”Jeg beder ydmygt om tilgivelse”

Pave Frans kysser et banner med navnene på de indfødte børn, som er døde på internatskolerne. Foto: Twitter

”Med skam beder jeg uforbeholdent om tilgivelse for alt det onde begået af så mange kristne mod de oprindelige folk”, sagde pave Frans i en tale mandag under sit besøgt i Canada.

Paven er i disse dage på en ugelangt besøg i landet, hvis primære formål er at undskylde for de overgreb, som gennem mange årtier er blev begået på en lang række af de canadiske internatskoler drevet af Den katolske Kirke.

De stærkt kritiserede skoler begyndte deres virke i 1831 og lukkede så sent som i 1996. I den mellemliggende periode blev børn fra landets oprindelige befolkningsgrupper indskrevet, og i forsøget på kulturel assimilering til vestlig kultur tvunget til at vende deres egen kultur og sprog ryggen.

Børnene blev i mange tilfælde fjernet fra deres familier med tvang og fejlernæring var udbredt på internatskolerne. Nogle blev endda udsat for fysiske og seksuelle overgreb på skolerne.

Det vurderes, at tusindvis af børn har mistet livet på de katolske internatskoler. Omkring 150.000 børn af indiansk indfødte, metis (af blandede ægteskaber) og inuitter med tvang har gået på de 139 internatskoler i landet.

Forholdene på skolerne er især kommet i fokus efter en række rystende fund. Siden maj sidste år er der således fundet over 1.300 umærkede grave nær de tidligere kostskoler.

I september sidste år undskyldte landets katolske bispekonference for overgrebene, og mandag blev det altså pavens tur.

I sin tale i Maskawacis opfordrer Frans til en gennemgribende undersøgelse af skolerne og til at yde mere hjælp til de overlevende og deres efterkommere.

Han kalder desuden assimileringen af de indfødtes børn for ”en katastrofal fejl”.

”Jeg beder især om tilgivelse for den måde, hvorpå mange medlemmer af Den katolske Kirke og ordenssamfund samarbejde på i projekter med kulturel ødelæggelse og tvungen assimilering, som blev fremmet af landets regeringer dengang”, sagde pave Frans.

Hele pave Frans' tale kan læses HER (på engelsk)