Birgittasøstrenes tidligere generalabbedisse, Moder Tekla Famiglietti, sov stille ind tirsdag eftermiddag den 3. marts i søstrenes moderhus på Piazza Farnese i Rom. Hun blev 83 år.
Moder Tekla fødtes nær Napoli i 1936 og besluttede allerede som teenager at indtræde i Den hellige Birgittas orden. I Birgittahuset i Rom modtog hun i starten af 1950’erne åndelig vejledning og støtte fra ordenens grundlægger, den svenske Moder Elisabeth Hesselblad.
I 1979 blev Moder Tekla valgt til ordens generalabbedisse, og de næste 37 år ledte hun ordenen med stor energi og beslutsomheden, og i disse år blev antallet af klostre mere end fordoblet ligesom antallet af søstre steg betragteligt. I dag har birgittaordenen mere end 600 søstre fordelt på 55 klostre i 19 lande på fire kontinenter.
Fra sit hjemland Polen var den hellige Johannes Paul II ganske godt bekendt med den hellige Birgitta, som var værftsarbejderne i Gdansks skytshelgen. I årenes løb udviklede der sig et dybt venskab mellem den polske paven og Moder Tekla, som gav generalabbedissen en særstilling. I Rom og i Vatikanet blev hun betragtet både med beundring og respekt, og blev regnet for en af de mest indflydelsesrige kvinder i Den katolske Kirke. Da den polske pave besøgte de nordiske lande i juni 1989 boede han i sin tid i Sverige på birgittasøstrenes kloster i Djursholm. Dér havde Moder Tekla i sin tid været priorinde og havde lært sig svensk – et sprog, som hun beherskede ligesom flere andre fremmedsprog. Da den hellige Birgitta ti år senere af pave Johannes Paul II blev udråbt til én af Europas tre kvindelige skytshelgener, havde Moder Tekla afgjort en finger med i spillet.
Moder Tekla arbejdede i mange år for at Elisabeth Hesselblad skulle kanoniseres. Dette målrettede arbejde bar i sidste ende frugt, da pave Frans i juni 2016 helgenkårede denne svenske ordensgrundlægger.
Vatikanet har i flere sammenhænge gjort brug af Moder Teklas diplomatiske evner. Til hendes fornemmeste diplomatiske indsats hører, at hun via personlige kontakter til Fidel Castro banede vejen for, at Den hellige Stol og Cuba genetablerede fulde diplomatiske relationer, og samtidig lykkedes det hende at få tilladelse til at åbne flere birgittinske klostre på øen.
Moder Hilaria var også kendt for sin økumeniske indstilling, og overdrog i sin tid Sct. Katarina-kapellet i Birgittahuset til Svenska kyrkan, så de fik mulighed for at fejre gudstjenester og messe her – en helt unik ting, at en luthersk-evangelisk kirke hermed fik lov at fejre deres gudstjenester inden for et katolsk klostres mure. Med andre ord økumeni omsat til praksis.
Moder Tekla var også en drivende kraft i forbindelse med flere store birgittajubilæer, som blandt andet resulterede i økumeniske gudstjenester i Peterskirken med deltagelse af statsledere og ærkebiskopper fra Norden. For sin mangeårige indsats med at styrke relationerne mellem Sverige og Vatikanet modtog Moder Tekla i 1991 den fornemme orden Kommendörstecknet av Nordstjärneorden af Kong Gustav XVI.
Fredrik Vahlquist, Signum.se