Hvorfor går man i kloster i dag? Hvad giver glæde i klosterlivet? Hvordan lærer mennesker, der ikke har valgt hinanden, at leve sammen i et fællesskab? Hvad kan klostrene give samfundet i dag? Det er nogle af de spørgsmål, journalist og forfatter Malene Fenger-Grøndahl har stillet til 17 mænd og kvinder – danske eller opvoksede i Danmark. Denne bog er mig bekendt den første, hvor en række gudviede i Danmark lukker op for posen og fortæller, hvordan de selv ser på den livsform, de har valgt, og på det gudviede livs fremtid.
Størstedelen af bogen er en række interviews, hvoraf nogle i forkortet form har været bragt i Katolsk Orientering Ud af de 17 gudviede er 11 kvinder – 6 er mænd. Den 90-årige søster Gertrud fra Vor Frue Kloster på Åsebakken er ældste deltager. Søster Teresa Ignatia Tran er med sine 37 år den yngste. De interviewede bor i Danmark, Tyskland, Italien og Frankrig. Tre lægfolk er med. Beata Golubowski er birgittineroblat, Jonna Bachdal Johansen er medlem af den franciskanske sekularorden og Martin Emil Ebert er medlem af Karmels sekularorden. Gennem interviewene møder vi meget forskellige typer gudviet liv – lige fra de kontemplative ordener til ordener, der arbejder ude i samfundet. Syv af de interviewede er konvertitter, mens resten er katolsk døbte. De interviewedes erfaring med det gudviede liv spænder fra nogle få år til en menneskealder, og dermed får bogen også erfaringer fra før koncilet med.
Klostret som livsvalg
Det er ikke helt ligetil for alle de interviewede at svare på, hvorfor klostret blev deres livsvej. For nogle kom kaldet let og som den eneste mulighed – andre mødte det først ad kringlede omveje. Søster Susanne Hoyos fremhæver det stærke fællesskab om troen i et kommunitet som tiltrækkende.
For bogens to benediktinere, moder Benedikte Nielsen og broder Jakobus, har korbønnen og liturgien været væsentlig. Deres klosterliv har vist dem, hvordan Benedikts regel er så tilpas smidig, at den kan tilpasses både et traditionelt klosterliv og et mere udadvendt virke som sygeplejerske.
Interviewene viser den store rigdom af spiritualiteter inden for Den katolske Kirke. Den lige helgenkårede Charles de Foucauld er inspirator for Jesu Små Søstre, som mange af os kender fra Vesterbro og Øm. Her ligger kaldet i at leve Bethlehem-mysteriet – at Gud gør sig selv svag og kommer helt tæt på os. Derfor prøver de at være nærværende - især der hvor folk er udsatte.
Det gudviede liv er ikke let. Man skal kun vælge det, hvis man ikke kan lade være, lyder rådet fra moder Christiane. Bogen rummer dybe indsigter i, hvordan oplevelsen af egne nederlag og svaghed kan blive et vendepunkt, hvor Gud kan komme til og give os muligheder, vi ikke før havde set. Jesuiterpræst Daniel Nørgaard fortæller om, at han har oplevet Gud stærkest i sin svaghed, som Paulus beskriver det i 2. Kor. Kap. 12.
For søster Ignatia betyder klostret et tilvalg af en konkret livsstil. Hun er mere fri til at være der for andre og behøver ikke bekymre sig for det materielle. I klostret lever hun i et fællesskab, hvor hun kan øve sig “i at elske Gud gennem ordenslivets mange “frihedsberøvende“ regler og i at elske medsøstre, som jeg ikke selv har valgt, ud fra hvad der passer mig bedst”. Bogen giver os også et eksempel på nye former for gudviet liv. Broder Christoffer Andersen er præst og lever i Italien, hvor han arbejder i en Foucauld-inspireret bevægelse med brødre og søstre, der har afgivet de traditionelle løfter for et gudviet liv, men samtidig arbejder tæt sammen med familier og andre lægfolk.
Og fremtiden?
Den moderne velfærdsstat er én af årsagerne til, at mange kvindelige kongregationer er forsvundet. Den har overtaget mange af de opgaver, som søstrene tidligere løste inden for sygepleje, undervisning og fattigforsorg, nævner historikeren Sebastian Olden-Jørgensen i sit forord.
Ofte udråbes sekulariseringen som den største årsag til, at klostrene tømmes. Det er nok ikke helt rigtigt. Vi tror på en anderledes måde i dag. Man designer selv sin religiøse praksis, og respekten for kirkelige autoriteter er stærkt dalende.
Der kan også være rent praktiske grunde til kaldskrisen – for eksempel dårlig formidling og mangel på gudviede, som børn og unge kan spejle sig i. “Vi er ikke så gode til at fortælle om ordenslivet”, siger sr. Susanne Hoyos. Ordensfolk er blevet mindre synlige i sognenes hverdag. Det gør så også, at man ikke længere så let kommer til at se ordenslivet som en mulighed, mener broder Andreas Riis. Han er i øvrigt ret ubekymret med hensyn til det gudviede livs fremtid og ser de mange nye bevægelser indenfor Kirken som et sundhedstegn, der giver nye muligheder.
Benediktinernes strukturer er måske stadig for prægede af middelalderen og det 19. Århundrede. Mange klostre er stadig præget af en vis klerikalisme, siger broder Jakobus.
Der kommer ikke nogle færdige svar på, hvad der kan gøres for at få flere gudviede. Vi får se hvad der viser sig, siger moder Benedikte Nielsen. Selv lever hun i et kloster, der er svundet ind fra 28 til 4 søstre. Jeg lader søster Gertrud få det sidste ord om det gudviede livs fremtid: “ Men der findes en anden virkelighed, som klosterlivet er en del af, hvor det handler om noget mere alvorligt, og hvor der gælder andre normer. Det er vigtigt at fastholde, for verden udenfor svinger i bølger; men i klostrene er der noget, der ikke ændrer sig. Derfor tror jeg, at verden har brug for, at klostrene er der, og jeg tror, at klostervæsenet vil leve videre”.
En ny åbenhed
Med koncilet fulgte en ny åbenhed over for andre former for tro. “Tidligere lærte man, at Gud er i kirken først og fremmest; men egentlig er han overalt, man skal bare åbne øjnene for det”, siger broder Jakobus uden at det af den grund skal udlægges som panteisme. “Og jeg tror, at Jesus er meget, meget tolerant. Han vil ikke spørge os om vi har været katolikker eller protestanter eller hvor meget vi har bedt”, siger søster Emmanuela..
Vi hører også, hvordan Charles de Foucauld inspirerer Jesu små Søstre i hverdagens kulturmøde med de muslimske naboer til religionsdialog gennem foreningen “Tro i harmoni”, hvor troende fra forskellige religioner mødes og forholder sig til begreber som døden, mystik og ritualer.
Lydighed
De vestlige samfund er blevet rigere og den enkelte har fået en enorm, personlig frihed. Hvad får så nogle mennesker til frivilligt at give afkald på retten til selvbestemmelse og afgive lydighedsløfte? Det har de interviewede forskellige svar på. “Løftet om lydighed er klart det sværeste at efterleve”, siger broder Theodor, for lydighedsløftet indebærer jo, at man skal vise lydighed over for dem, man egentlig ikke har lyst til at vise respekt. Broder Andreas Riis kalder lydighedsløftet “provokerende”, men ser det som en betingelse for, at fællesskabet kan fungere. På den anden side bliver pligten til lydigheden afbalanceret af, at en prior hos dominikanerne vælges for tre år. Det betyder så, at den, der p.t. er prior, senere kan komme til at opleve, at han nu selv skal være lydig over for en af sine medbrødre.
Mange erhvervsledere opsøger klostrene for at få råd om ledelse. For hvordan går det til, at man kan få benediktinske munke og nonner til at arbejde så hårdt uden at de kan se frem til en materiel belønning? Det skyldes blandt andet visdommen i Benedikts regel. Den ved, at magt kan korrumpere, når man skal leve sammen i et forpligtende fællesskab. Derfor sidder abbeden ikke med enevældig magt over pengene, siger moder Christiane. “Den som ikke kan beherske sig selv, skal ikke herske over andre”, siger hun i øvrigt i en kommentar til moder Teresas rolle som leder af det nu lukkede Sostrup Kloster.
Bliver et standardværk
“Kaldet til kærlighed” er blevet en stor, flot bog med fotos af de interviewede. Prisen kan holdes lavt, fordi udgivelsen støttes af Åsebakken, klostret i Helfta, Sankt Lioba Kloster, Sankt Joseph Søstrene og jesuitterne i Danmark. Bagest i bogen er der fyldige forklaringer af begreber, der hører det gudviede liv til, og undervejs står der i tekstruder forskellige bønner og lidt om de religiøse ordeners historie. Bogen er skrevet i et letflydende, naturligt sprog og vil uden tvivl blive et standardværk for alle, der vil sætte sig ind i, hvordan det gudviede liv leves i dag.
Malene Fenger-Grøndahl: Kaldet til kærlighed. 626 sider. Indbundet. Pris: 295 kroner. Katolsk Forlag. Udkommer den 7. september.
Tekst: Lisbeth Rütz
Anmeldelsen har været bragt i KO nr. 11, 2022