Latifa Ibn Ziaten og Guterres tildeles Zayed-prisen 2021

Vinderne af den første udgave af Zayed-prisen, der blev uddelt torsdag den 4. februar i forbindelse med markeringen af første udgave af den internationale dag for menneskeligt broderskab, er Latifa Ibn Ziaten, mor til fem børn og initiativtager til en fransk forening, der hjælpe unge til at blive integreret i samfundet og fremme fredelig sameksistens, og FN’s generalsekretær António Guterres for dennes arbejde med at fremme fred og medmenneskelighed i verden.

Begge modtager prisen for deres arbejde, inspireret af den fælleserklæring som pave Frans og stormannen af Al-Azhar underskrev i Abu Dhabi for to år siden.

Prisuddelingen skete under et online-event med værten sheikh Mohammed bin Zayed i Abu Dhabi, med deltagelse af storimamen af Al-Azhar, Ahmad Al-Tayyeb, FN’s generalsekretær António Guterres og en række andre personligheder.

Paven talte varmt for det interreligiøse samarbejde som blev indledt for to år siden. I fælleserklæringen foreslog de begge religiøse overhoveder en verdensdag for medmenneskelighed, som årligt skulle markeres den 4. februar - datoen i 2019, hvor pave Frans og storimamen af Al-Azhar underskrev dokumentet.

Den marokkanskfødte Latifa Ibn Ziaten grundlagde Association IMAD pour la jeunesse et la paix i Frankrig efter at hendes søn Imad, der var fransk faldskærmssoldat, blev dræbt i et attentat i Toulouse i 2012. Hun opsøgte gerningsmanden for at forstå hvad der førte til drabet, og da hun forstod at baggrunden var en manglende integration i samfund, grundlagde hun foreningen med det formål at opnå social harmoni mellem generationerne, de unge og mellem franskmænd og immigranter. Da hun modtog beskeden om at hun havde vundet prisen, udtrykte hun håbet om, at prisen ville hjælpe med at sprede budskabet om vigtigheden af dialog og fredelig sameksistens.

Portugeseren António Guterres er FN’s niende generalsekretær. Det seneste år har han ved flere lejligheder opfordret til en “global våbenhvile i alle verdens afkroge for i stedet sammen at fokusere på den virkelige kamp med at besejre Covid-19”. Efter at have fået overbragt nyheden sagde Guterres, at han ser det som en anerkendelse af det arbejde FN udfører overalt i verden hver eneste dag for at fremme fred og menneskelig værdighed. Guterres skrev på Twitter, at han vil donere hele prisbeløbet til FN’s flygtningekontor.