Den fælles internationale kommission for teologisk dialog mellem den katolske kirke og den ortodokse kirke har tidligere på måneden godkendt et dokument om ’Synodalitet og Primat i det andet årtusinde og i dag’ på deres møde i Alexandria, Egypten.
Det er første gang i næsten syv år, at kommissionen godkender en nyt fællesdokument. Sidste gang var dokumentet ’Synodalitet og Primat i det første årtusinde’ fra 2016.
Mødet, der havde den græsk-ortodokse Patriark Theodore II af Alexandria som vært, fandt sted på et tidspunkt med stor økumenisk turbulens affødt af krigen i Ukraine.
Ud over den 18 personer store katolsk delegation, ledet af kardinal Kurt Koch, præfekt for Vatikanets Dikasterium for fremme af Kristen Enhed, deltog 24 repræsentanter for ti autokefale ortodokse kirker.
Den romerske-katolske kirke og de østlige ortodokse kirker er henholdsvis verdens største og næststørste kristne trossamfund.
Et langvarigt skisma
Historikere daterer splittelsen mellem østlige og vestlige kristendom til det store skisma i år 1054, men adskillelsen mellem den katolske kirke og de ortodokse kirker var en lang proces, som blev næret af såvel politiske som teologiske uenigheder.
Katolikker og ortodokse kristne er fortsat uenige om den præcise karakter af biskoppen af Roms forhold og forrang (’Primat’) til de andre kirkesamfund. De østlige ortodokse kirker er – og har været – kendetegnet ved at have synodale strukturer, hvor bispesynoden spiller en afgørende rolle inden for de autokefale kirker. Pave Frans lancerede for nogle år siden en verdensomspændende proces med det formål at fremme synodalitet i den katolske kirke.
Den internationale teologiske kommission siger i et kommuniké, at deltagerne blev præsenteret for et udkast til den nye tekst i starten af deres møde den 1.-7. juni. I kommunikéet står, at ”en første læsning af tekstudkastet resulterede i flere ændrings- og revisionsforslag, som siden er blevet implementeret af en redaktionskomité bestående af tre ortodokse og tre romersk-katolske medlemmer. Under diskussionen blev der udvekslet forskellige synspunkter. […] Den reviderede tekst blev derefter forelagt plenarforsamlingen, som drøftede den indgående og siden nåede til enighed om dokumentet”.
Kommunikéet bemærkede, at teologerne forsøgte at nå frem ”til en fælles læsning” af synodalitetens og forrangens væsen og historie i såvel øst som vest i det 2. årtusinde.
Dokumentet på næsten 7.000 ord og forfattet på engelsk belyser ”de store problemer, der komplicerer en autentisk forståelse af synodalitet og primas i Kirken”.
”Kirken er ikke korrekt forstået som en pyramide med en primas, der styrer fra toppen, men den er heller ikke korrekt forstået som en føderation af autokefale kirker”, står der.
”Vores historiske undersøgelse af synodalitet og primas i det 2. årtusinde har vist, at begge disse opfattelser ikke er fyldestgørende”.
Teologerne konkluderer, at ”den gensidige afhængighed mellem synodalitet og primas er et grundlæggende princip i Kirkens liv”, og at princippet ”bør påberåbes for at imødekomme Kirkens behov og krav i vor tid”.
Økumeniske spændinger
De ortodokse kirker var repræsenteret af det økumeniske patriarkat i Konstantinopel, patriarkatet i Alexandria, patriarkatet i Jerusalem, patriarkatet i Rumænien, patriarkatet i Georgien, de ortodokse kirker på hhv. Cypern, Grækenland, Polen, Albanien samt kirkerne i Tjekkiet og Slovakiet.
Fraværende på mødet var autokefale ortodokse kirker såsom den serbiske-ortodokse kirke og den russiske-ortodokse kirke, hvilket understreger de nuværende økumeniske spændinger i den ortodokse kristne verden.
I 2019 anerkendte patriark Theodore II den ukrainske-ortodokse kirkes selvstændighed, hvilket fik Den russiske-ortodokse Kirke til at afbryde forbindelserne til hans patriarkat af Alexandria og hele Afrika, og oprette et rivaliserende patriarkalsk eksarkat i Afrika.
Den fælles internationale kommission blev etableret af Den hellige Stol og 14 autokefale ortodokse kirker. Der er separate kommissioner for teologisk dialog med de gamle orientalske ortodokse kirker og den assyriske kirke i øst.
Den ortodokse Kirkes fælles kommission har tidligere godkendt dokumenter på Rhodos (1980), München (1982), Bari (1987), Valamo (1988), Balamand (1993) og Ravenna (2007), samt dokumentet fra 2016 i Chieti. Den nye tekst vil også være kendt som ’Alexandria-dokumentet’.