På Sankt Josefs Dag den 19. marts kom den nye apostoliske konstitution “Praedicate evangelium” for den romerske kurie og dens tjeneste for Kirken og for verden. Den vil træde i kraft pinsedag den 5. juni. Den er resultatet af et langt forløb, hvor der er blevet lyttet meget til de forskellige parter. Den begyndte med de kongregationer, der kom før konklavet i 2013. Den nye konstitution erstatter Pastor bonus af Johannes Paul II. Den blev offentliggjort den 28. juni 1988, trådte i kraft den 1. marts 1989 og består af 250 artikler.
Mandag den 21. marts kl. 11.30 vil teksten blive præsenteret i Den hellige Stols pressecenter af kardinal Marcello Semeraro, præfekt for Helgenkåringskongregationen, af monsignor Mario Mellino, sekretær for kardinalrådet, og af jesuitten fader Gianfranco Ghirlanda, ekspert i kanonisk ret og professor emeritus ved Gregorianauniversitetet.
Som sagt er teksten resultatet af et langt, kollegialt samarbejde, der tog udgangspunkt i møderne før konklavet i oktober 2013. Samarbejdet involverede kardinalrådet med møder fra oktober 2013 til februar i år og er fortsat under pavens ledelse med talrige bidrag fra kirker over hele verden.
Det bør understreges, at den nye konstitution sanktionerer et reformforløb, der allerede er næsten helt færdigt med de sidste ni års sammenlægninger og justeringer. De har medført, at der er opstået nye dikasterier (ministerier). I teksten understreges det, at “den romerske kurie består af Statssekretariatet, dikasterierne og af organerne. De er alle juridisk ligestillede”.
Blandt de mest betydningsfulde nyheder i dokumentet er sammenlægningen af dikasteriet for evangelisering i den forudgående kongregation for folkenes evangelisering og det pavelige råd for nyevangelisering. De to ledere af dikasterierne bliver begge pro-præfekter, fordi paven selv bliver præfekt i dette nye dikasterium. Faktisk læser man i konstitutionen: “Den romerske biskop selv er præfekt for dikasteriet for evangelisering”.
Det nye dikasterium for Næstekærlighedens Tjeneste var tidligere pavens almissekontor. Det får nu en mere betydningsfuld rolle i kurien. ”Dikasteriet for Næstekærlighedens Tjeneste - også kaldet det apostoliske almissekontor - er et specielt udtryk for barmhjertighed. Udgangspunktet er valget af de fattige, de sårbare og de udstødte. Dikasteriet hjælper over hele verden i den romerske biskops navn, der hvor der er særlige behov. Det disponerer personligt over den hjælp, der skal uddeles”.
Den apostoliske konstitution omfatter dikasterierne for evangelisering, Troslærekongregationen og dikasteriet for Næstekærlighedens Tjeneste. En anden sammenlægning angår kommissionen for omsorg for mindreårige, der kommer til at være en del af dikasteriet for troslære og fortsætter med at arbejde med egne retningslinjer og med at have sin egen præsident og sekretær. En fundamental del af dokumentet er det, der angår de generelle principper. I præambelen minder man om, at alle - altså også lægfolk af begge køn - kan udnævnes til styrende hverv i den romerske kurie. ”Enhver kristen er i kraft af sin dåb en discipelmissionær, der mødes med Guds kærlighed i Jesus Kristus. Man kan ikke ignorere dette i opdateringen af kurien, hvis reform i øvrigt bør forudse involveringen af lægfolk også i roller med regeringsansvar”.
Man understreger yderligere, at kurien er et instrument til tjeneste for Roms biskop. Det har ikke sin plads mellem paven og biskopperne, men står snarere til tjeneste for begge alt efter naturen af de arbejdsopgaver, som hver af dem har.” Et andet betydningsfuldt punkt angår spiritualiteten. Også medlemmerne af den romerske kurie er “missionærdisciple”. Den romersk kurie tjener den universelle kirke og de lokale bispedømmer”. Især fremhæves synodaliteten som den sædvanlige arbejdsmåde for den romerske kurie, et forløb der allerede er i gang og vil blive udviklet mere og mere.
Andre aspekter i dokumentet er understregningen af definitionen på Statssekretariatet som paveligt sekretariat. Kuriens personalekontor lægges ind under Sekretariatet for Økonomi (Spe). Administrationen af Den hellige Stols ejendomme (Apsa) skal foregå gennem IOR – i daglig tale kaldet Vatikanets bank.
Det fastslås, at mandatet for præster og ordensfolk i tjeneste i den romerske kurie er fem år. Det kan fornyes for en ny femårig periode, hvorefter de vender tilbage til deres bispedømmer og kommuniteter.
Tekst: Lisbeth Rütz, for Vatikanets medier