Næste synode indledes i de lokale kirker

I oktober indledes en flerårig synodal vej i tre faser – i bispedømmerne, på kontinentet og global set – og som kulminerer i oktober 2023 i Rom.

For at konkretisere den synodalitet, pave Frans ønsker, markeres næste synode ikke kun i Vatikanet – nemlig bispesynoden i oktober 2023 (oprindeligt planlagt til at blive afholdt i 2022). Den får temaet: ’For en synodal Kirke: kommunion, deltagelse og mission’, og vil engagere hele Kirken fra og med oktober i år og to år frem.

Den synodale proces vil forløbe i tre fase – gennem at lytte, skelne og ved at rådføre sig. Lægfolk, præster, missionærer, gudviede, kardinaler m.m. vil som det indledende skridt skulle reflektere over og drøfte den kommende synode på bispedømmeniveau, siden på kontinentalt og til sidst på globalt niveau.

Synodesekretariat har netop præsenteret den synodale vandring, paven har godkendt, i et dokument hvor vi læser, at en integreret synodal proces kun kan virkeliggøres på autentisk vis ved at involvere de enkelte kirker.

Første decentraliseret synode
Det er første gang siden Paul VI indstiftede bispesynoden i 1965, at en synode indledes decentralt. I oktober 2015 – ved fejringen af 50-året for dens indstiftelse – udtrykte pave Frans ønsket om en fælles vandring med ”lægfolk, hyrder og biskoppen af Rom” for at ”styrke” bispesynode og skabe ”en sund decentralisering”.

Den trefasede vandring indvies af paven 9.-10. oktober 2021. Formålet er, at lytte mere opmærksomt til Gudfolkets røst og samtidig involvere alle biskopper på de forskellige niveauer af Kirkens liv.

Bispedømmerne påbegynder deres arbejde søndag den 17. oktober. Forinden har synodesekretariatet sendt dem en kortfattet vejledning (vademecum) og andet materiale med forslag til hvordan de rådfører sig med Gudsfolket. Resultatet heraf vil blive behandlet på et ’for-synodalt’ møde og vil siden blive sendt til de respektive bispekonferencer. Sammenfatningen af bispekonferencens drøftelser vil blive sendt til synodesekretariatet inden april 2022. Sekretariatet udarbejder herefter det første arbejdspapir (Instrumentum Laboris) til offentliggørelse i september 2022.

Drøftelserne og rådføringen på kontinentalt niveau vil løbe frem til marts 2023, herunder dialog om materialet med henblik på blandt andet kontinenternes kulturelle særpræg. Siden sendes et slutdokument til synodesekretariatet, som vil offentliggøre det i juni 2023.

Denne lange synodale vandring, som skal repræsentere udøvelsen af kollegialiteten i synodaliteten, vil kulminere i oktober 2023 med afholdelsen af bispesynoden i Rom, i henhold til procedurerne fastsat i konstitutionen Episcopalis Communio, udfærdiget af pave Frans i 2018.

<iframe frameborder="0" height="315" width="560" allow="accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture" title="YouTube video player" src="https://www.youtube.com/embed/UzXl8-f5Y3s"></iframe>