Kardinal Arborelius: Om fastetid og corona-tid

Foto: Bispedømmet Stockholm

Det er næppe nogen tilfældighed, at vi netop under denne fastetid konfronteres med corona og alt, hvad det medfører. Fastetiden er en tid, hvor vi må vende os bort fra alt det uvæsentlige og tage livet endnu mere alvorligt. Corona medfører også, at vi må fravælge meget af det vi har set som indlysende og nødvendigt. Fastetiden hjælper os til at træde ud af vores egoistiske boble og tænke mere på vores næste og dennes vel. Corona gør os bevidste om vores pligt til at gøre alt, hvad vi kan, for at forhindre, at vore medmennesker lider skade.

Fastetiden indbyder os til at leve mådeholdent hvad angår mad og drikke, fornøjelser og tidsfordriv. Corona gør det lettere for os at begrænse os til det allermest nødvendige. Fastetiden understreger vores totale afhængighed af Guds nåde og barmhjertighed. Corona hjælper os til at se vores menneskelige magtesløshed og utilstrækkelighed. Fastetiden hjælper os til at leve enklere og ikke at nedbryde skabelsen. Corona giver naturen og klimaet en ny chance. Sådan kan vi fortsætte med at se alle slags paralleller, som gennem Guds forsyn kan få os til at overveje hvad livet egentlig handler om.

For mange kan denne kombinerede faste- og corona-tid faktisk blive en nådens tid og en tid til dybere refleksioner. Den kan blive en brydningstid og en kamp i bøn med den Gud, vi tror på og har tillid til, selv om det til tider kan være svært. Vi må forene os med Jesus, som i 40 dage i ørkenen måtte kæmpe imod alle fristelser for herigennem at kunne hjælpe os, når vi selv udsættes for fristelser og prøvelser. Alle de, som er i karantæne eller tvungen isolation, bør se det som en slags retræte, stille dage hvor Gud kan nærme sig os på en ny og uventet måde. Alle de, som er syge, kan lære at vokse i tillid til Ham, der ønsker at helbrede og helliggøre, rense og befri os mennesker fra alt ondt. Lad os alle forene vore egne små eller større lidelser med Kristi lidelse til frelse for verden.

Vi, som ønsker at tilhøre Kristus, kan se denne tid som hans personlige tiltale til hver af os: omvend dig, tag dit korts på dig, bed og faste mere, del med de fattige, sønderriv dit hjerte og ikke dine klæder, stol på Guds nåde og ikke på din egne kræfter og evner, og voks i tro, håb og kærlighed.

Alle, som ikke kan deltage i kirkens gudstjenester, kan bede i deres lønkammer. Mange beder barmhjertighedens rosenkrans kl. 15 hver dag. Andre beder rosenkransen kl. 20. Ethvert tidspunkt kan blive en anledning til bøn. Ethvert øjeblik kan føre os nærmere Vorherre, som er med os i hvert eneste øjeblik med sin nåde og barmhjertighed, nu og i al evighed.

Med min forbøn og velsignelse

+Anders Arborelius ocd