Prædiken til Kristi Legems og Blods fest søndag den 14. juni.
Søndagens evangelielæsning er fra Johannesevangeliet 6,51-58: ”Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen, siger Herren; den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid”.
Kristi Legems og Blods fest, kendt på latin som Corpus Christi, er en af de mest betydningsfulde fester, vi fejrer i det liturgiske år. Vi har i den grad brug for at genopdage ærefrygten og storheden i denne fest, for den eukaristiske Jesus er helt og fuldt tilstede, som det udtrykkes så stærkt, når vi beder i Barmhjertighedens Rosenkrans: ”Evige Fader, vi frembærer for dig, din elskede Søns, vor Herre Jesu Kristi legeme og Blod, Sjæl og Guddommelighed for at sone vores synd og hele verdens synd”.
Når vi i Esbjerg har haft eukaristiske helbredelsesmesser og fader Kevin går gennem kirken med Jesus i monstransen, beder sr. Briege altid med ordene: ”Se på Jesus, ræk dine hænder op imod Ham, det er Jesus”.
Hvad enten det er i Esbjerg, i Slagelse, i Lourdes, ja, overalt hvor der er sakramental tilbedelse og processioner, finder velsignelser og helbredelser sted.
Lad os i vor tid bede om en ny eukaristisk bevægelse, således at Jesus må blive tilbedt dag og nat i monstransen på alteret og i tabernaklet, og bragt ud i byens gader og stræder. Måske en nordisk eukaristisk kongres i København kunne sætte fokus på vigtigheden af Eukaristien i alle dens former også her i Norden, hvor processioner m.m. er fremmedartet for mange?
Sakramental tilbedelse
Mens jeg var præstestuderende i London, besøgte jeg klostret i Tyburn, hvor søstrene indbyder til evig tilbedelse, dag og nat, og hvor mange præste- og ordenskald er blevet grundlagt. Det er et af de utallige klostre, hvor sakramental tilbedelse er en del af dagligdagen. Måtte sakramental tilbedelse også blive en del af dagligdagen i vore menigheder; man kunne starte fx med tilbedelse efter messerne.
Pave Benedikt XVI har udtalt om forholdet mellem ’fejring og tilbedelse’ af Eukaristien, at han gerne vil benytte dagens højtid (fejringen af Corpus Christi) til kraftigt at opfordre præster og alle de troende til at praktisere eukaristisk tilbedelse. I dagens verden, så ofte støjende og distraheret, er det vigtigere end nogensinde at genvinde evnen til indre stilhed og retræte. Den eukaristiske tilbedelse tillader os at gøre det således, ikke kun i forhold til ’jeg’, men også i selskab med dette ’Du’, fuld af kærlighed, som er Jesus Kristus, ”Gud med os”.
Corpus Christi-festen fejres traditionelt torsdagen efter Den hellige Treenighedsfest og stammer fra middelalderen (1264). Det liturgiske år har to festdage, hvor vi fejrer Eukaristien; Skærtorsdag, indstiftelsen af Eukaristien, og Corpus Christi.
I mange katolske lande er der denne dag store sakramentsprocessioner gennem byerne.
Festens rødder
Corpus Christi-festens indførelse forbindes med den tyske præst pastor Peter fra Prag, og sr. Juliana af Mont Connillon i Belgien (1193-1258).
Sr. Juliana havde visioner af Jesus, som fortalte hende, at han ønskede en liturgisk fest indført til ære for Den hellige Eukaristi, som sr. Juliana havde stor andagt til og ærefrygt for, og pastor Peter så Kristi blod dryppe fra hostien under fejringen af messen.
Pastor Peter var i 1263 på pilgrimsrejse til Rom og standsede i Bolsena, Italien, for at fejre messe i Skt. Christina kirken. På det tidspunkt havde han sin tvivl om Jesu nærvær i Det hellige Sakramente. Som svar på hans tvivl begyndte der under konsekrationsbønnen, da han fejrede messe, at dryppe blod fra den indviede hostie ned på alteret og korporalet. Den kalk og patene, som blev brugt under messen i Bolsena, opbevares nu i katedralen i Orvieto.
Pave Urban IV blev orienteret om miraklet, der blev undersøgt af pavens udsendinge, og i år 1264 – ét år efter det eukaristiske mirakel i Bolsena, som stadig kan bevidnes – indførte pave Urban Corpus Christi-festen for hele kirken.
En unik gave fra Faderen
På grund af coronakrisen har det været svært for de troende at komme til kirken for at modtage Jesus i Eukaristien.
Utallige troende i vore egne menigheder praktiserer sakramental tilbedelse – enten foran det udstillede sakramente eller det lukkede tabernakel. Det, som krisen har synliggjort, er jo, at den fantastiske gave, som apostlene oplevede skærtorsdag aften, og som sr. Juliana og pastor Peter, og en pater Pio, søstrene i Tyburn og karmeliterne i Hillerød vidner om er, at Eukaristien ikke kan erstattes af noget andet; den er en unik gave, skænket os af Faderen selv, da Han gav os sin Søn, og aktualiseret i modtagelsen af Hans legeme og blod under messen.
Jesus siger: ”Sandelig siger jeg jer: Hvis ikke I spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer. Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag, og mit blod er sand drik. Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, bliver i mig, og jeg i ham” (Joh 6,51-57). Tydeligere kan det ikke siges! Så ofte vi har del i Herrens legeme og blod, forkynder vi Hans sejr over døden, indtil Han kommer igen for at gøre Hans sejr til vor egen.
For en stund var vi berøvet Eukaristien, og i nogle lande myrdes katolske præster, og kirker lukkes for at stoppe de troende, så de ikke længere kan komme til den eukaristiske fejring og modtage Herrens legeme og blod, lad os sætte vor egen situation i perspektiv.
Nu er kirkerne igen åbne i vort bispedømme, og hør, hvad Thomas af Aquin siger om den nåde, vi igen har adgang til: ”Kostelige og vidunderlige måltid! Et måltid, der bringer frelse og strømmer over af al åndelig nydelse. Kan noget være bedre end dette måltid, hvor ikke bukkes og kalves kød som efter den gamle lov, men Kristus, den sande Gud, gives os som føde? Hvad er mere underfuldt end dette hellige sakramente! Brød og vin er væsensforandret deri til Kristi legeme og blod; ja, derfor findes Kristus, Gud og fuldkomment menneske, i brødets og vinens ringe skikkelse. Intet sakramente er mere frelsebringende end dette, som vasker synder bort, forøger dyder, mætter sjælen med en overflod af åndelige gaver. Og eftersom det blev indstiftet til alles frelse, ofres det af kirken for de levende og de døde, for at alle kan få gavn deraf”.
Messeofrets kraft
Hvor messeofret ophører med at blive fejret, har Satan frit spillerum, idet kraften i messeofret jo har en universel beskyttende dimension i sig, og hver gang det bliver fejret mindskes det ondes indflydelse. Eukaristien er sammen med skriftemålet den vigtigste næringskilde for de troende, og derfor er det jo også, at Kirken og dens medlemmer vil kæmpe til sidste blodsdråbe for at holde fejringen af messeofret levende, hvad enten det sker offentligt eller i ’Undergrundskirken’, koste hvad det koste vil!
Uden den hellige messe går tilværelsens hjul i stå. Som pater Pio engang sagde: ”Vi kan bedre eksistere uden solen end uden den hellige messe”.
At modtage Herrens legeme og blod, at tage del i den eukaristiske tilbedelse, kalder til handling både kontemplativt og aktivt, som vi blandt andet så det i Moder Teresas liv.
”Dette er mit bud, at I skal elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer. Større kærlighed har ingen end den at sætte livet til for sine venner, og I er mine venner. I er mine venner, hvis I gør, hvad jeg byder jer. Dette byder jeg jer, at I skal elske hinanden” (Joh 15,12-17).
Lad os bede Jomfru Maria om at indgyde i os en ’længsel’ efter at blive forenet med Jesus i Eukaristien, hvilket hun med sin forbøn vil hjælpe alle søgende mennesker med.
Amen.
Tekst: Sognepræst Benny Blumensaat, Skt. Nikolaj kirke, Esbjerg
----------------------
Søndagens evangelium: Jesus som livets brød (Joh 6,51-58)
”Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen; den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit kød, som gives til liv for verden”.
Så kom jøderne i voldsom diskussion med hinanden og sagde: ”Hvordan kan han give os sit kød at spise?” Jesus sagde til dem: ”Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis ikke I spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer. Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. For mit kød er sand mad, og mit blod er sand drik. Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, bliver i mig, og jeg i ham”.