I et brev, som synoden om synodalitet offentliggjorde den 25. oktober, hedder det, at Kirken bør fokusere mere på idéen om synodalitet forud for den afsluttende samling i oktober 2024.
Teksten lægger også vægt på Jesu Kristi discipelskab og engagement i såvel tjenesten for de fattige og beskyttelse af miljøet.
”Vi håber, at månederne op til den anden samling [i Vatikanet] i oktober 2024 vil give alle mulighed for konkret at deltage i dynamikken i det missionerende fællesskab, som ordet ’synode’ indikerer”, står der i brevet, som er adresseret til katolikkerne over hele verden.
”Det handler ikke om ideologi, men om en erfaring med rødder i den apostoliske tradition”, tilføjes det.
Brevet blev offentliggjort onsdag eftermiddag, mens mere end 300 af synodens delegerede overvejer en foreløbig rapport, som vil offentliggøres senere på ugen. Formålet med synoden om synodalitet er at komme med anbefalinger til paven om, hvordan Kirken bedre kan engagere katolikker over hele verden i ’synodalitet’ – en proces med fælles bøn, lytning og skelnen om Guds vilje med Kirken.
”For at gøre fremskridt i sin skelnen er Kirken absolut nødt til at lytte til alle, begyndende med de fattigste. Det kræver en omvendelsesvej fra Kirkens side, der også er en lovprisningsvej”, hedder det i brevet.
”Det vil sige, at lytte til dem, der er blevet nægtet retten til at tale i samfundet, eller som føler sig udelukket selv af Kirken; at lytte til mennesker, der er ofre for racisme i alle dens former – navnlig i visse regioner om oprindelige folk, hvis kulturer er blevet forhånet. Frem for alt har Kirken i vor tid pligt til, i en ånd af omvendelse, at lytte til dem, der har været ofre for overgreb begået af medlemmer af det kirkelige legeme, og til at forpligte sig konkret og strukturelt til at sikre, at dette ikke sker igen”.
Mens brevet henviser til ofrene for præsters seksuelle overgreb, har synoden om synodalitet ikke fokuseret på det emne, fortalte kardinal Robert Prevost journalister onsdag, på trods af global modstand mod Vatikanets håndtering af flere højt profilerede overgrebssager, herunder den vanærede tidligere jesuit Marko Rupnik, som mange katolikker mener er blevet beskyttet midt i beskyldninger om at have begået serielle seksuelle overgreb.
I brevet ”til Guds folk”, som synoden har offentliggjort, hedder det videre, at dét, at lytte, vil hjælpe Den katolske Kirke til bedre at nå ud til folk med evangeliet.
”Kirken har også brug for at lytte til lægfolk, kvinder og mænd, som alle er kaldet til hellighed i kraft af deres dåbskald; til kateketernes vidnesbyrd, som i mange sammenhænge er de første forkyndere af evangeliet; til børns enkelhed og livlighed, ungdommens entusiasme, til deres spørgsmål og deres bønner; til de ældres drømme, visdom og erindring. Kirken er nødt til at lytte til familierne, til deres uddannelsesmæssige bekymringer, til det kristne vidnesbyrd, de tilbyder i nutidens verden. Den er nødt til at byde dem velkommen, der ønsker at være involvere sig i lægmandsarbejde og deltage i skelne- og beslutningsstrukturer”, siger synoden.
”For at gøre yderligere fremskridt i den synodale skelnen har Kirken især brug for at samle endnu flere ord og erfaringer fra de ordinerede præster: præster, biskoppernes primære samarbejdspartnere, hvis sakramentale tjeneste er uundværlig for hele legemets liv; diakoner, som gennem deres tjeneste udstrækker hele Kirkens omsorg mod de mest sårbare. Kirken er også nødt til at spørge det gudviede livs profetiske stemme, den vagtsomme skildvagt for Åndens kald. Den må også være opmærksom på alle dem, der ikke deler Kirkens tro, men som søger sandheden, og i hvem Ånden, der ’tilbyder alle muligheden for at være forbundet med dette påskemysterium’, også er til stede og er virksom”.
Troskab mod Jesus Kristus
”Tørsten efter enhed øges i den stille kontemplation af den korsfæstede Kristus”, skriver synoden.
”Faktisk er korset den eneste katedral for Ham, der – efter at have givet sig selv for verdens frelse – betroede sine disciple til sin Fader, så ’de alle kan være ét’. Fast forenet i håbet fra hans opstandelse har vi betroet ham vores fælles hjem, hvor jordens og de fattiges råb bliver mere og mere presserende: ’Laudate Deum!’, som pave Frans mindede os om ved begyndelsen af vores arbejde”.
Synoden om synodalitet har været en unik global konsultativ proces, som pave Frans har opfordret til, og som begyndte med konsultationsmøder i sogne og bispedømmer i 2021. Møderne havde til formål at spørge præster, ordensfolk, lægfolk og biskopper, hvordan Kirken kunne forbedre synodaliteten i sine beslutningsstrukturer.
I denne måned har mere end 360 delegerede – herunder et hidtil uset antal ikke-biskopper – mødtes i mere end tre uger i Vatikanet til en forsamling i Kirkens ’bispesynode’ om emnet synodalitet.
Det er uden fortilfælde i moderne tid, at en synodal forsamling sender et brev direkte til de andre medlemmer af Kirken – typisk er formålet med synodens møder at komme med anbefalinger til paven, før han udsender en postsynodal skrivelse til hele Kirke.
Pave Frans’ postsynodale skrivelse forventes offentliggjort en gang efter en anden samling i Vatikanet for synodens delegerede, som vil blive afholdt i oktober næste år.
I mandags godkendte de synodale delegerede med klapsalver et tekstudkast, som nogle af deltagerne havde foreslået som ’Brev til Guds folk’. Efter mindre revisioner i denne uge godkendte forsamlingen den endelige tekst onsdag eftermiddag.