Når de nye kandidater fra Gregoriana-universitetet i Rom er vendt tilbage til deres bispedømmer, vil nogle begynde at arbejde på universiteterne og i bispekonferencerne – andre på kontorer og institutioner for lægfolk. Men de har alle det samme mål - at udbrede retningslinjerne til beskyttelse af mindreårige mod misbrug. Deres faglige basis har de fået i studieårene på Center for Child Protection (CCP) ved det pavelige universitet Gregoriana.
33 studenter fik den 18. juni diplomeksamen i Safeguarding. Blandt dem kommer de 17 fra Latinamerika, der har fulgt deres studier på spansk, og 16 har fulgt det engelsksprogede program, der har været udbudt på Gregoriana siden 2015. I alt repræsenterer de nyuddannede 26 lande fra Afrika, Central- og Sydamerika, Asien og Europa. I de næste måneder, sandsynligvis i år, vil de være engagerede på præsteseminarier, i uddannelsesprogrammer, med implementering af retningslinjerne for at hjælpe Kirken med forebyggelse af det alvorlige problem, som overgreb på mindreårige er for Kirken. Det er dét pave Frans engang kaldte en kræftsvulst på kirkelegemet.
Søster Becquart: synodaliteten er Kirkens måde at være og handle på
Ceremonien begyndte med en eukaristisk fejring ledet af pater Friedrich Bechina fra Kongregationen for katolsk Uddannelse. Han velsignede studenterne, som nu er parate til at vende tilbage til hjem og påbegynde deres arbejde med safeguarding. Søster Nathalie Becquart – den franske ordenssøster, der blev udnævnt af pave Frans i februar 2021 som en af to undersekretærer for bispesynodens generalsekretariat – satte fokus på forbindelsen mellem safeguarding og synodalitet.
”Alle vi døbte er kaldede til at kæmpe mod klerikalismen, der er roden til en hvilken som helst form for overgreb”, sagde søster Nathalie og mindede om de ord, der så mange gange er blevet sagt af paven. ”I dag”, fortsatte hun, ”kan synodaliteten anses for at være en måde at være og handle på i Kirken. Denne måde fremmer, at alle de døbte og personer af god vilje deltager i skelneprocessen og opmuntrer til medansvar og fællesskab i tjeneste for Kirkens mission”.
Zollner: Klerikalisme og accountability er et dobbelt problem
Pater Hans Zollner SJ tilsluttede sig sr. Nathalies ord. Hans Zollner er jesuit og præsident for børnebeskyttelsescentret. Han er også medlem af den pavelige kommission for beskyttelse af mindreårige.
”Klerikalismen og ansvarsfraskrivelsen internt i Kirken er et dobbelt problem, fordi nogle af dem, der har en magtposition, tror de er urørlige, mens mange troende ser dem som i en vis forstand almægtige”, sagde han.
Uddannelse og interkulturel dialog
Undervisningsprogrammerne fra centret, der fra den 1. september i år omdannes til Institut for Antropologi og interdisciplinære studier i den menneskelige værdighed og omsorg for sårbare personer (IADC), har samlet studerende, lægfolk og gudviede personer af forskellige alder og nationalitet. Det er et valg, der sigter mod – gennem interkulturel uddannelse og dialog – at imødegå et systemisk problem af ældre dato. Alle de troende, fremhæver pater Zollner, har ansvaret for ikke blot at tale, men også at handle. Nu har disse studenter værktøjerne til at besvare dette kald.
Sikre steder i og udenfor Kirken
Til VaticanNews forklarer præsidenten for Centre for Child Protection metoderne i detaljer.
”For mange, der allerede i et stykke tid har arbejdet ude på skoler, børneinstitutioner eller børnehjem, fører et intensivt kursus som dette til et dybere og mere omfattende kendskab til, hvad overgreb er, hvordan man møder ofrene og hvad man gør for at konfrontere krænkerne. Og det hjælper fremfor alt til at forstå, hvordan man opbygger og fremmer sikre områder i og udenfor Kirken i de situationer og under de omstændigheder, som man er ansvarlige for. Det er ting, som man kan lære. Men det er ikke udelukkende dét, der er vores mål”.
”Målet”, understreger Zollner igen, ”er at styrke sikkerhedsforanstaltninger, opmærksomhed, øget sensibilitet for at børn, teenagere og også sårbare voksne kan føle sig sikre – ikke fordi man er forpligtet til det eller der findes en lov om det, men fordi man har et engagement som kommer indefra. En indre motivation, der baseres på menneskelige værdier og et discipelskab med Jesus, der ønsker, at børnene kan komme tæt på troen og leve sikkert i Kirken”.
For pater Zollner viser diplomuddannelsen Kirkens aktive og reelle engagement mod overgreb: ”Et engagement fra biskopper, provincialer og institutionsansvarlige i Kirken, der sender personer ud til beskyttelse af de sårbare. Det er et engagement også fra organisationernes side. De har støttet os økonomisk. Mange karitative organisationer i Tyskland og USA har givet stipendier til studenter fra alle kontinenter”.
Naturligvis er det også krævende for mange af studenterne, ”der kommer væk fra deres familier, rejser i usikre tider og forsøger at bruge og omsætte til praksis dét, de har lært af os, når de er kommet tilbage til deres egne sammenhænge”.
Et netværk i hele verden
Blandt de netop færdiguddannede er der stor begejstring over det nåede mål: ”Her har vi lært, at vi skal arbejde i netværk”, siger en ung spansk kvinde, der forklarer, at hun vender hjem ”ikke bare med nye kundskaber, men også med nye relationer”, skabt med ”personer fra Europa, USA og hele verden, som jeg kan samarbejde med i fremtiden”. Netop dét, at danne netværk, er et af formålene med centret for beskyttelse af mindreårige:
”Vi vil udvide antallet af personer, som vil fungere som undervisere, så vi har et stadig større netværk af kompetente folk, der er engagerede i beskyttelse”, siger Zollner.
Fra september overgang til institut for antropologi
Som tidligere nævnt vil Centret for beskyttelse af Børn på det pavelige Gregoriana-universitet efter sommerferien være omdannet til et institut for antropologi, der på den måde kan gå i dybden med og udvide sit område for forskning, studier og uddannelsesprogrammer. Det nye institut kan få sit eget lærerkorps og udover diplomet udbyde akademiske grader i Safeguarding og en doktorgrad i antropologi. Som Zollner videre forklarer:
”Det vil være en lejlighed til at videreføre vores arbejde med større disciplin og energi i kampen mod overgreb”. Det er en ambition, som nødvendiggør et stadig større engagement, fordi ” i visse dele af verden er opmærksomheden på denne integrerede del af Kirkens mission vokset meget – andre steder overhovedet ikke. Der er endnu meget at gøre hvad angår nødvendigheden af at uddanne mennesker, der er bedre til at sikre ofrene retfærdighed”.
------
Tekst: Lisbeth Rütz for Vatikanets medier