Justitiae et Pax Europa har fået nyt medformandskab

Foto: Caritas Danmark

Mandag den 13. november valgte Justitiae et Pax Europes generalforsamling for første gang i sin historie et fælles formandskab på dets møde på Malta. Ærkebiskop Antoine Hérouard fra Dijon og Maria Hammershøy (billedet), generalsekretær for Caritas Danmark, blev valgt for en periode på tre år.

Næsten halvtreds delegerede fra de europæiske Justitiae et Pax-kommissioner og adskillige inviterede gæster fra hele Europa mødtes i dagene 10.-13. november til den årlige internationale workshop og generalforsamling i Valletta på Malta.

På generalforsamlingen vedtog de delegerede en omfattende revision af vedtægterne, som blandt andet muliggjorde det første valg af et medpræsidentskab. Ærkebiskop Antoine Hérouard af Dijon, som også er første vicepræsident for COMECE (komitéen for bispekonferencerne i EU), og Maria Hammershøy, generalsekretær for Caritas Danmark, blev efterfølgende valgt. Gertrud Casel, medlem af den luxembourgske Justitiae et Pax kommission, blev valgt til medlem af eksekutivkomitéen.

Den næste internationale workshop og generalforsamling for Justitiae et Pax Europe vil blive afholdt i september 2024 i Prag.

Justitiae et Pax Europe er et netværk af 30 europæiske Justitiae et Pax-kommissioner. Disse er oprettet af de katolske bispekonferencer for at fremme den katolske sociallære i civilsamfundet og det offentlige liv.