod en synodale Kirke: fællesskab, deltagelse, mission’ skal reflektere over rejsen. Første fase af processen skete på bispedømmeplan og nationalt plan, og anden fase, på kontinentalt niveau, finder sted her i foråret. Tredje fase begynder i Vatikanet den 4. oktober 2023 med den første af to synodale samlinger – den sidste af dem er planlagt til at afholdes i Vatikanet i oktober 2024 på tærsklen til det hellige år.
Kurierokader
Frans offentliggjorde i juni 2022 sin nye konstitution for Den romerske Kurie, og det forventes at han i år vil foretage udskiftninger på en flere poster i kurien.
Den normale pensionsalder for kardinaler og biskopper, der arbejder i kurien, er 75 år, men paven har ofte beholdt kardinaler i stillinger som præfekter for dikasterier efter deres fyldte 75 år.
To kardinaler, der sandsynligvis pensioneres i år, er kardinal Luis Ladaria, præfekt for Troslæredikasteriet. Han fylder 79 år og har haft embedet siden 2017, samt kardinal Mauro Piacenza, leder af Det apostolske Pønitentiariat, en domstol i Vatikanet, som fylder 78 år og har ledet kontoret siden 2013.
Fire andre kardinaler forventer at fortsætte deres tjeneste efter at være fyldt 75 år: kardinal Michael Czerny, præfekt for Dikasteriet for fremme af integreret menneskelig udvikling, kardinal Joao Bráz de Aviz, kardinal Kevin J. Farrell, præfekt for Dikasteriet for lægfolk, familie og liv, og kardinal Marcello Semeraro, præfekt for Helligkåringsdikasteriet.
Overgrebssagerne fylder fortsat
Også i år vil Frans blive mødt med opfordringer til at gøre endnu mere ved præsters overgreb, og især sikre en større konsekvens i behandlingen af overgrebsmændene og en større gennemsigtighed i måden hvorpå Vatikanet behandler disse sagerne.
Sagen om den slovenske jesuitpater og kunstner Marko Rupnik skaber fortsat overskrifter; i slutningen af december opfordrede jesuitterne ofrene til at stå frem og offentliggjorde en tidslinje, der viste, at Vatikanets Troslæredikasteriet i maj 2020 bekræftede, at præsten havde pådraget sig automatisk ekskommunikation for at give sakramental absolution til en kvinde, han havde haft et seksuelt forhold til. Efter at han formelt havde erkendt sit overgreb og udtrykt anger, blev ekskommunikationen ophævet samme måned.
I 2021 fremkom endnu anklager om overgreb fra flere kvinder fra Loyola-fællesskabet, som han var åndelig vejleder for i Slovenien; Troslæredikasteriet fastslog, at forældelsesfristen var overskredet og lukkede sagen. Nyheden om Rupniks tidligere ekskommunion kom først frem, efter at den anden sag var blevet afvist, hvilket rejste spørgsmål om hvorfor forældelsesfristen ikke var blevet ophævet, om pave Frans kendte til og var involveret i ophævelsen af den førnævnte ekskommunion.
Da pave Frans vendte tilbage til Rom fra Bahrain i november sidste år, sagde han til journalisterne, at Kirken i løbet af de sidste tyve år havde gjort meget for at stoppe mørklægningen af overgrebssager og blot flytte overgrebsanklagede præster til nye opgaver – ”en grim vane”, sagde han, og at ”vi må bevæge os fremad”.