Konflikt mellem Vatikanet og den tyske synodale vej

Kardinal Reinhard Marx og bispekolleger fra Tyskland mødtes med pave Frans i Vatikanet den 17. november 2022. Foto: Vatikanets medier.

Tre af pave Frans’ nærmeste medarbejdere skriver i et brev til Den tyske Bispekonference, at en af de afgørende beslutninger, som er truffet af den tyske ’Synodale Weg’, ikke kan gennemføres. Paven har godkendt brevets indhold og besluttet, at det skal offentliggøres.

Striden om reformprojektet ’Der synodale Weg’ indenfor Den katolske Kirke i Tyskland fortsætter. Under deres ad limina-besøg i Vatikanet i november blev de katolske biskopper fra Tyskland mødt af kraftig kritik mod forskellige aspekter af den synodale vejs forslag og beslutninger. Mandag den 23. januar offentliggjorde Den tyske Bispekonference og Vatikanet et nyt brev skrevet af tre af pavens nærmeste medarbejdere, kardinalerne Luis Ladaria, Marc Ouellet og Pietro Parolin. Brevet er stilet til de katolske biskopper i Tyskland, og i brevet forklarer de tre kardinaler – på vegne af paven – at den synodale vejs beslutning om at nedsætte et permanent synodalt råd ikke må føres ud i livet. En sådan beslutning strider nemlig mod koncilets lære om Kirken og bispeembedet, og vil begrænse biskoppernes rettigheder og pligter på en måde, der er i strid med kirkeretten.

I brevet minder kardinalerne om, at man allerede i et tidligere brev fra 22. juli 2022 forklarer de tyske biskopper, at hverken den synodale vej eller landets bispekonference har beføjelser til at indføre nye ledelsesstrukturer i Kirken. På trods af kardinalernes advarsel besluttede den synodale vejs styrekomité på sit plenarmøde den 10. september 2022 at oprette et permanent synodalt råd, der skal fungere som et nyt overordnet ledelsesorgan for hele Den katolske Kirke i Tyskland. Ifølge styrekomitéens beslutning skal rådet fungere som et rådgivende og besluttende organ for ”alle væsentlige udviklinger i Kirken”. Rådet tænkes sammensat af lige mange lægfolk og gejstlige, som sammen skal rådgive og træffe beslutninger i alle vigtige kirkelige spørgsmål. I kardinalernes seneste brev konstaterer de, at et sådan permanent råd dermed placerer sig selv over bispekonferencen og de lokale biskopper, hvilket – skriver de – ”er en uacceptabel udvikling”.

Betænkeligheder fra nogle biskopper
I det nye brev fremgår det også, at biskopperne i fem af Tysklands i alt 27 bispedømmer har underskrevet et fælles brev til paven, hvori de udtrykker deres betænkelighed ved at skulle deltage i det forberedende arbejde i oprettelsen af det nye permanente synodale råd, som efter planen skal træde i funktion i marts 2026. Det drejer sig om ærkebiskoppen af Køln (Woelki), biskopperne af Eichstätt (Hanke), Augsburg (Meier), Passau (Oster) og Regensburg (Voderholzer). De tre kardinaler skriver at det er indlysende, at biskopperne ikke er forpligtet til at deltage i dette arbejde.

Formanden for Den tyske Bispekonference, biskop Georg Bätzing, udtalte den 24. januar, at han og et stort flertal af bispekonferencens medlemmer agter at holde fast i planerne om at oprette et permanent synodalt råd i Tyskland, og han mener, at det nye råd vil ”holde sig inden for rammerne af gældende kirkeret”. Biskop Bätzing tilføjede, at man vil ”tage imod opfordringen til drøftelser med Rom, sådan som det udtrykkes i kardinalernes seneste brev – og at man mere specifikt agter at tage til Rom ”som den synodale vejs præsidium”, altså sammen med lægmedlemmerne af den synodale vejs styrekomité.

Den tyske professor i katolsk kirkeret, Norbert Lüdecke, siger i en kommentar, at han slet ikke er overrasket over indholdet af det nye brev fra Rom. Adspurgt af det katolske nyhedsbureau KNA henviser han til tidligere kritiske vurderinger fra kirkeretseksperter angående ’Der Synodale Weg’. Og – tilføjer Lüdecke – at nu hvor pave Frans har godkendt brevet in forma specifica er det ikke længere ”nogen myndighedsakt fra Den romerske Kurie, men en beslutning fra paven selv”.

”Man kan altid appellere til paven mod en afgørelse truffet af kurien om at få afgørelsen taget op til fornyet overvejelse. Men mod en pavelig beslutning er dette ikke muligt”.

Kilder: signum.se, kathpress.at og VaticanNews