Katolikker verden over ønsker fortsat at se kunne pavens messer online

Foto: Vatikanets medier

Efter at Vatikanet i sidste uge stoppede med at livestreame pave Frans’ daglige messer, har katolikker over hele verden via de sociale medier opfordret paven til at genoptage dem. Livestreamingen af pavens messer ophørte mandag den 18. maj – samme dag, som de katolske bispedømmer i Italien gentog den offentlige messefejring.

Vatikanet begyndte at livestreame morgenmesserne fra huskapellet i Santa Marta, pavens residens i Vatikanet, den 9. marts. Det skete dagen efter, at alle de katolske bispedømmer i Italien suspenderede deres offentlige messer som følge af regeringens dekret om at nedlukke store dele af samfundslivet i landet.

Om baggrunden for at indstille livestreamingerne siger Vatikanets talsmand, at pave Frans ønsker, at ”Guds folk atter vender tilbage til et mere almindeligt fællesskab med Herren i sakramenterne og deltagelse i søndagsliturgien i kirkerne”. En artikel via den latinamerikanske katolske nyhedstjeneste ACI Prensa beretter om, meddelelsen om at stoppe livestreamingen af pavens messer har affødt næsten 2.000 kommentarer på de sociale medier, hvor mange udtrykker deres taknemmelighed over livestreamingerne af hverdagsmesserne. Vatican News rapporterer, at tusindvis af personer i Kina havde reageret på meddelelsen med ”en vis smerte og også med tårer”. Nyhedstjenesten oplyser endvidere, at den har modtaget mails fra tusindvis af personer fra hele verden, der beklager sig over beslutningen.

Mange af dem, der har reageret, tilhører selv risikogrupper som fortsat ikke er i stand til at deltage i de offentlige messer, og som derfor har været glade for at kunne følge pavens messefejring og lytte til hans prædikener.